»Kom til Kristus og kom ikke alene«, Til styrke for de unge, nov. 2021.
Mødet lørdag formiddag
Kom til Kristus og kom ikke alene
Uddrag
Har I nogensinde oplevet den følelse af søgen, spekuleret på om vor himmelske Fader ved, hvem I er, og om han har brug for jer? Mine kære unge, og alle andre, jeg vidner for jer om, at svaret er ja! Herren har en plan for jer. Han har forberedt jer til denne dag, lige nu, til at være en styrke og kraft for det gode i hans mægtige værk. Vi har brug for jer! Det vil ganske enkelt ikke være helt så storslået uden jer …
Kom til Kristus. Kom nu, men kom ikke alene …
Husk, den bedste måde, I kan forbedre verden på, er at ved forberede verden på Kristus ved at invitere alle til at følge ham …
Han kender også vores lidelse og kalder på os til at bringe dem, der har angst og er deprimeret, de udkørte, de hovmodige, de misforståede, de ensomme eller dem, der »er plaget på anden måde«
… Hvem vil I bringe til Kristus? Hvem vil I bringe? …
Unge kvinder og unge mænd, begynd nu, i jeres eget hjem …
Hvilken herlig tid at være engageret i Kristi sag.
Ja, I er her for noget storslået. Jeg tilslutter mig præsident Nelson, der har sagt: »Herren har brug for, at I ændrer verden. Når I accepterer og følger hans vilje for jer, vil I udrette det umulige!« (Russell M. Nelson, Accomplishing the Impossible: What God Does, What We Can Do, 2015, s. 147).