Ældste og søster Gilberts kommentarer
Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne
Søndag den 5. maj 2024
Ældste Clark G. Gilbert: Tak, ældste og søster Godoy. Tidligere på ugen fortalte jeg min kone, at ældste og søster Godoy ville bede os om at tale lidt. Og hun sagde: »Hvor mange mennesker vil der være?« Og jeg sagde: »Åh, et par tusinde mennesker i Tabernaklet, og så hundredtusinder rundt om i verden. Intet pres.«
Hvor er I blevet undervist med kraft her til aften. Ældste og søster Godoy, tak for at undervise de unge voksne så godt. Vi er taknemmelige for de mange muligheder, Christine og jeg har for at lære sammen med unge voksne og engagere os med dem overalt i Kirken. Det har været vidunderligt at lytte til ældste og søster Godoy denne aften. Når vi bliver store, vil vi gerne være ligesom ældste og søster Godoy. Det er tydeligt, at de kender de unge voksnes behov og bekymringer, og at de elsker jer meget højt.
Jeg lagde særligt mærke til, at deres budskab var så centreret om Kristus og baseret på profeti. Idet jeg har lyttet til dem her til aften, føltes det som et profetisk ekko af de selvsamme budskaber, der er blevet givet af præsident Nelson, præsident Oaks og andre profetiske ledere på verdensomspændende foredrag for unge voksne. Lad os lige tage et øjeblik til at tænke over de temaer, som ældste og søster Godoy har præsenteret for jer her til i aften:
-
Vores tilhørsforhold til Kristus og vores pagter
-
Dating
-
At modtage personlig åbenbaring
-
Mønster for tjeneste
-
Templet
-
Missioner
-
-
Forelskelse og ægteskab
-
Vigtigheden af at deltage i institut
Ældste og søster Godoy har ikke alene fortalt om deres egen rejse, men de har gjort det på en meget personlig måde. Jeg håber, at I vil tage det som et udtryk for deres kærlighed til og omsorg for jer. De har også delt deres budskab på en måde, der har understreget profetiske råd og mindet os om, at vi gør alt dette i og gennem Frelseren, Jesus Kristus.
Søster Christine Gilbert: Et af mine yndlingsbilleder fra denne aften er det af ældste og søster Godoy som et ungt par. Mônica ser så optimistisk ud, hvorimod Carlos virker lidt nervøs!
Hold det op imod billedet af hele familien Godoy i dag.
Jeg spekulerer på, om den unge Carlos og Mônica dengang for mange år siden nogensinde forestillede sig de børn, svigerbørn og børnebørn, som de ville få i fremtiden. Så de eksaminer, en karriere, at stifte og opdrage en familie, kaldelser i Kirken, at bo rundt om i verden og nu deres kaldelse som synlige ledere i Kirken for sig dengang? Vi elsker ældste og søster Godoy. Vi betragter dem som venner og forbilleder på det, man kan, når man holder sine pagter, efterlever evangeliet og inddrager Herren på sin rejse. Jeg står som et vidne om, at når vi involverer Herren, vil han vejlede os i vores ønsker og højne vores bedste indsats.
Ældste Gilbert: Når jeg tænker over ældste og søster Godoys rejse og deres vane med at involvere Herren, kommer jeg i tanke om en personlig oplevelse, jeg havde med ældste Godoy for seks år siden.
Dengang tjente jeg som præsident for BYU-Pathway Worldwide, og ældste Godoy var dengang områdepræsident for Det Nordvestlige Område i Sydamerika med hovedsæde i Lima i Peru.
Peru er et bemærkelsesværdigt område af Kirken med mere end 40 stave og nu to templer. Vi har tusindvis af BYU-Pathway-studerende i Peru. Vi havde den aften, der mindede meget om denne, bedt ældste Godoy om at tale til de unge voksne om deres uddannelsesmæssige rejse.
Ældste Godoy havde forberedt en tale, men mens vi sad på forhøjningen og så på alle de studerende, blev han overvældet af alt det, vi havde bedt dem om at gøre. Han blev følelsesladet, da han tænkte på alle disse unge voksne, der lærte sig engelsk og tog kurser på universitetet, samtidig med at de havde fuldtidsjobs og tog en uddannelse på et fremmed sprog. Overvældet af følelser lagde ældste Godoy sin forberedte tale til side, rejste sig og sagde uden omsvøb: »Det vi beder jer om at gøre er svært – især hvis I prøver at gøre det på egen hånd. Den eneste måde I kan gøre det på, er ved at involvere Herren i jeres læring. Gør Herren til jeres makker, så vil alt godt komme til jer i tide.«
Ældste Godoy vidste da, hvad han måske ikke helt forstod, da han endnu var ung voksen i Brasilien, der gik med trompetbukser: Nemlig at den eneste måde, hvorpå man bliver den, man må blive, og at finde glæde på den rejse, er ved at involvere Herren. I aften har vi set dem være vidner om dette princip. Carlos og Mônica Godoy er levende eksempler på, hvad vi kan gøre, når vi sætter vores lid til Herren, og gør ham til vores makker.
Vi elsker dette ægtepar, og vi roser deres budskab til jer. Christine og jeg vidner om, at når I involverer Herren i jeres bestræbelser, vil han udvirke mirakler i jeres liv. Vi siger dette i Jesu Kristi navn. Amen.