Helligåndsgaven
Søskende, det er en stor velsignelse at være sammen med jer i aften.
Om tre uger er det juledag. Den morgen vil millioner af små børn stå op på et umanerligt tidligt tidspunkt, og det vil være den omvendte verden, hvor det er deres tur til at hive forældrene ud af sengen. Spændte samles de omkring de gaver, de har kigget langt efter i dagevis.
Min far elskede julen. At give gaver bragte ham stor glæde, og han og min mor var gode til det. Mine søskende og jeg, såvel som mange andre, nød godt af deres talent. Nogle af deres bedste gaver var ikke håndgribelige. De var oplevelser, der skabte kærlige bånd og uvurderlige minder. Disse minder bringer mig glæde den dag i dag.
Det virker passende, at en væsentlig del af julen er at give og modtage gaver. Når alt kommer til alt, er det den uforlignelige gave i form af Guds Søn, Frelseren Jesus Kristus, vi fejrer. Naturligvis kan vores gaver til hinanden aldrig sammenlignes med denne gave, men jeg tror, at glæden ved at give og modtage gaver kan vende vores hjerte mod »Guds gaver«.1
Den dyrebare gave, som Guds Søn er, opfordrer os alle til at finde »fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden«.2 Fred kan synes flygtig i en verden, hvor konflikter og splid intensiveres. Men den fred er præcis det, vor elskede Fader og hans Søn tilbyder os hver især, hvis blot vi vil tage imod den.
Forestil jer, hvor besynderligt det ville være, hvis vi juleaften dansede omkring juletræet, beundrede de smukt indpakkede gaver, talte om, hvad der kunne være indeni, og derefter gik i seng uden at åbne gaverne!
Ulykkeligvis er det, hvad vi nogle gange gør med Guds gaver til os. Tænk over disse ord fra Frelseren: »Hvad gavner det et menneske, at han, hvis der bliver skænket ham en gave, ikke modtager den? Se, han glæder sig ikke over det, der bliver givet til ham, ej heller glæder han sig over den, der er gavens giver.«3
I aften vil jeg gerne opfordre os alle til at tænke over, hvordan vi virkelig kan modtage de gaver, Gud har tilbudt os. Jeg vil i særdeleshed fokusere på den uendelige gave, Helligånden er. Mens jeg gør det, beder jeg til, at Helligånden vil hjælpe os til at forstå betydningen af denne gave, lære os, hvad vi kan gøre for i større grad at tage imod den og velsigne os til at følge det, vi føler.
Hvorfor er Helligånden en så ønskværdig gave?
Helligånden er det tredje medlem af Guddommen. Han er en talsmand,4 en vejleder,5 en lærer,6 en helliggører7 og derved en, der forandrer menneskets hjerte.8 Gennem ham kan vi modtage Guds kraft og egenskaber.
I husker nok nogle af disse egenskaber: »Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse«.9 For mig lyder det som en god beskrivelse af det, der ofte kaldes »julens ånd«. Englens løfter om »en stor glæde« og »fred til mennesker med Guds velbehag«10 denne første julenat opfyldes til dels, når vi modtager Helligånden.
Vi taler ofte om at prøve at bevare julens ånd hele året. Vi ønsker naturligvis, at disse guddommelig egenskaber virkelig kan tage vores sjæl i besiddelse for evigt. Og vor fuldkomne Fader ønsker, at vi, hans børn, modtager disse gaver. Det er Jesu Kristi evangeliums store løfte – at vi kan få vores hjerte ændret, »så vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt«,11 at blive fyldt med »håb og fuldkommen kærlighed.12 Det er, når vi virkelig modtager Helligånden, at disse dyrebare gave åbner sig for os.
Det er betydningsfuldt, at Helligåndsgaven bliver tilbudt os med disse ord: »Modtag Helligånden.«13 Jeg vil gerne foreslå tre nøgler, der hjælper os til virkelig at modtage denne dyrebare gave. For at gøre det vender jeg mig til en betydningsfuld scene i Mormons Bog. Den opstandne Kristus har tilbragt en mirakuløs dag med at betjene folket og har lovet at vende tilbage den næste dag. Ordet spredtes, og folket samledes forventningsfulde fra hele landet, nogle rejste hele natten, så de næste morgen kunne være på det sted, hvor Jesus igen ville vise sig.
1. Et altoverskyggende åndeligt ønske
Mens de ventede på, at Frelseren kom tilbage, belærte disciplene mængden om, hvad Jesus havde undervist i den foregående dag.14 I optegnelsen står der, at de knælede og »bad om det, som de ønskede mest, og de ønskede, at Helligånden måtte blive givet til dem«.15 Tænk et øjeblik over, hvor betydningsfuldt det er: De ventede spændt på, at Frelseren skulle komme tilbage som lovet, men de bad ikke om det. Efter at de var blevet undervist af den fuldkomne lærer og derpå af hans udvalgte disciple, var det, de ønskede sig mest, Helligåndsgaven. Dette inderlige, altoverskyggende åndelige ønske er en afgørende nøgle for at modtage denne gave.
Præsident Henry B. Eyring har sagt: »De fleste af os … har tro nok til ind i mellem at ønske Helligånden. Det ønske kan være svagt og komme i perioder, sædvanligvis når vi er i problemer. [Men] hvis vi skal ledes opad mod sikkerhed i tiden fremover, må det blive vedholdende og stærkt.«16 Søskende, hvis vi skal modtage denne gave, er vi nødt til at ønske den af hele vores hjerte.
2. Deltag retfærdigt i ordinancerne
Hvis vi vender tilbage til scenen i Mormons Bog, opdager vi en anden nøgle. Efter at have bønfaldt om den gave, de ønskede mest, Helligånden, gik disciplene ned i vandet og blev døbt. »Og det skete, da de alle var blevet døbt … at Helligånden faldt på dem, og de blev fyldt af Helligånden og med ild.«17 Dåbsordinancen tjener som et fysisk bevis på vores forpligtelse til at huske og adlyde, vores villighed til at tage Kristi navn på os og vores ønske om at modtage Helligånden.18
Hver uge har vi muligheden for at forny dette bevis ved at nyde nadveren, »så [vi] altid må have hans Ånd hos [os]«.19 Tvillingeordinancerne dåb og nadver er med til at bringe »guddommelighedens kraft« ind i vores tilværelse.20 På en måde symboliserer de både bestemmelsesstedet og processen med at blive gudfrygtig. Vores ønskede bestemmelsessted er at blive nye skabninger i Kristus, »hans sønner og hans døtre«.21 Det bestemmelsessted når vi uge for uge, når vi stræber efter at erindre og adlyde. Jeg opfordrer jer til at komme hver uge til Herrens nadver med tro på hans løfte om, at når vi holder vores pagter, vil vi lidt efter lidt fyldes med Ånden, »indtil den fuldkomne dag«.22
I år falder juledag på en søndag. Sikken velsignelse at fejre Kristi fødsel og hans fuldkomne forsoning, når vi tager imod nadveren den dag.
3. Tiltagende tro
Den sidste og vigtigste nøgle, jeg vil nævne, er tro på Jesus Kristus. Da Helligånden faldt på disciplene med stor kraft, viste Kristus sig og bad og takkede sin Fader for at give dem denne dyrebare gave. Han sagde derefter disse vigtige ord: »Du har givet dem Helligånden, fordi de tror på mig.«23 Tro på Frelseren og hans fuldkomne forsoning er kilden til alle gode gaver.24
Øget tro bringer os Åndens gaver i større omfang. Så hvordan øger vi så vores tro på Kristus? Vi tager for os og adlyder hans ord. Ældste D. Todd Christofferson har sagt: »Hovedformålet med al hellig skrift [er] at fylde vores sjæl med tro på Gud Faderen og på hans Søn Jesus Kristus.«25 Denne sandhed står overalt i Mormons Bog. Kong Benjamin underviste fx sit folk i de ord, han modtog fra en engel, som hjalp dem til at få »overordentlig [stor] tro« på Jesus Kristus, og takket være denne tro udvirkede Ånden en mægtig forandring i deres hjerte.26
Hvis vi ønsker Helligånden som vores daglige ledsager, tager vi for os og adlyder Kristi ord, som vi får dem gennem skrifterne, levende profeter og Åndens hvisken. Denne daglige stræben efter lys og sandhed vil øge vores tro på Jesus Kristus, vores ønske om at blive som ham og vores evne til at tage imod Guddommens tredje medlem som vores stadige ledsager.
Brødre og søstre, Gud tilbyder os frit sine uvurderlige gaver til jul og gennem hele året. Jeg beder til, at vi ikke lader dem stå uåbnede, men modtager dem ved at dreje disse nøgler rundt. Jeg vidner om, at når vi gør det, vil vi trin for trin og lidt efter lidt fyldes med kærlighed, glæde, fred, renhed og kraft. Vi vil få »del i guddommelig natur«.27 Vi vil frydes over denne gave og gavens giver. Og når han kommer igen, vil vi være beredte til at »tag[e] mod [vor] Konge«.28 I Jesu Kristi navn. Amen.