Fremkomsten af Mormons Bog
De historiske kendsgerninger og de særlige vidner om Mormons Bog vidner om, at dens fremkomst virkelig var mirakuløs.
Ved et møde med Kirkens ældster erklærede profeten Joseph Smith ved en lejlighed: »Hvis vi fjerner Mormons Bog og åbenbaringerne, hvor er vores religion så? Så er der ikke nogen.«1 Mine kære brødre og søstre, efter det første syn er den mirakuløse fremkomst af Mormons Bog den anden grundlæggende milepæl i den genoprettelse af Jesu Kristi evangelium, der udfolder sig i denne uddeling. Mormons Bog vidner om Guds kærlighed til sine børn, om Herren Jesu Kristi uselviske og guddommelige sonoffer og om hans kronende tjenestegerning blandt nefitterne kort tid efter sin opstandelse.2 Den vidner også om, at resten af Israels hus skal blive samlet igennem hans værk i de sidste dage, og at de ikke for evigt vil være forkastet.3
Når vi studerer fremkomsten af denne hellige bog i disse sidste dage, indser vi, at hele forehavendet var mirakuløst – lige fra profeten Joseph modtog de gyldne plader fra en hellig engel til oversættelsen af den »ved Guds gave og kraft«,4 dens bevarelse og udgivelse ved Herrens hånd.
Fremkomsten af Mormons Bog begyndte, længe inden Joseph Smith modtog guldpladerne af englen Moronis hænder. Profeter i gamle dage profeterede om denne hellige bogs komme i vore dage.5 Esajas talte om en forseglet bog, der ville få folk til at strides over Guds ord, når den kom frem. Den omstændighed kunne udgøre den kontekst, hvor Gud kunne udføre sit store forunderlige værk og forårsage, at »de vises visdom skal ødelægges, de kloges klogskab tilintetgøres«, hvorimod »de hjælpeløse [igen skal] glæde sig over Herren, de fattige skal juble over Israels Hellige.«6 Ezekiel talte om, at Judas træstykke (Bibelen) og Efraims træstykke (Mormons Bog) skulle lægges sammen. Både Ezekiel (i Det Gamle Testamente) og Lehi (i Mormons Bog) indikerer, at de skal »vokse sammen« for at gendrive falske lærdomme, stifte fred og give os kundskab om pagterne.7
Om aftenen den 21. september 1823, tre et halvt år efter det første syn, fik Joseph tre gange besøg af englen Moroni, den sidste profet blandt nefitterne i fordums Amerika, som svar på hans oprigtige bønner. Under besøgene, der varede hele natten, fortalte Moroni Joseph, at Gud havde et stort værk for ham at udføre – oversættelse og udgivelse af inspirerede ord fra fordums profeter på det amerikanske kontinent.8 Næste dag tog Joseph hen til det sted, der ikke lå så langt fra hans hjem, hvor pladerne var blevet nedgravet af Moroni århundreder før, inden hans liv lakkede mod enden. Der så Joseph Moroni igen, der vejledte ham til at forberede sig på at modtage pladerne i fremtiden.
I løbet af de næste fire år modtog Joseph hvert år den 22. september flere instruktioner fra Moroni omkring, hvordan Herrens rige skulle styres i de sidste dage. Josephs forberedelse omfattede også besøg af Guds engle, der således åbenbarede de storslåede og herlige begivenheder, der ville finde sted i denne uddeling.9
Hans ægteskab med Emma Hale i 1827 var en del af den forberedelse. Hun spillede en vigtig rolle som støtte for profeten igennem hans liv og tjenestegerning. Rent faktisk ledsagede Emma Joseph til højen, hvor pladerne var gemt, i september 1827, og hun ventede på ham, mens englen Moroni overdrog optegnelsen til Joseph. Joseph fik et løfte om, at pladerne ville blive bevaret, hvis han ville sætte al sin kraft ind på at sikre dem, indtil de skulle afleveres tilbage til Moroni.10
Mine kære søskende i evangeliet, mange af nutidens opdagelser om forhistoriske tider finder sted under arkæologiske udgravninger eller ved en tilfældighed under byggeprojekter. Men Joseph Smith blev ført til pladerne af en engel. Det var i sig selv et mirakel.
Oversættelsesprocessen for Mormons Bog var endnu et mirakel. Denne hellige gamle optegnelse blev ikke »oversat« på den traditionelle måde, som lærde ville oversætte antikke tekster på ved at lære det pågældende sprog. Vi bør nok betragte processen mere som »åbenbaring« ved hjælp af fysiske redskaber, der blev tilvejebragt af Herren, i modsætning til »oversættelse« af en med kundskab om sprog. Joseph Smith erklærede, at ved Guds kraft »oversatte [han] Mormons Bog fra [hieroglyffer], hvortil kendskabet var gået tabt for verden. Om denne vidunderlige begivenhed var [han] alene, en uskolet ung mand, som skulle bekæmpe verdslig visdom og otte århundreders ophobet uvidenhed med en ny åbenbaring.«11 Herrens hjælp med oversættelsen af pladerne – eller åbenbaring, så at sige – er også tydelig, når man tager den mirakuløse korte tid, det tog Joseph Smith at oversætte den, i betragtning.12
Josephs skrivere vidnede om, at Guds kraft blev manifesteret under deres arbejde med oversættelsen af Mormons Bog. Oliver Cowdery sagde engang: »Dette var dage, som jeg aldrig skal glemme – at sidde inden for hørevidde af en røst, som var dikteret af himlens inspiration, vakte den allerstørste taknemlighed i mit bryst! Dag efter dag fortsatte jeg uafbrudt med at skrive, hvad der kom fra hans mund, mens han oversatte … Mormons Bog.«13
Historiske kilder viser, at fra det øjeblik Joseph fik pladerne overdraget i 1827, blev der gjort forsøg på at stjæle dem fra ham. Han bemærkede: »Man gjorde sig de største anstrengelser for at få dem fra mig. Enhver tænkelig list blev anvendt med det formål.«14 Til sidst blev Joseph og Emma tvunget til at flytte fra Manchester i New York til Harmony i Pennsylvania for at finde et sikkert sted til at gå i gang med arbejdet med oversættelsen, væk fra de grupper og individer, der forsøgte at stjæle pladerne.15 Som en historiker siger: »Således endte den første svære fase af Josephs varetægt af pladerne … Alligevel var pladerne i sikkerhed, og i sin kamp for at beskytte dem måtte Joseph uden tvivl lære meget om Guds og menneskers veje, der kom ham til gavn i den tid, der fulgte.«16
Under oversættelsen af Mormons Bog erfarede Joseph, at Herren ville udvælge vidner til at se pladerne.17 Det er en del af det, Herren selv fastlagde, da han sagde: »På to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.«18 Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris, som var nogle af Josephs oprindelige hjælpere i oprettelsen af Guds forunderlige værk i denne uddeling og blev de første vidner, der blev kaldet til at bære særligt vidnesbyrd om Mormons Bog til verden. De vidnede om, at en engel, som kom fra Guds nærhed, viste dem den gamle optegnelse, og de så indgraveringerne på pladerne. De vidnede også om, at de hørte Guds røst fra himlen, som erklærede, at den gamle optegnelse var oversat ved Guds gave og kraft. Derpå blev de befalet at vidne om den for hele verden.19
Herren kaldte på mirakuløs vis otte andre vidner til selv at se guldpladerne og til at være særlige vidner om Mormons Bogs sandhed og guddommelighed til verden. De vidnede om, at de så og omhyggeligt granskede pladerne og deres indgraveringer. Selv midt i al modgangen, forfølgelserne, alle vanskelighederne, og selv om nogle af dem senere vaklede i troen, så fornægtede disse elleve udvalgte vidner aldrig deres vidnesbyrd om, at de havde set pladerne. Joseph Smith var ikke længere alene med sin viden om Moronis besøg og guldpladerne.
Lucy Mack Smith skrev, at hendes søn kom glædestrålende hjem, efter vidnerne var blevet vist pladerne. Joseph forklarede sine forældre: »Jeg føler, at jeg er sluppet af med en byrde, der næsten var for tung for mig at bære, og det fryder min sjæl, at jeg ikke længere er helt alene i verden.«20
Joseph Smith mødte megen modgang i forbindelse med at få Mormons Bog trykt, da oversættelsen var færdig. Det lykkedes ham kun at overbevise en trykker ved navn Egbert B. Grandin i Palmyra i New York om at trykke den, efter at Martin Harris med stor tro og offervilje pantsatte sin gård for stille sikkerhed for omkostningerne til trykningen. Delvist på grund af den fortsatte modstand efter udgivelsen af Mormons Bog solgte Martin Harris trofast 60 hektar af sin gård for at betale trykkeomkostningerne. Igennem en åbenbaring, der blev givet til Joseph Smith, instruerede Herren Martin Harris om ikke at begære sin ejendom og at betale for trykningen af bogen, der indeholdt »sandheden og Guds ord«.21 I marts 1830 blev de 5000 første eksemplarer af Mormons Bog udgivet, og i dag er der blevet trykt mere end 180 millioner eksemplarer på over 100 sprog.
De historiske kendsgerninger og de særlige vidner om Mormons Bog vidner om, at dens fremkomst virkelig var mirakuløs. Men ikke desto mindre er denne bogs kraft ikke alene baseret på den storslåede historie bag den, men på dens kraftfulde og uforlignelige budskab, som har forandret utallige menneskers tilværelse – inklusiv min!
Jeg læste hele Mormons Bog for første gang, da jeg var en ung seminarelev. Jeg begyndte med at læse indledningen, som mine lærere havde anbefalet. Det løfte, der er på de første sider i Mormons Bog, genlyder stadig i mit sind: »Grund[ i hjertet] … og … spørg[ derefter] Gud [i tro] … i Kristi navn, om bogen er sand. De, der følger denne anvisning … vil få et vidnesbyrd om dens sandhed og guddommelighed ved Helligåndens kraft.«22
Med det løfte i sinde og i en oprigtig søgen efter at vide mere om sandheden af den og i en ånd af bøn studerede jeg Mormons Bog, lidt efter lidt, efterhånden som jeg fuldførte de ugentlige seminaropgaver. Jeg husker det, som var det i går, at en varm følelse gradvist begyndte at vokse i min sjæl og fylde mit hjerte, oplyse min forstand og blive mere og mere dejlig, som Alma beskrev det i sin forkyndelse af Guds ord til sit folk.23 Den følelse blev senere til en kundskab, der slog rod i mit hjerte og blev grundlaget for mit vidnesbyrd om de væsentlige begivenheder og lærdomme, der findes i denne hellige bog.
Gennem disse og andre uvurderlige personlige oplevelser er Mormons Bog virkelig blevet den slutsten, der styrker min tro på Jesus Kristus og mit vidnesbyrd om læren i hans evangelium. Den er blevet en af de søjler, der vidner for mig om Kristi guddommelige sonoffer. Den blev et skjold gennem mit liv mod modstanderen forsøg på at svække min tro og plante mistro i mit sind, og den giver mig mod til frimodigt at erklære mit vidnesbyrd om Frelseren for verden.
Mine kære venner, mit vidnesbyrd om Mormons Bog kom linje på linje24 som et mirakel i mit hjerte. Den dag i dag fortsætter det vidnesbyrd med at vokse, når jeg konstant af et oprigtigt hjerte søger efter mere fuldt ud at forstå Guds ord, som de er indeholdt i denne usædvanlige bog med hellig skrift.
Alle, der hører min stemme i dag, opfordrer jeg til at være en del af den mirakuløse fremkomst af Mormons Bog i jeres eget liv. Jeg lover jer, at når I bønsomt og vedvarende studerer dens ord, kan I nyde af dens løfter og rige velsignelser. Jeg bekræfter atter løftet, der lyder på alle dens sider: At hvis I »spørger Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om ikke dette er sandt; og hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han« nådefuldt »tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft.«25 Jeg kan forsikre jer om, at han vil give jer svaret på en meget personlig måde, som han har gjort det til mig og mange andre rundt om i verden. Jeres oplevelse vil blive lige så herlig og hellig for jer, som Joseph Smiths erfaringer var for ham, som de var for de første vidner og for alle, der har modtaget et vidnesbyrd om integriteten og troværdigheden af denne hellige bog.
Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at Mormons Bog virkelig er Guds ord. Jeg vidner om, at denne hellige optegnelse »fremsætter evangeliets lære, beskriver frelsesplanen og fortæller mennesker, hvad de må gøre for at opnå fred i dette liv og evig frelse i livet herefter.«26 Jeg vidner om, at Mormons Bog er Guds redskab til at frembringe indsamlingen af Israel i vore dage og til at hjælpe mennesker til at lære hans Søn, Jesus Kristus, at kende. Jeg vidner om, at Gud lever og elsker os, og at hans Søn, Jesus Kristus, er verdens Frelser, hovedhjørnestenen i vores religion. Jeg siger dette i vor Forløsers, vor Mesters og vor Herres hellige navn, ja, i Jesu Kristi navn. Amen.