2021
Værdighed er ikke fejlfrihed
November 2021


»Værdighed er ikke fejlfrihed«, Til styrke for de unge, nov. 2021.

Mødet lørdag aften

Værdighed er ikke fejlfrihed

Uddrag

mænd, der omfavner hinanden

Nogle modtager fejlagtigt beskeden, at omvendelse og forandring er unødvendigt. Guds budskab er, at de er altafgørende …

Nogle modtager fejlagtigt beskeden, at omvendelse er en engangsforestilling. Guds budskab er, som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Omvendelse … er en proces« …

Nogle modtager fejlagtigt beskeden, at de ikke er værdige til fuldt ud at deltage i evangeliet, fordi de ikke er helt fri for dårlige vaner. Guds budskab er, at værdighed ikke er fejlfrihed. Værdighed er at være ærlig og forsøge. Vi må være ærlige over for Gud, præstedømmeledere og andre, der elsker os, og vi må stræbe efter at holde Guds befalinger og aldrig give op, bare fordi vi begår fejl …

Nogle modtager fejlagtigt beskeden, at Gud venter på at hjælpe, til efter vi har omvendt os. Guds budskab er, at han er villig til at hjælpe os, mens vi omvender os …

Hans nåde er ikke kun en gave til de værdige. Det er den »guddommelige hjælp« han giver, der hjælper os til at blive værdig. Det er ikke bare en belønning til de retfærdige. Det er den guddommelige styrke, han giver, der hjælper os til at blive retfærdig. Vi går ikke bare hen mod Gud og Kristus. Vi går med dem …

Når I føler, at I har fejlet for mange gange til at blive ved med at prøve, så husk, at Kristi forsoning og den nåde, den gør mulig, er virkelig. »[Hans] barmhjertigheds arm er strakt ud mod jer« (3 Ne 9:14). I er elsket – i dag, om 20 år og for evigt.