»En vigtig opgave«, Vores Ven, oktober 2024, s. 36-37.
En vigtig opgave
Slægtsforskning føltes lidt som at spille et videospil med en meget vigtig opgave.
Denne historie fandt sted i Mexico.
Javi var glad for at lære nye ting. Han kunne godt lide at lære at spille baseball. Han kunne lide at lære at spille guitar. Han kunne godt lide at lære at spille nye videospil. Så da far spurgte, om han ville lære noget nyt, var Javi klar.
Javi så far åbne sin bærbare computer og finde et websted kaldet »FamilySearch«.
»Jeg vil lære dig, hvordan vi finder navnene på vores forfædre,« sagde far. »Mange af dem levede for længe siden, og de havde ikke evangeliet. Når vi finder deres navne, kan vi tage til templet for at blive døbt for dem. Så får de mulighed for at acceptere evangeliet.«
Javi huskede, hvor dejligt det havde været at blive døbt. Hvis han kunne hjælpe sine forfædre med at føle det samme, ville han gerne lære hvordan.
Javi så på, mens far viste ham, hvad han skulle gøre. Så skubbede far den bærbare computer over til Javi. »Din tur!«
Javi smilede. Han øvede sig på at klikke rundt og læse navne og datoer. Det her var hans familie.
Hen over de næste par aftener hjalp mor og far Javi med at lære mere om, hvordan man udfører slægtsforskning. Hans storesøster Lily begyndte også at lære det. Det føltes som at spille et videospil med en meget vigtig opgave.
En søndag meddelte biskoppen, at staven afholdt en særlig udfordring. Stavens medlemmer ville få 60 dage til at finde så mange navne, som de kunne til at sende til templet. Målet var i alt 5.000 navne. Ved slutningen af de 60 dage ville der være en stor fest for at fejre det. Der ville også være priser til de personer, der havde fundet flest navne.
»Jeg vil gerne hjælpe,« sagde Javi, da de kom hjem fra kirke.
»Også mig!« sagde Lily.
»Hvad med, at I går i gang med det samme?« sagde papá. »Se hvor mange navne, I kan finde før aftensmaden.«
Javi og Lily løb ind i stuen. Lily åbnede FamilySearch på sin telefon, og Javi arbejdede på fars bærbare computer. Snart fandt han en optegnelse for sin oldefars bror. Den anførte også tre børn, der ikke var blevet døbt. Javi hujede. Han havde fundet tre navne til at sende til templet.
I 60 dage tilbragte Javi det meste af sin fritid med slægtsforskning. Han søgte efter navne næsten hver aften efter skole. Om søndagen arbejdede hele hans familie på det sammen.
Ved slutningen af de 60 dage tog Javi og hans familie til festen i kirkebygningen. Der var tacos, musik og masser af mennesker. Det var sjovt!
Endelig rejste stavspræsidenten sig.
»Jeg er så stolt af alle,« sagde han. »Vores stav fandt 10.000 navne til templet.«
Alle jublede. Javi spærrede øjnene op. Det var dobbelt så mange som deres mål.
Så annoncerede stavspræsidenten vinderne. Den voksne vinder var en kvinde Javi ikke kendte, men vinderen blandt de unge var Lily.
»Nu til børnene. Vi havde en person, der indsendte 216 navne,« sagde stavspræsidenten. Publikum klappede så højt, at Javi ikke kunne høre, hvad stavspræsidenten sagde som det næste.
Javis far puffede til ham. »Javi, han sagde dit navn.«
Javi kunne næsten ikke tro det. Havde han virkelig indsendt 216 navne?
Javi gik op forrest i lokalet. Han smilede stort, da stavspræsidenten gav ham hånden og rakte ham et certifikat. Hans navn stod på det.
»Hvordan føles det at vinde?« spurgte stavspræsidenten.
»Rigtig godt,« sagde Javi.
Det føltes godt at vinde. Og det føltes virkelig godt at have lært, hvordan man kan hjælpe så mange mennesker.
Illustrationer: Josh Talbot