2023
Den fortabte og den vej, der fører hjem
November 2023


Den fortabte og den vej, der fører hjem

Uddrag

alt text

Download pdf

Den fortabte søn vender tilbage [The Return of the Prodigal Son] af Richard Burde

Hvem iblandt os har ikke forladt hellighedens sti og tåbeligt troet, at vi kunne finde mere lykke på vores egen selvcentrerede vej?

Hvem iblandt os har ikke følt sig ydmyg, sønderknust og desperat efter tilgivelse og barmhjertighed?

Nogle har måske endda tænkt: »Er det overhovedet muligt at vende tilbage? Vil jeg være mærket for evigt, afvist og undsagt af mine tidligere venner? Er det ikke bare bedre at blive væk? Hvordan vil Gud reagere, hvis jeg prøver at vende tilbage?«

Lignelsen om den fortabte søn giver os svaret.

Vor himmelske Fader vil løbe os i møde, hans hjerte vil løbe over af kærlighed og medfølelse.

Himlen vil fryde sig over vores hjemkomst …

Selvom visse valg måske har ført jer langt væk fra Frelseren og hans kirke, så står Mesterhelbrederen og byder jer velkommen ved den vej, der fører hjem. Og vi vil som medlemmer af Jesu Kristi Kirke, der stræber efter at følge hans eksempel, omfavne jer som vores brødre og søstre, som vores venner. Vi fryder os og fejrer med jer …

Jeg antyder ikke, at det er let at komme tilbage. Det kan jeg vidne om, det ikke er. Det kan faktisk være det sværeste valg, I nogensinde skal træffe.

Men jeg bærer vidnesbyrd om, at i det øjeblik, I beslutter at vende tilbage og vandre ad vor Frelser og Forløsers vej, vil hans kraft komme ind i jeres liv og forandre det.