Tiende: Åbning af himlens vinduer
Uddrag
Alt, hvad vi har, og alt, hvad vi er, kommer fra Gud. Som Kristi disciple deler vi villigt med dem omkring os.
Af alt det, som Herren giver os, har han bedt os om at give 10 procent af vores indtægt tilbage til ham og hans rige på jorden. Når vi er ærlige med vores tiende, har han lovet, at han »åbner himlens vinduer … og udøser velsignelse uden mål over [os]« (Mal 3:10). Han har lovet os, at han vil beskytte os mod det onde …
Himlens vinduer kan åbnes på mange måder. Nogle er timelige, men mange er åndelige. Nogle er diskrete og lette at overse. Stol på Herrens timing; velsignelserne kommer altid …
Verden taler om tiende i forhold til penge, men den hellige tiendelov er primært et spørgsmål om vores tro. At være ærlig omkring vores tiende er en måde, hvorpå vi viser vores villighed til at sætte Herren først i vores tilværelse, frem for vores egne bekymringer og interesser. Jeg lover jer, at når I stoler på Herren, vil himlens velsignelser komme …
Den overflod, som Herren forøger jeres gavmilde tiende med, har styrket Kirkens reserver, givet muligheder for at fremme Herrens værk langt mere, end noget vi hidtil har oplevet. Alt er kendt af Herren, og med tiden vil vi se hans hellige formål blive opfyldt.