Den største påskehistorie nogensinde
Uddrag
Hvordan udformer vi undervisningen om og fejringen af Jesu Kristi opstandelse, påskehistorien, med samme balance, fylde og rige religiøse tradition, som vi gør med Jesu Kristi fødsel i juleevangeliet? …
Oveni de vigtige vers om påske i Det Nye Testamente er vi som sidste dages hellige blevet skænket en bemærkelsesværdig påskegave! … Jeg taler selvfølgelig om Mormons Bog og mere specifikt beretningen om Jesus Kristus, der viser sig for indbyggerne i den nye verden i sin opstandne herlighed …
Vi håber på at gøre disse kapitler i 3 Nefi til lige så stor en del af vores påsketraditioner, som juleevangeliet er i vores juletraditioner. I virkeligheden fortæller Mormons Bog den største påskehistorie, der nogensinde er blevet fortalt. Lad det ikke være den største påskehistorie, der aldrig bliver fortalt.
Jeg opfordrer jer til at se Mormons Bog i et nyt lys og overveje det vigtige vidnesbyrd, den bærer om, at den opstandne Kristus lever, såvel som om Kristi læres rigdom og dybde …
Hans besøg som en opstanden Frelser, der blev introduceret af Gud Faderen, er det herligste og mest triumferende påskebudskab. Det vil hjælpe vores familiemedlemmer til at få et personligt vidnesbyrd om Jesus Kristus som vor Frelser og Forløser, der brød dødens bånd.