2023
Ét i Kristus
Maj 2023


Ét i Kristus

Uddrag

baggrundsbillede

Download baggrundsbillede

Kun i og ved Jesus Kristus kan vi i sandhed blive ét.

At blive ét i Kristus sker en for en – vi begynder hver især med os selv. Vi består alle af kød og ånd, og vi ligger sommetider i krig med os selv …

Jesus var også et væsen af kød og ånd. Han blev prøvet, han forstår, han kan hjælpe os med at opnå harmoni i os selv …

At iklæde sig Kristus omfatter bestemt at gøre hans »største og … første bud« [se Matt 22:37-38] til vores største og første forsæt, og hvis vi elsker Gud, vil vi holde hans bud.

Samhørighed med vores brødre og søstre i Kristi legeme vokser, når vi giver agt på det andet bud, der er uløseligt knyttet til det første – at elske andre som os selv …

Når vi iklæder os Kristus, bliver det muligt enten at løse eller lægge forskelle, uoverensstemmelser og skænderier til side …

Samhørighed betyder ikke at være ens, men den fordrer harmoni. Vi kan godt lade vores hjerter være knyttet sammen i kærlighed, være ét i tro og lære og stadig holde med forskellige hold, være uenige om forskellige politiske anliggender, diskutere mål og den rette måde at nå dem og et hav af sådanne ting. Men vi kan aldrig være uenige eller kappes i vrede mod hinanden …

Jeg gentager, at det kun er i og ved vores personlige loyalitet mod Jesus Kristus og kærlighed til ham, at vi kan gøre os håb om at blive ét – ét med os selv, ét derhjemme, ét i Kirken, senere ét i Zion og frem for alt, ét med Faderen, Sønnen og Helligånden.