Sig aldrig nej til en mulighed for at vidne om Kristus.
Uddrag
Selvom vi ikke kan nyde den samme fysiske nærhed som dem, der vandrede med Kristus under hans jordiske tjenestegerning, kan vi gennem Helligånden opleve hans kraft hver dag! Lige så meget, som vi har brug for! …
Vores nærhed til Kristus vokser ved at tilbede ofte i templet, omvende os dagligt, studere skrifterne, komme i kirke og gå til seminar, tænke over vores patriarkalske velsignelse, værdigt modtage ordinancer og ære hellige pagter. Alt dette indbyder Ånden til at oplyse vores sind, og det giver os yderligere fred og beskyttelse. Men ærer vi dem som hellige muligheder for at bære vidnesbyrd om Kristus? …
Der er kraft at finde, hvis vi i mindre grad gør disse hellige vaner til en tjekliste og mere til et vidne. Processen vil ske gradvist, men vil vokse med daglig, aktiv deltagelse og meningsfulde oplevelser med Kristus. Når vi konsekvent handler på hans lære, får vi et vidnesbyrd om ham; vi opbygger et forhold til ham og vor himmelske Fader. Vi stræber efter at blive som dem.
Modstanderen skaber så megen støj, at det kan være svært at høre Herrens røst … Vi ønsker at skabe muskelhukommelse om at være discipel og bære vidnesbyrd, hvilket vil bringe vores tillid til vor Frelser i fokus hver dag.
Se efter Kristus overalt – jeg lover, at han er der! Sand glæde hviler på vores villighed til at komme Kristus nærmere og selv se.