»Kristi fred ophæver fjendskab«, Til styrke for de unge, nov. 2021.
Mødet søndag formiddag
Kristi fred ophæver fjendskab
Uddrag
Jesus Kristus forklarede, at det ikke er hans lære »at ophidse menneskers hjerte til vrede, den ene mod den anden, men det er [hans] lære, at sådant skal afskaffes« (3 Ne 11:28-30) …
Efter Frelserens besøg på det amerikanske kontinent var folket forenet … Deres forskelle blegnede i forhold til deres fælles kærlighed til Frelseren, og de blev forenet som »arvinger til Guds rige« (4 Ne 1:17). Resultatet var, at »der ikke [fandtes] noget lykkeligere folk … der var blevet skabt ved Guds hånd« (4 Ne 1:16).
Enighed kræver en indsats. Den udvikler sig, når vi fremelsker Guds kærlighed i vores hjerte, og vi fokuserer på vores evige skæbne. Vi er forenet af vores fælles primære identitet som Guds børn og vores hengivenhed for det gengivne evangeliums sandheder. Desuden skaber vores kærlighed til Gud og livet som Jesu Kristi disciple oprigtig bekymring for andre …
Når Kristi kærlighed omslutter vores liv, griber vi uenigheder an med sagtmodighed, tålmodighed og venlighed. Vi bekymrer os mindre om vores egen følsomhed og mere om vores næstes. Vi stræber efter at moderere og forene. Vi »sætte[r os ikke] til doms over [andres] meninger«, når vi ikke er enige med dem eller forsøger at få dem til at snuble. I stedet går vi ud fra, at dem, vi er uenige med, gør det bedste de kan, med de livserfaringer, de har …
Min invitation er at være tapre ved sætte vores kærlighed til Gud og det at være Jesu Kristi discipel over alle andre hensyn. Lad os opretholde den pagt, der er en del af at være en discipel – pagten om at være ét.