2021
Hvordan kan evangeliet hjælpe mig med depression?
August 2021


»Hvordan kan evangeliet hjælpe mig med depression?« Til styrke for de unge, aug. 2021, s. 30-31.

Spørgsmål og svar

»Hvordan kan evangeliet hjælpe mig med depression?«

Giv ikke op

en ung kvinde

»Hvis du har en mild depression, så prøv at finde måder at tjene andre på. Du kan også prøve at læse i skrifterne, bede og arbejde på dine mål til det nye program for unge. Hvis det er et alvorligt tilfælde, er det en god idé at søge professionel hjælp. Vigtigst af alt må du aldrig glemme, at vor himmelske Fader elsker dig. Hvis du beder ham om hjælp, vil du også få et svar.«

Ryan B. er 11 år og fra Arizona i USA

I er ikke alene

en ung mand

»Vi kan alle finde håb gennem vor himmelske Fader, Jesus Kristus og andre mennesker. Gud lærer os at tro, når vi beder om hjælp med vores problemer. Skrifterne giver os større forståelse af Jesus Kristus, og hvordan han overvandt så mange prøvelser. Det er også vigtigt at snakke med nogen, såsom en forælder eller en god ven, som kan hjælpe os til at forstå, at vi ikke er alene.«

Christian V. er 18 år og fra Chihuahua i Mexico

Han vil trøste jer

en ung kvinde

»Når jeg er ked af det, husker jeg på, at jeg har Jesus Kristus, som har følt alt, jeg har følt. I Alma 7:11 står der: »Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art«. Han ved præcis, hvordan han kan hjælpe dig, fordi han har følt det samme. Når du vender dig til Jesus Kristus, vil han trøste dig.«

Makayla F., 17 år, Californien, USA

Vær tålmodig med jer selv

en ung kvinde

»Vær tålmodig og god ved dig selv. Sæt dig enkle mål for hver dag for at bede og tænke og gøre noget, du godt kan lide. Og hold ud til dagens ende. Vor himmelske Fader kender til din situation og venter på dig i sit rige. Vær stærk i troen, så vil din byrde blive lettere. Det er sandt. Jeg ved det.«

Isabelle F. er 21 år og fra Rio de Janeiro i Brasilien

Tænk på velsignelser

en ung kvinde

»Når jeg føler mig deprimeret eller ked af det, kan jeg godt lide at reflektere over dagen eller ugen og tænke over ting, som Gud har velsignet mig med. Når jeg gør det, føler jeg meget mere fred og lykke, fordi det hjælper mig til at forstå, at vor himmelske Fader er opmærksom på mig.«

Taylee L. er 16 år og fra Utah i USA

Uventede øjeblikke

»2020 var et svært år for alle – at være isoleret i så lang tid kan give følelsen af depression. Men jeg ved, at hvis vi leder efter Herrens nærvær, når vi beder og læser i skrifterne, så er han der for os. Det er måske ikke i det øjeblik, vi forventer det, men han vil være der for os til sin tid, hvilket er det perfekte tidspunkt. I disse uventede øjeblikke indser vi, at Guds nærvær og kærlighed er med os.«

Martin N. er 18 år og fra Chihuahua i Mexico

Husk på opløftende ord

»Nogle gange føler vi, at vi ikke har noget formål. Bliv ved med at tro på evangeliet. Selv når vi føler, at vi ikke kan bede, så kan vi stadig knæle i nogle få minutter. Vi kan lytte til skrifterne eller et budskab fra Kirken. Vi kan huske teksten fra en salme eller lære en sætning udenad, der minder os om det mod, vi har. Jeg lærte en sætning udenad af ældste Jeffrey R. Holland fra de Tolv Apostles Kvorum, der giver mig håb: ›Det gode ved evangeliet er, at vi får point for at forsøge, også selv om det ikke altid lykkes‹ (aprilkonferencen 2016 (Liahona, maj 2016, s. 125-126))«.

Giani V., er 22 år og fra Córdoba i Argentina

Husk hans kærlighed

»Jesu Kristi evangelium er kærlighedens evangelium. Jesus Kristus overvandt verden, fordi han elsker os. På grund af det offer ved jeg, at han forstår alt, jeg går igennem. I Matthæus 11:28 inviterer Frelseren os: ›Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile‹. Hans kærlighed er det, vi har mest brug for at huske på midt i vores kvaler.«

Lyvia S. er 17 år og fra Paraná i Brasilien