Del det gengivne evangelium

Ældste Dallin H. Oaks

De Tolv Apostles Kvorum

Det, vi kalder »medlemsmissionering«, er ikke et program, men en holdning præget af kærlighed og en håndsrækning til dem omkring os.

I.

Ved slutningen af sin jordiske tjeneste befalede vor Frelser, Jesus Kristus, sine disciple: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple« (Matt 28:19) og »gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen« (Mark 16:15). Alle kristne er underlagt disse befalinger om at dele evangeliet med alle. Mange kalder dette »den store bemyndigelse«.

Som ældste Neil L. Andersen beskrev ved formiddagsmødet, hører sidste dages hellige bestemt til blandt dem, der er mest engageret i dette store ansvar. Vi bør være det, fordi vi ved, at Gud elsker alle sine børn, og at han i disse sidste dage har gengivet yderligere afgørende kundskab og kraft til at velsigne dem alle. Frelseren lærte os at elske alle vore brødre og søstre, og vi ærer denne lære ved at bære vidnesbyrdet og budskabet om det gengivne evangelium ud »blandt alle folkeslag, stammer, tungemål og folk« (L&P 112:1). Dette er en afgørende del af, hvad det vil sige at være sidste dages hellig. Vi anser dette for at være et glædeligt privilegium. Hvad kunne give mere glæde end at dele de evige sandheder med Guds børn?

I dag har vi mange ressourcer til at dele evangeliet, som ikke var tilgængelige i tidligere generationer. Vi har TV, internettet og de sociale medier. Vi har mange værdifulde budskaber til at introducere det gengivne evangelium. Kirken har en fremstående stilling i mange nationer. Vi har et stærkt forøget antal af missionærer. Men udnytter vi alle disse ressourcer bedst muligt? Jeg tror, at de fleste af os ville sige nej. Vi ønsker at opfylde vores guddommeligt tildelte ansvar med at forkynde det gengivne evangelium for hele verden mere effektivt.

Der findes mange gode forslag til, hvordan man deler evangeliet, som fungerer i vores individuelle stave og lande. Men fordi vi er en verdensomspændende kirke, ønsker jeg at tale om forslag, der vil fungere alle steder, fra de nyeste enheder til de mest etablerede, fra kulturer, som nu er modtagelige for Jesu Kristi evangelium, til kulturer og nationer, som i stigende grad er fjendtlige over for religion. Jeg vil tale om forslag, som I kan bruge med personer, der hengivent tror på Jesus Kristus, såvel som personer, der aldrig har hørt hans navn, med personer, der er tilfredse med deres nuværende liv, såvel som personer, som desperat søger at forbedre sig selv.

Hvad kan jeg sige, der vil være en hjælp for jer til at dele evangeliet uanset jeres omstændigheder? Vi behøver alle medlemmers hjælp og alle medlemmer kan hjælpe, da der er så mange opgaver at udføre, når vi deler det gengivne evangelium med alle folkeslag, stammer, tungemål og folk.

Præsident Monson opfordrer medlemmer og missionærer til at arbejde sammen

Vi ved alle, at medlemmernes deltagelse i missionering er afgørende for at opnå både omvendelse og fastholdelse. Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Det er nu tiden til, at medlemmer og missionærer går sammen i arbejdet for at virke i Herrens vingård for at bringe sjæle til ham. Han har forberedt midlerne til, at vi kan fortælle om evangeliet på mangfoldige måder, og han vil hjælpe os i vores arbejde, hvis vi vil handle i tro for at fuldføre hans værk.«

At fortælle om det gengivne evangelium er vores livslange, kristne pligt og privilegium. Ældste Quentin L. Cook minder os derom: »Missionering er ikke blot 88 tangenter på et klaver, der skal spilles på en gang imellem. Det er en stor akkord og en fængende melodi, der må spilles konstant livet igennem, hvis vi skal være i harmoni med vores løfte mod kristendommen og Jesu Kristi evangelium.«

II.

Der er tre ting, alle medlemmer kan gøre for at hjælpe med at dele evangeliet, uanset hvilke omstændigheder de lever og arbejder under. Vi bør alle gøre alt dette.

For det første kan vi bede om et ønske om at hjælpe med denne afgørende del af arbejdet med frelse. Al indsats starter med et ønske.

For det andet kan vi selv overholde befalingerne. Trofaste, lydige medlemmer er de mest overbevisende vidner om sandheden og værdien af det gengivne evangelium. Trofaste medlemmer har, hvad vigtigere er, altid Frelserens Ånd hos sig til at vejlede sig, når de stræber efter at tage del i det store arbejde med at dele Jesu Kristi gengivne evangelium.

For det tredje kan vi bede om inspiration til, hvad vi kan gøre i forhold til vores individuelle omstændigheder for at dele evangeliet med andre. Dette er anderledes end at bede for missionærerne eller at bede for, hvad andre kan gøre. Vi bør bede for, hvad vi personligt kan gøre. Når vi beder, bør vi huske, at bønner om den slags inspiration vil blive besvaret, hvis de ledsages af en forpligtelse – noget skriften kalder »oprigtig hensigt« eller »hjertets faste forsæt«. Bed med en forpligtelse om at reagere på den inspiration, I modtager, ved at love Herren, at hvis han inspirerer jer til at tale med nogen om evangeliet, at I så vil gøre det.

Vi har brug for Herrens vejledning, fordi alle ikke er klar på samme tid – til at høre yderligere sandheder om det gengivne evangelium. Vi bør aldrig gøre os til dommere over, hvem der er klar, og hvem der ikke er. Herren kender sine børns hjerte, og hvis vi beder om inspiration, vil han hjælpe os med at finde de personer, som han ved er »beredte til at høre ordet« (Alma 32:6).

Som en Herrens apostel opfordrer jeg alle medlemmer og familier i Kirken til at bede Herren om at hjælpe dem med at finde de personer, der er forberedt på at modtage Jesu Kristi gengivne evangeliums budskab. Ældste M. Russell Ballard har givet dette vigtige råd, som jeg tilslutter mig: »Stol på Herren. Han er den gode Hyrde. Han kender sine får … Hvis vi ikke er engagerede, vil mange, der ville have lyttet til budskabet om genoprettelsen, blive forbigået … Principperne er ganske enkle – bed på egen hånd og som familie om muligheder for at missionere.« Når vi demonstrerer vores tro, vil disse muligheder komme uden noget »tvungent eller kunstigt svar. De vil komme som et naturligt resultat af den kærlighed, som vi har til vore brødre og søstre.«

Jeg ved, at det er sandt. Jeg tilføjer mit løfte om, at med tro på Herrens hjælp vil vi blive vejledt, inspireret og finde stor glæde i dette evige vigtige kærlighedsarbejde. Vi vil forstå, at succes med at dele evangeliet består i at invitere folk i kærlighed og med oprigtig hensigt for at hjælpe dem, uanset hvordan de reagerer.

III.

Her er nogle eksempler på andre ting, som vi kan gøre for at blive bedre til at dele evangeliet:

Vi må huske, »at folk lærer, når de er klar til at lære, ikke når vi er klar til at undervise dem.« Det, vi er interesserede i, fx de vigtige supplerende lærdomme i den genoprettede kirke, er normalt ikke det, andre er interesserede i. Andre vil typisk have resultaterne af læren og ikke selve læren. Når de bemærker eller oplever følgerne af Jesu Kristi evangelium i vores liv, føler de Ånden og begynder at blive interesseret i læren. De kan også blive interesserede, når de søger mere lykke, nærhed til Gud eller en dybere forståelse af meningen med livet. Derfor må vi forsigtigt og bønsomt søge skønsomhed omkring, hvordan vi kan forhøre os om andres interesse for at lære mere. Dette afhænger af adskillige ting, såsom en anden persons omstændigheder og vores forhold til ham eller hende. Det er et godt emne at drøfte i råd, kvorummer og hjælpeforeninger.
Når vi taler med andre, skal vi huske, at en invitation til at lære mere om Jesus Kristus og hans evangelium er at foretrække frem for en invitation til at lære mere om vores kirke. Vi ønsker, at folk bliver omvendt til evangeliet. Det er det store formål med Mormons Bog. Følelser omkring Kirken følger omvendelse til Jesus Kristus, de kommer ikke før. Mange, som er skeptiske over for kirker, har dog en kærlighed for Frelseren. Sæt det først, som kommer først.
Når vi forsøger at introducere folk for det gengivne evangelium, bør vi gøre det på en måde, som viser ægte kærlig omsorg for den enkelte. Det sker, når vi forsøger at hjælpe andre med problemer, som de har identificeret, eller når vi arbejder med dem i lokale tjenesteprojekter, fx for at hjælpe de lidende, tage os af de fattige og trængende eller forbedre andres livskvalitet.
Vores indsats for at dele evangeliet bør ikke være begrænset til vores kreds af venner og bekendte. Under de olympiske lege hørte vi om en SDH taxachauffør i Rio de Janeiro, som havde eksemplarer af Mormons Bog på syv forskellige sprog med sig og gav dem væk til hvem som helst, der ville modtage dem. Han kaldte sig selv »en taxakørende missionær.« Han sagde: »gaderne i Rio de Janeiro … er [min] missionsmark.«

Clayton M. Christensen, som har imponerende oplevelser som medlemsmissionær, sagde, at »i de sidste 20 år har vi lagt mærke til, at der ikke er nogen sammenhæng mellem dybden af et forhold og sandsynligheden for, at et menneske vil være interesseret i at høre om evangeliet.«
Menighedernes biskopråd kan planlægge et særligt nadvermøde, hvor medlemmer opfordres til at tage interesserede med. Menighedens medlemmer vil tøve mindre med at tage deres bekendte til sådan et møde, fordi de vil være mere forvissede om, at indholdet af det møde er planlagt til at henvende sig til interesserede og til at repræsentere Kirken godt.
Der findes mange andre muligheder for at dele evangeliet. Jeg modtog for eksempel i sommer et glædeligt brev fra et medlem, som lærte om det gengivne evangelium, da en tidligere klassekammerat ringede til hende for at høre om en sygdom, hun led af. Hun skrev: »Jeg blev oplyst af den måde, han præsenterede sig selv på for mig. Efter [nogle] få måneder med missionærernes undervisning blev jeg døbt. Mit liv har forbedret sig siden da.« Vi kender alle mange, hvis liv ville blive forbedret af det gengivne evangelium. Rækker vi ud til dem?
Vore unge medlemmers fascination og ekspertise med de sociale medier giver dem unikke muligheder for at række ud og skabe interesse for evangeliet hos andre. I sin beskrivelse af Frelserens besøg hos nefitterne skriver Mormon, at »han underviste og betjente børnene … og han løste deres tunge, så de kunne udtrykke sig«(3 Ne 26:14). Jeg formoder, at vi i dag ville sige »løste deres [fingre], så de kunne udtrykke sig.« Unge, gå til den!

At dele evangeliet er ikke en byrde, men en glæde. Det, vi kalder »medlemsmissionering«, er ikke et program, men en holdning præget af kærlighed og en håndsrækning til dem omkring os. Det er også en mulighed for at vidne om det, vi føler for Frelserens gengivne evangelium. Ældste Ballard har sagt: »Et meget tydeligt tegn på vores omvendelse og på, hvad vi føler for evangeliet, er vores villighed til at fortælle andre om det.«

Jeg vidner om Jesus Kristus, som er verdens lys og liv (se 3 Ne 11:11). Hans gengivne evangelium oplyser livets vej. Hans forsoning giver os vished om liv efter døden og styrken til at fortsætte mod udødelighed. Og hans forsoning giver os mulighed for at blive tilgivet for vore synder og gennem Guds herlige plan for frelse at kvalificere os til evigt liv, som er den »største af alle Guds gaver« (L&P 14:7). I Jesu Kristi navn. Amen.