»Hans åg er let, og hans byrde er let – uddrag«, Til styrke for de unge, nov. 2022.
Hans åg er godt, og hans byrde let
Uddrag
Vores kirkeledere har holdt mange taler om næstekærlighed, samhørighed, kærlighed, venlighed, barmhjertighed, tilgivelse og nåde. Jeg tror, at Frelseren opfordrer os til at leve på en højere og helligere måde – hans kærlige måde, hvorpå alle kan føle, at de virkelig hører til, og at der er brug for dem.
Vi er blevet befalet at elske hverandre, ikke til at dømme dem. Lad os lægge den tunge byrde fra os; den er ikke vores at bære. I stedet kan vi løfte Frelserens åg af kærlighed og medfølelse …
De, han rørte, følte hans kærlighed, og den kærlighed helede og forandrede dem. Hans kærlighed inspirerede dem til at ønske at ændre deres liv. Det bringer glæde og fred at leve på hans måde, og han indbød andre til at leve på den måde med mildhed, venlighed og kærlighed …
Når vi gradvist lærer at gøre det, han beder os om – ikke af pligt eller selv for de velsignelser, vi kan modtage, men helt og aldeles af kærlighed til ham og vor himmelske Fader – vil hans kærlighed strømme gennem os og gøre alt, hvad han beder os om, ikke blot muligt, men til sidst meget nemmere og lettere og mere glædeligt, end vi nogensinde kunne forestille os …
Alle har brug for at føle, at de virkelig hører til og er nødvendige i Kristi legeme. Satans store ønske er at splitte Guds børn, og han har haft stor succes, men der er stor kraft i enighed. Og hvor har vi dog brug for at gå arm i arm med hinanden på denne udfordrende rejse i jordelivet!