2022
I partnerskab med Herren – uddrag
November 2022


»I partnerskab med Herren – uddrag«, Til styrke for de unge, nov. 2022.

I partnerskab med Herren

Uddrag

Billede
Soares citatplakat

Download pdf

Jesu Kristi gengivne evangelium forkynder princippet om fuldt partnerskab mellem kvinde og mand, både i livet på jorden og i evigheden. Selvom de hver især besidder specifikke egenskaber og guddommeligt anviste ansvar, udfylder kvinder og mænd lige relevante og afgørende roller i Guds plan for lykke for sine børn …

I henhold til evangeliets lære tilsidesætter forskellen på kvinder og mænd ikke de evige løfter, som Gud har givet sine sønner og døtre. Den ene har ikke større mulighed for celestial herlighed i evighederne end den anden. Frelseren selv opfordrer os alle, Guds børn, »til at komme til sig og tage del i hans godhed, og han afviser ingen, som kommer til ham« [2 Ne 26:33]. Derfor betragtes vi alle i denne sammenhæng som ligeværdige for ham.

Når ægtefæller forstår og indarbejder dette princip, positionerer de ikke sig selv som præsident eller vicepræsident for deres familie. Der er ingen overlegenhed eller underlegenhed i ægteskabet, og den ene går ikke foran eller bagved den anden. De vandrer side om side, som ligeværdige børn af Gud. De bliver ét med vor himmelske Fader og Jesus Kristus i tanke, ønske og formål, og leder og vejleder familien sammen.

Udskriv