»Sådan blev jeg døbt«, Vores Ven, august 2023, s. 12-13.
Sådan blev jeg døbt
Hej! Jeg hedder Aranoarii. Jeg bor i Tahiti. Jeg er 11 år, og jeg er stolt af at kunne sige, at jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Hvordan hørte du om Kirken?
Nogle venner inviterede min familie med til en aktivitet i kirken. Vi blev også inviteret til et barns dåb. Jeg spurgte min mor, om jeg kunne mødes med missionærerne, fordi jeg virkelig gerne ville vide mere om Jesus Kristus.
Hvordan var det at mødes med missionærerne?
Missionærerne var virkelig søde. Jeg glædede mig altid til at blive undervist om Jesus Kristus og evangeliet af dem. Jeg kunne godt lide de historier, de fortalte mig, og de lege vi legede for at hjælpe mig med at lære.
Hvordan var din dåb?
Min far døbte min mor og mig på min 11-års fødselsdag. Jeg var meget glad. Vi inviterede mange mennesker, som vi holder af. Mine klassekammerater og min lærer kom for at støtte mig.
Da jeg kom op fra vandet, var jeg fyldt af glæde. Jeg smilede stort. Jeg var så glad for, at jeg kunne følge Jesus Kristi eksempel.
Hvordan var det at være i Primary for første gang?
I begyndelsen var jeg så nervøs, at jeg var lige ved at græde. Men så tog jeg til en primaryaktivitet. Jeg lærte alle at kende, og jeg fik nogle venner.
Hvis du er ny, så er mit råd at deltage i din primaryklasse, også selvom du er lidt nervøs til at begynde med. Vi elsker nye mennesker!
Hvordan følger du Jesus?
Jeg beder og går i kirke hver søndag. Jeg taler med min familie om Jesu Kristi evangelium.
Jeg prøver at tage mig af andre, der har brug for hjælp. Derhjemme hjælper jeg min mor i huset. Jeg hjælper min far med havearbejde, at hugge brænde og med at bygge ting. For nogle måneder siden afholdt vores menighed et talentshow. Jeg er musiker, så jeg spillede trommer hele aftenen!