Lektier fra et ungt voksent liv
Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne
Søndag den 5. maj 2024
Indledning
Ældste Carlos A. Godoy: Tak fordi I er her sammen med os i dag på dette smukke og historiske sted. Det er en ære at være her med jer i dag. Tak, fordi I er med fra alle fire verdenshjørner. Vi elsker at være sammen med de unge voksne. I spiller en afgørende rolle i Kirken, og I lever i en afgørende tid i jeres liv. Jeres beslutninger i dag vil påvirke jeres fremtid enormt. I aften håber vi at kunne tilføje noget nyttigt til de mange gode budskaber, der allerede er blevet modtaget ved andre foredrag.
Jeg er glad for at have bror Chad Webb og hans hustru, Kristi, og ældste Clark Gilbert og hans hustru, Christine, her med mig. Tak, fordi I er her med os i dag.
Jeg er også begejstret for, at Mônica er min ledsager ved dette foredrag. Vi vil bruge en tilgang med team-undervisning, og jeg håber, I vil kunne lide det.
Som en del af vores budskab vil vi vise en kort animeret film, som Kirken har lavet om os som unge. Mônica og jeg var omkring jeres alder.
Gennem denne video håber vi at undervise jer om nogle principper, der kan anvendes i jeres liv lige nu. Det er en video på 5 minutter, og I vil se forskellige øjeblikke fra vores liv. Vær opmærksom på og prøv at identificere de principper, som I mener, der kan relatere til jer. Vi kommer tilbage senere for at tale om nogle af dem. Er det okay?
[video]
Jeg ledte slet ikke efter evangeliet eller en kirke. Jeg var 16 år gammel, og en af mine storebrors venner kom hjem til os for at invitere vores yngre søstre til en kirkeaktivitet, for han troede ikke, at Kirken var noget for min bror og mig. Da vi ankom til kirken, legede de en virkelig enkel leg, og de var så engagerede i den leg og lo. Og jeg tænkte: »Hvorfor er de så glade?«
To dage senere begyndte jeg at lytte til missionærlektionerne i kirkebygningen, fordi min familie ikke rigtig var interesseret i dem. Jeg var glad for evangeliet. Jeg vidste, det var sandt – nok til at være villig til at blive døbt selv uden mine forældre. Men det var svært at passe ind.
Jeg havde ingen venner, så jeg kom der et stykke tid, sad altid bagerst i kirkesalen – så på, lyttede og gik hjem. Man kan gøre det i et stykke tid, men hvis man ikke har venner, er det svært, selvom man ved, at det er sandt, især hvis man har venner udenfor, der kalder én tilbage.
Jeg var i kirke en søndag, sådan bare en sidste gang, og de var ved at udfylde ansøgninger. Og jeg spurgte: »Hvad er det her?«
»Det er til et ungdomsstævne,« sagde de. »Du burde tage med.«
Jeg sagde: »Okay, det vil jeg gerne prøve.« Senere ved ungdomsstævnet var der alle de unge, der spillede, sang og dansede, og pludselig var der en stemme i højtaleren, der sagde: »Lad os bede en åbningsbøn.«
Alle de støjende mennesker, men pludselig blev de ærbødige. Og jeg tænkte: »Hvad?« Hvad sker der her?« Hvordan kan denne gruppe unge være så højlydte og i det næste sekund så ærbødige på grund af en bøn? Wow, de er anderledes. Jeg vil gerne være ligesom dem. For mig var det Herren, der igen sendte et budskab: »Carlos, giv ikke op. Du hører til her.«
Den næste dag gik jeg rundt, og der var en pige, der sad alene og spillede fløjte. Da jeg så den pige, sagde jeg: »Wauw!« Og mit hjerte begyndte at slå hurtigere. Og jeg ville gerne tale med hende. Og hun var så naturlig og venlig. Og hun begyndte at tale til mig, som om jeg var et normalt menneske. Hun blev min ven, min eneste ven der. Og gennem hende mødte jeg andre venner.
Efter dette ungdomsstævne besluttede jeg mig for at fortsætte med at komme. Min familie flyttede til den anden del af byen. Jeg gik hen til kirkebygningen, der lå nær mit hjem, og gæt, hvem der var der – Mônica! Det var hendes menighed. Ved slutningen af mødet kom en søster hen til mig og spurgte: »Er du medlem af Kirken?«
Jeg var vant til det spørgsmål. Jeg sagde: »Ja, det tror jeg; selvfølgelig er jeg det.«
Hun sagde: »Åh, du burde deltage i seminar.«
Og min tanke var, at der hvor jeg kom fra, var seminar noget til at blive præst.
Så jeg sagde: »Nej, nej, jeg vil giftes og have børn.«
Og hun sagde: »Nej, seminar er for de unge, du ved; det er for at lære om evangeliet. Vi har ikke så mange unge i vores menighed. Der er faktisk kun tre: Adriana Weber, Carlos Arthur Lencini og Mônica Brandão.«
Jeg tænkte jeg: »Wow. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil gerne deltage.«
Hver morgen modtog jeg Guds gode ord. Og det gav mig en forståelse af, hvem jeg var, styrken til at blive ved med at kæmpe og fortsætte med min omvendelsesproces.
Og så fik jeg til opgave at være hjemmelærerkammerat med Unge Mænds præsident. Og selvom jeg ikke vidste så meget om evangeliet, gav han mig altid til opgave at undervise. Han stolede på mig, mere end jeg stolede på mig selv dengang.
Og noget andet, der er interessant – han var Mônicas far. Og forresten, den engel, pigen Mônica, som jeg nævnte, som var der og hjalp mig – hun blev senere min hustru. Efter vi begge havde tjent på en mission, blev vi gift i templet, og nu er hun mor til fire børn og bedstemor til syv børnebørn. Hun er stadig en engel i mit liv.
Hvis I ser jer omkring, er jeg ikke i tvivl om, at I vil kunne finde dem, der har brug for engles hjælp. Herren har brug for jer. Når I ser jer selv i spejlet, så glem ikke: Inde i jer er der en smuk ånd, som er en søn eller datter af vor himmelske Fader med alle disse egenskaber og alt dette potentiale indeni jer.
[Video slut]
Ældste Godoy: Jeg savner det hår. Okay. Nu skal vi tage fat på nogle af disse emner. Og ensomhed er det første.
I er ikke alene!
Søster Mônica Godoy: Dette er et glimrende tidspunkt at stoppe op og tale om, hvad der skete. Carlos, den unge version, følte sig alene og modløs.
Måske har nogle af jer også følt jer alene og glemt – som i dette tilfælde. Det er ikke let, når vi føler, at vi er usynlige eller ikke har megen værdi. Til dem, der befinder sig i en lignende situation: Lad ikke denne følelse overvælde jer. I er ikke alene. Måske interagerer andre ikke med jer, eller de er ikke så åbne over for jer, som I ville ønske. Det er en trist situation. Men husk, at I ikke er alene, fordi Frelseren altid har været der for jer. Han kender jer, han ved, hvad der sker i jeres liv, han elsker jer, og han er inden for jeres rækkevidde, når I har brug for det. Giv ikke op med at prøve at høre til. Han vil sende engle til at hjælpe jer.
Ældste Godoy: Nu et budskab til alle os, der er nær dem, som føler sig alene eller glemt. Vi bør være disse engle. Se jer omkring og se ud over jeres almindelige vennekreds. De er og har været derude, og måske har I ikke bemærket dem. I har haft så travlt med jeres liv, med gode venner og kammerater, at I ikke har set dem, der håber på at føle sig elsket og accepteret. Men de er der og leder efter venskab og håber på at høre til. De sidder sandsynligvis bagerst i kirkesalen eller i hjørnet af klasseværelset. De går højst sandsynligt ikke med hvid skjorte og slips eller har en smuk søndagskjole på. Men de gør deres bedste for at passe ind. Giv dem en chance. De har brug for jeres smil, jeres håndtryk og jeres venskab. Her er et citat fra præsident Spencer W. Kimball om det:
»Gud lægger virkelig mærke til os, og han våger over os. Men almindeligvis er det gennem et andet menneske, han opfylder vores behov.«
Okay. Dating. Forelskelse.
Forelskelse
Søster Godoy: Okay, her er et andet godt punkt at tale om: det øjeblik, du blev forelsket i mig.
Ældste Godoy: Jeg vidste, at du ville vælge det.
Søster Godoy: Selvfølgelig! Det var et smukt øjeblik, og der er noget at lære af det. Nogle af jer vil blive forelsket og let genkende jeres livs kærlighed. Det vil være kærlighed ved første blik.
Ældste Godoy: Jeg tror, det var tilfældet for mig. Se på mit ansigt.
Søster Godoy: Men for mig var det anderledes.
Ældste Godoy: Det ved jeg.
Søster Godoy: Vi bør ikke forvente at finde vores evige partner på samme måde, som andre gør. For nogle vil det være tydeligt og stærkt. For andre kan det kræve mere tid, indsats og tålmodighed. Det vil blive mere tydeligt, når I fortsætter med at investere i et forhold. Giv ikke op hurtigt, fordi I til at begynde med ikke fik en stærk tilskyndelse. Erfaringen har lært os, at nogle gode ægteskaber begyndte i det små, lidt efter lidt, date efter date.
Ældste Godoy: Mônica har ret. For os var det i hvert fald sådan. Jeg blev dybt rørt i mit hjerte, så snart jeg så hende. For mig var det, som om jeg så en lyssøjle. Hun følte derimod ikke noget særligt i starten. Det tog mig nogle måneders hårdt arbejde, før hun indså, at jeg kunne være et godt valg. Vi blev først gode venner, og efter mange dates indså hun endelig, at hun var ved at blive forelsket i den »flotte« unge mand. Mere eller mindre.
Denne oplevelse lærer os et andet princip: Den måde, vi modtager åbenbaring på. Processen med at finde den eneste ene minder om processen med at modtage åbenbaring.
Jeg kan godt lide ældste Bednars lærdom om åbenbaring. Han bruger eksemplet med to oplevelser, som de fleste af os har haft med lys, til at undervise i det.
Han nævner oplevelsen med at »træde ind i et mørkt rum og tænde lyset på en kontakt … En sand strøm af lys [fylder] på et øjeblik … rummet og får mørket til at forsvinde … Et lys, der tændes i et mørkt rum, er ligesom at modtage et budskab fra Gud hurtigt … og på én gang.« Det var tilfældet med mine følelser for Mônica.
Den anden oplevelse er »at se natten blive til morgen … I modsætning til at tænde lyset i et mørkt rum, bryder lyset fra den opstigende sol ikke pludseligt frem. Derimod stiger intensiteten af lys gradvist og konstant, og … til sidst bryder solen frem over horisonten …
Den gradvise forøgelse af lyset, der udgår fra den opgående sol, er ligesom at modtage et budskab fra Gud ›linje på linje, forskrift på forskrift‹ (2 Ne 28:30).« Det var tilfældet for Mônica, da hun fandt ud af, at jeg var den rigtige for hende. Det tog lidt længere tid.
Ældste Bednar afslutter: »Åbenbaring kommer hyppigst i små portioner over tid og gives i overensstemmelse med vores ønske, værdighed og forberedelse.«
Søster Godoy: Det samme kan siges om at modtage åndelig bekræftelse om vores evige partner. Oftest kommer den i små portioner, når vi møder folk og tilbringer tid sammen.
Åndelig styrke
Ældste Godoy: Lad mig tale om det. Som I så i videoen, var deltagelse i seminar en afgørende beslutning for mig. Selvom den oprindelige grund til at deltage var en smuk pige og ikke lektionerne om evangeliet, påvirkede det i høj grad min omvendelse og åndelige rejse.
På grund af de daglige doser af evangeliske lærdomme kunne jeg styrke mit vidnesbyrd og modstå fristelser i løbet af dagen. Det hjalp mig til at forstå, at jeg er Guds barn, og at han har en plan for mig i dette liv.
Søster Godoy: Det samme princip gælder institut. Det var også en del af vores datingperiode. Jeg håber, at I benytter jer af denne vidunderlige ressource. Der finder I ikke blot evangeliets sandheder, men også sande venner. Hør, hvad præsident Nelson har sagt om institut:
Video: »Mine kære brødre og søstre, jeg elsker jer. Jeg tænker ofte på jer og beder for jer. I lever i en tidsalder, der er ulig nogen anden. I er i en alder, hvor I træffer afgørende beslutninger – beslutninger, der vil påvirke resten af jeres jordiske og evige liv. Det kan virke overvældende eller til tider endda skræmmende at træffe disse beslutninger. Men det er også spændende, fordi vi lever i en afgørende tid.
Må jeg opfordre jer til at gøre noget, der vil hjælpe jer på en måde, som få andre ting kan? Deltag i institut! Jeg har nu set mine børn, børnebørn og mange oldebørn deltage i institut. Deltagelse i institut har været livsændrende for dem.
Institut har hjulpet dem og vil hjælpe jer til at øge jeres omvendelse til Jesus Kristus. Deltagelse i institut vil hjælpe jer til at føle mere af vor himmelske Faders store kærlighed til jer. Institut vil byde jer på inspirerende undervisere, trofaste venner og en følelse af at høre til. Det vil hjælpe jer til at se, hvorfor efterlevelse af evangeliet fører til aldrig ophørende lykke. Deltagelse i institut vil hjælpe jer til at efterleve evangeliet og føle større glæde – lige nu.
-
Hvis I ønsker at kende sandheden om, hvem I virkelig er, så deltag i institut.
-
Hvis I ønsker at kende formålet med livet, så deltag i institut.
-
Hvis I ønsker at blive på pagtsstien, så deltag i institut.
-
Hvis I ønsker at lære, hvordan I lader Gud råde i jeres liv, så deltag i institut.
-
Hvis I gerne vil være en fredsstifter, så deltag i institut.
Jeg lover jer disse velsignelser og udtrykker min kærlighed til jer i Jesu Kristi hellige navn. Amen.«
Ældste Godoy: Lad mig tale om min erfaring som hjemmelærer, mens vi stadig er i gang med dette kapitel om åndelig styrke.
Som I så i den animerede video, fik jeg til opgave at tjene, selvom jeg ikke havde meget at byde på. At tjene fik mig til at føle mig værdsat. Det forberedte mig på at hjælpe andre, og det styrkede mit eget vidnesbyrd. En af de bedste måder at øge sit vidnesbyrd på er ved, at man bærer det. Jeg håber, at I er aktivt engageret i muligheder for at tjene. Det kan være omsorg, slægtsforskning, tempeltjeneste eller andre kirkeopgaver, hvor I glemmer jer selv og hjælper andre. Det vil velsigne jer, styrke jer og beskytte jer.
Jeg kan godt lide skriftstedet i Lære og Pagter, der understreger dette princip:
»Sandelig siger jeg: Menneskene bør være ivrigt engageret i en god sag og gøre meget af egen fri vilje og udvirke megen retfærdighed.«
Og for resten, som jeg nævnte i videoen, holdt jeg så meget af min hjemmelærerkammerat, at jeg giftede mig med hans datter. Han blev min svigerfar. Han er Mônicas far. Jeg var meget aktiv i mine hjemmelæreropgaver. Hver måned var jeg der i hans hjem for at tage på hjemmelærer.
Søster Godoy: En velsignelse, denne generation har, som vi ikke havde, er templer i nærheden. Det eneste i Brasilien i vores yngre dage lå i São Paulo, meget langt væk fra os. På det tidspunkt tog de unge voksne til templet, når de skulle af sted på mission eller giftes. Heldigvis har præsident Nelson nu understreget vigtigheden af at modtage sin begavelse uafhængigt af en mission eller et ægteskab. Det handler mere om forberedelse end noget andet. Jeg håber, at I vil tage dette i betragtning.
At tage til Herrens hus ofte bringer også velsignelser. I templet modtager vi lektioner, der hjælper os til at overvinde verden. Jeg elsker det, præsident Nelson sagde om templet ved forrige konference:
Video: »Intet vil hjælpe jer mere til at holde fast i jernstangen end at tilbede i templet så regelmæssigt, som jeres situation tillader det. Intet vil beskytte jer mere, når I møder verdens tåger af mørke. Intet vil styrke jeres vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus og hans forsoning eller hjælpe jer til at forstå Guds storslåede plan mere. Intet vil dulme jeres ånd mere i tider med smerte. Intet vil åbne himlene mere. Intet!«
Ældste Godoy: Tak, præsident Nelson, for din undervisning. Vi elsker dig meget højt. OK, næste emne: At tjene på en mission.
Tjen som missionær
Søster Godoy: Okay, det er tid til at tale om missioner. Seks måneder efter Carlos rejste på mission, tog jeg af sted på min.
Ældste Godoy: Sikke et tilfælde.
Søster Godoy: Det var ikke tilfældigt. Vi ønskede begge at tjene Herren, og vi ønskede begge en fremtid sammen. Så vi så vores missioner som en god måde at behage Frelseren på og samtidig forberede os på vores ægteskab. Vi vidste, at det også ville bringe de velsignelser, der var så nødvendige for os som et kommende ungt ægtepar.
Ældste Godoy: Vores missioner har utvivlsomt velsignet os. På grund af vores missioner blev vores vidnesbyrd om Frelseren styrket, vores kundskab om evangeliet øget, og de kommunikations- og lederevner, vi lærte der, hjalp os i vores karriere. Men mere end noget andet var det godt at kunne udføre de missioner, som Herren forventede af os.
Søster Godoy: Men jeg har et spørgsmål til dig. Hvad med dem, der ikke kan tage af sted eller ikke færdiggør deres mission af forskellige årsager? Kan de stadig have håb om en lys fremtid?
Ældste Godoy: Selvfølgelig kan de det! En kærlig himmelsk Fader vil altid være der for dem. Vi bør ikke dømme dem med forskellige missionsoplevelser eller slet ingen missionsoplevelse. Når alt kommer til alt, så er det at tage på mission en vigtig læringsoplevelse i vores liv og er et præstedømmeansvar for unge mænd. Det er ikke en evangelisk ordinance, så ingen vil blive straffet i deres udvikling i dette liv eller miste velsignelser i evigheden på grund af det.
Søster Godoy: Jeg er glad for, at jeg havde mulighed for at tjene, og jeg anbefaler det til alle. Men som vi ved, er unge kvinder velkomne og meget nødvendige, men det er valgfrit for dem at tjene.
Ældste Godoy: Jeg er også taknemmelig for min missionsoplevelse. Jeg tror, at jeg kom hjem fra de to år mere forberedt på livet. Og med en bedre frisure.
Søster Godoy: Siden vi har talt om at vende hjem fra mission, hvad så med at tale om ægteskab nu?
Ældste Godoy: Okay. Lad os tage fat på emnet.
Opdragelse af en familie
Søster Godoy: Her er vi, to hjemvendte missionærer med meget kærlighed, mange planer og ingen penge.
Ældste Godoy: Jep! Det husker jeg.
Søster Godoy: Når jeg ser tilbage, kan jeg se, hvor dejligt det var at begynde vores ægteskab, som vi gjorde, og opnå vores uddannelsesmæssige, professionelle og timelige mål sammen. Vi gjorde det sammen, og de oplevelser og udfordringer gjorde, at vi kom endnu tættere på hinanden.
Ældste Godoy: Jeg husker det, og jeg er enig. De år, hvor vi opbyggede vores liv og nåede vores mål, blev dyrebare minder for os. Det betyder ikke, at det er forkert at begynde et ægteskab, når man allerede er økonomisk veletableret. Vi vil bare dele et budskab med dem af jer, der venter på at komme videre i jeres forhold, indtil I har alt, I behøver. I har brug for det grundlæggende og hinanden og Herren på jeres side – alt det andet kan I opnå sammen, hvilket vil styrke jeres ægteskab. Og jeg leder efter nogle lige her blandt publikum.
Søster Godoy: Hvis vi ændrer billedet, men ikke emnet – en anden kommentar om ægteskab: Når I, de unge voksne, ser os, de etablerede par og familier, tror I måske, at det altid har været sådan, at alt altid ser godt ud, og livet har været let for os. Måske er det sandt for nogle, men ikke for de fleste.
Ældste Godoy: Det var i hvert fald ikke tilfældet for os.
Søster Godoy: Livet som ægtepar er en læringsoplevelse, der forhåbentlig bliver bedre, efterhånden som vi udvikler os. Kærligheden har eksisteret siden begyndelsen, men at komme godt ud af det på daglig basis er opbygget trin for trin. Vi er nødt til at tilpasse os hinanden, grine og græde her og der; børn vil bringe glæde og hovedpine, sygdom vil komme til os lejlighedsvis, og penge kan være knappe nogle gange. Men ved I hvad? Sådan er det meningen, at livet skal være.
Ældste Godoy: Men én ting er sikkert. Hvis vi tager Jesu Kristi evangelium med i den ligning, vil livet som ægtefolk blive meget lettere og mere glædeligt.
Søster Godoy: Så til det andet spørgsmål. Hvad med dem, der ikke får mulighed for at blive gift i dette liv? Har du noget at sige til dem?
Ældste Godoy: Det har jeg. Jeg kan godt lide præsident Hinckleys råd til søstrene, som jeg tror kan anvendes af alle. Lad os se, hvad han sagde:
Video: »Nogle af jer bliver aldrig gift i dette liv. Det er af og til tilfældet. Skulle det ske, så tilbring ikke hele livet med at sørge over det. Verden har stadig brug for jeres talenter. Den har brug for jeres bidrag. Kirken har brug for jeres tro. Den har brug for jeres stærke, hjælpende hånd. Livet er aldrig en fiasko, før vi kalder det en fiasko. Der er så mange, som har brug for jeres hjælpende hænder, jeres kærlige smil, jeres betænksomhed. Jeg ser så mange dygtige, attraktive, vidunderlige kvinder, som ikke har fundet kærligheden. Jeg forstår det ikke, men jeg ved, at der et sted i den Almægtiges plan, den evige plan, som vi kalder for Guds plan for lykke, vil komme muligheder og belønninger til alle, som søger dem.«
Ældste Godoy: Et skriftsted, der udtrykker de samme løfter, findes i Mosija 2:41.
»Og endvidere ønsker jeg af jer, at I skal tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger. For se, de er velsignede i alt, både timeligt og åndeligt; og hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen, så de derved kan bo hos Gud i en tilstand af aldrig ophørende lykke. O husk, husk, at dette er sandt, for Gud Herren har talt det.«
Sammenfattende er budskabet, med ældste Bednars ord, at man bare skal være en god pige eller en god dreng, holde befalingerne, så tager Herren sig af alt. I sidste ende vil alle velsignelser blive skænket de trofaste.
Môni, har du nogen afsluttende kommentarer?
Søster Godoy: Ja. Jeg vil gerne afslutte med mit vidnesbyrd.
Jeg ved, at vi er sønner og døtre af en kærlig himmelsk Fader. Jeg ved, at Jesus er Kristus, og at han lever. Jeg ved, at dette liv er tiden til at berede sig til at møde Gud. Jeg ved, at han leder os og bereder vejen. Vi er ikke alene. Jeg ved, at templet er Herrens hus på jorden. Det er et sted, hvor vi kan modtage kundskab og inspiration i vores liv. Jeg ved, at vi har en profet i vore dage, og han underviser og vejleder os.
I Jesu Kristi navn. Amen.
Ældste Godoy: Tusind tak. Jeg elsker at undervise sammen med dig. Og jeg elsker dig.
Hvad med ældste og søster Gilbert? Nogen kommentarer eller nogen lære til dette smukke publikum?