Jesus Kristus er skatten
Uddrag
Profeten Jakob i Mormons Bog omtalte det at tage noget for givet eller undervurdere det, der er i nærheden, som at »se forbi målet« (Jak 4:14) …
Vi er nødt til at være på vagt over for denne tendens, så vi ikke går glip af Jesus Kristus i vores liv og ikke anerkender de mange velsignelser, han tilbyder os. Vi har brug for ham … Hvis vi fejlagtigt forestiller os, at der er et behov for noget udover det, han tilbyder, så fornægter eller mindsker vi den rækkevidde og kraft, han kan have i vores liv … Jesus Kristus er vores skat.
Frelseren har givet os mange måder, hvorpå vi bevidst kan fokusere på ham, herunder den daglige mulighed for at omvende os. Sommetider undervurderer vi, hvor stor denne tilbudte velsignelse er …
Nadverens dyrebare velsignelser er tilgængelige for os, hver gang vi deltager i nadvermødet … Helligånden velsigner os med sin helliggørende kraft, så vi uge efter uge altid kan opnå forladelse for vores synder …
Når vi har Helligånden hos os, vil vi blive inspireret og vejledt til at indgå og holde andre pagter, såsom dem vi indgår i templet. Det vil styrke vores forhold til Gud … Vores forpligtelse til at deltage bør være mindst lige så stærk, når templet er i nærheden, som når det er langt væk.
Når vi stoler på Guds profet på jorden i dag og handler på hans råd, vil vi finde lykke, og vi kan også blive helbredt. Vi behøver ikke at lede videre.