»Løftet op på korset – uddrag«, Til styrke for de unge, nov. 2022.
Løftet op på korset
Uddrag
En årsag til, at vi ikke fremhæver korset som symbol, stammer fra vores bibelske rødder. Fordi korsfæstelse var en af Romerrigets mest pinefulde henrettelsesmetoder, valgte mange af de tidlige tilhængere af Jesus ikke at fremhæve denne brutale og pinefulde praksis. Betydningen af Kristi død var bestemt vigtig for deres tro, men i godt og vel 300 år havde de typisk forsøgt at formidle deres identitet som troende på andre måder …
Endnu en årsag til, at vi ikke bruger ikoniske kors er vores fokus på Kristi missions komplette mirakel – hans herlige opstandelse så vel som hans lidelsesfulde sonoffer og død …
I ethvert land og til enhver tid har han til os alle sagt: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig« [Matt 16:24].
Dette handler mere om de kors, vi bærer, end dem vi smykker os med. At følge Jesus Kristus kræver, at man nogle gange må bære en byrde – sin egen eller en andens – og gå derhen, hvor et offer er påkrævet og lidelse uundgåelig. En sand kristen kan ikke bare følge Mesteren i de sager, han eller hun bifalder. Nej. Vi følger ham alle vegne, deriblandt om nødvendigt på områder, der er fyldt med tårer og problemer, hvor vi sommetider kan stå meget alene …
Vi [må] følge ham – ufravigeligt, hverken tøvende eller flygtigt, aldrig vaklende på posten, ikke når vores kors er tungt, eller når vejen, for en tid, formørkes.