»Hør Helligånden«, Vores Ven, august 2023, s. 21.
Hør Helligånden
Sidste sommer tog min familie på vandretur. Stien førte til et vandløb. Min storesøster, min lillebror og jeg tog vores sko af og gik ud i vandet.
Da vandet nåede op over knæene, stoppede vi. Vi så en gruppe ældre børn lege i dybere vand længere henne. Min søster smilede og sagde: »Lad os gå ud på dybere vand.«
Men en røst i mit hoved bad mig om at blive tilbage med min lillebror. Jeg vidste, at det var Helligånden. Jeg sagde til min søster, at hun kunne se, hvordan det var, men at jeg ville blive tilbage sammen med min lillebror.
Da min søster kom tilbage, sagde hun, at der var stærk strøm, og vandet var svært at gå i. Da hun sagde det, vidste jeg, at jeg havde truffet det rigtige valg ved at blive i sikkerhed sammen med min lillebror.