»Guds præstedømme«, Til styrke for de unge, aug. 2021, s. 20-21.
Kom og følg mig
Guds præstedømme
Det alle unge bør vide om præstedømmet og deres forbindelse til det.
Har I bemærket, hvor forvirrende det kan være, når et ord bruges på to måder? Ordet jorden for eksempel henvise både til den planet, vi bor på, og til jorden under vores fødder. Begge dele er korrekte, men hvad I mener, når I bruger udtrykket, afhænger af, hvad I taler om i det øjeblik. For at gøre det mere forvirrende omfatter brugen af jord i forbindelse med vores planet også tanken om snavs, da der er snavs på planeten.
En definition på udtrykket præstedømme
Et udtryk, vi bruger i Kirken på to måder, er præstedømme. Udtrykket henviser til Guds almagt og myndighed. Men vi bruger også præstedømme på en mere begrænset måde – til at beskrive »den kraft og myndighed, Gud har givet til ordinerede præstedømmebærere til at forrette alt, der er nødvendigt for Guds børns frelse.«1
Det præstedømme, der overdrages til mænd, er ikke hele Guds magt og kraft. Følgende oversigt illustrerer dette punkt.
I denne oversigt ser I nogle eksempler på Guds kraft, der er uendelig og ikke har grænser. Inde i den ser I også nogle eksempler på Guds præstedømmes kraft og myndighed, som han overdrager, eller giver, til værdige mænd til at virke i Kristi kirke.
Eksempler på præstedømmemyndighed i jeres liv
Alle præstedømmets velsignelser er tilgængelige for alle vor himmelske Faders elskede døtre og sønner. Den anden liste repræsenterer helt enkelt de velsignelser, der kommer til jer gennem en, der besidder præstedømmets nøgler eller har fået overdraget præstedømmemyndighed.
Det er den orden, Gud har etableret for sin kirkes organisation og administration på jorden. Andre eksempler på Guds præstedømmemyndighed omfatter diakonernes eller lærernes kvorumspræsident, der besidder nøgler til at lede arbejdet i sit kvorum, en fars velsignelse, der gives i hjemmet, og tempelordinancer og -pagter.
Mænd, kvinder og præstedømmet
Selvom ordination til præstedømmeembeder kun gives til mænd, har præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, forklaret et vigtigt princip: »Præstedømmet er en guddommelig magt og myndighed, der bæres i tillid til, at det bliver brugt til Guds værk til gavn for alle hans børn. Præstedømmet er ikke dem, som er blevet ordineret til et præstedømmeembede, eller dem, som udøver dets myndighed. Mænd, der bærer præstedømmet, er ikke præstedømmet … Vi [bør ikke] omtale ordinerede mænd som præstedømmet.«2
Selvom kvinder ikke er ordineret til præstedømmet, har præsident Russell M. Nelson forklaret: »Når I bliver indsat til at tjene i en hvilken som helst kaldelse under ledelse af en, der besidder præstedømmets nøgler … får I præstedømmemyndighed til at fungere i den kaldelse.«3 Nogle eksempler på dette omfatter Unge Kvinders klassepræsidentskaber, søstermissionærer, der forkynder evangeliet, ledere i menigheder og stave, der er blevet indsat til at undervise og lede, og tempeltjenere.
Præstedømmets kraft velsigner alle
De velsignelser, I unge mænd og unge kvinder får, modtager I gennem de pagter, I indgår ved dåb, og de pagter, I indgår i templet. Selvom I ikke har en præstedømmebærer i jeres hjem, kan I stadig blive velsignet med Guds præstedømmekraft i jeres liv, når I holder de pagter, I har indgået med ham (se 1 Ne 14:14).
Når vi lever i overensstemmelse med vores pagter, modtager vi velsignelser, der styrker og velsigner os. Vi indbyder jer til at tænke over præstedømmevelsignelser i jeres liv – de velsignelser, der kommer på grund af Guds uendelige præstedømmekraft, og dem, der kommer specifikt gennem den præstedømmemyndighed, der er overdraget og uddelegeret i Guds kirke.