Bliv til mere i Kristus: Lignelsen om hældningen

Ældste Clark G. Gilbert

De Halvfjerds

Med Herrens timing er det ikke, hvor vi begynder, men hvor vi er på vej hen, der betyder mest.

Som ung havde jeg store ambitioner. En dag efter skole spurgte jeg: »Mor, hvad skal jeg være, når jeg bliver voksen: Professionel basketballspiller eller rockstjerne?« Desværre viste Clark »det tandløse vidunder« ingen tegn på en fremtid med atletisk eller musikalsk storhed. Og på trods af flere forsøg, blev jeg gentagne gange afvist på min skoles akademiske program for viderekomne. Min lærer foreslog til sidst, at jeg bare skulle holde mig til det almindelige klasseværelse. Med tiden udviklede jeg kompenserende studievaner. Men det var ikke før min mission i Japan, at jeg følte, at mine intellektuelle og åndelige muligheder begyndte at komme frem. Jeg fortsatte med at arbejde hårdt. Men for første gang i mit liv involverede jeg systematisk Herren i min udvikling, og det gjorde hele forskellen.

Brødre og søstre, i denne kirke tror vi på alle Guds børns guddommelige potentiale og på vores evne til at blive noget mere i Kristus. Med Herrens timing er det ikke, hvor vi begynder, men hvor vi er på vej hen, der betyder mest.¹

For at demonstrere dette princip vil jeg trække på noget grundlæggende matematik. Nu må I ikke gå i panik over at høre ordet matematik ved en generalkonference. Det matematiske fakultet på BYU-Idaho har forsikret mig om, at selv en nybegynder vil forstå dette centrale koncept. Det begynder med formlen for en linje. Skæringspunkt er til vores formål begyndelsen på vores linje. Skæringspunktet kan have enten et højt eller lavt startpunkt. Hældningen på linjen kan dernæst være både positiv eller negativ.

Vi har alle forskellige skæringspunkter i livet – vi begynder på forskellige steder med forskellige medfødte gaver. Nogle bliver født med højt skæringspunkt, fuld af muligheder. Andre står over for et udgangspunkt, der er udfordrende og virker unfair.² Vi udvikler os derpå opad en hældning af personlig fremgang. Vores fremtid vil i langt mindre grad blive afgjort af vores startpunkt og meget mere af vores hældning. Jesus Kristus ser guddommeligt potentiale, uanset hvor vi begynder. Han så det hos tiggeren, synderen og den syge. Han så det hos fiskeren, skatteopkræveren og selv i zeloten. Uagtet hvor vi begynder, tager Kristus det, vi gør med det, vi har fået, i betragtning.³ Mens verden har fokus på vores skæringspunkt, har Gud fokus på vores hældning. Herren vil i sin regnemåde gøre alt, han kan, for at hjælpe os til at vende vores hældning mod himlen.

Dette princip bør indgyde trøst til dem, der kæmper, og stof til eftertanke for dem, der synes at have alle fordele. Lad mig begynde med at tale til personer med vanskelige udgangspunkter, heriblandt fattigdom, begrænset adgang til uddannelse og vanskelige familiesituationer. Andre har fysiske udfordringer, mentale sundhedsbegrænsninger eller stærke genetiske anlæg.⁴ Til alle, der kæmper med et vanskeligt udgangspunkt, så anerkend venligst, at Frelseren kender vores kampe. Han påtog sig vores »skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed … så han … kan vide, hvorledes han kan bistå [os], hvad angår [vores] skrøbeligheder.⁵

Lad mig nævne to opmuntrende områder for dem, der har et vanskeligt udgangspunkt. Hav for det første fokus på, hvor I er på vej hen, ikke hvor I begyndte. Det ville være forkert at ignorere jeres situation – den er virkelig og skal håndteres. Men overfokusering på et vanskeligt udgangspunkt kan få jer til at definere jer selv og endda begrænse jeres evne til at vælge.⁶

For mange år siden tjente jeg med en gruppe unge i centrum af Boston i Massachusetts. De var i høj grad nye i evangeliet og for Kirkens forventninger. Det var fristende at forveksle min empati og bekymring for deres situation med et ønske om at sænke Guds standarder.⁷ Jeg indså til sidst, at den mest kraftfulde måde at vise min kærlighed på, var aldrig at sænke mine forventninger. Med al min viden havde vi sammen fokus på deres potentiale, og de begyndte hver især at hæve deres hældning. Deres udvikling i evangeliet var gradvis, men stabil. I dag har de tjent som missionærer, har fået en uddannelse, er blevet gift i templet og fører bemærkelsesværdige personlige og professionelle liv.

Involver for det andet Herren i processen med at hæve jeres hældning. Mens jeg tjente som rektor for BYU – Pathway Worldwide, kan jeg huske at jeg sad til et stort foredrag i Lima i Peru, hvor ældste Carlos A. Godoy talte. Idet han så ud over forsamlingen, lod han til at være overvældet over at observere så mange trofaste førstegenerations universitetsstuderende. Måske fordi ældste Godoy reflekterede over sin egen vej gennem sådanne vanskelige omstændigheder, sagde han meget bevæget: Herren vil »hjælpe jer mere, end I kan hjælpe jer selv. [Så] involver Herren i denne proces.«⁸ Profeten Nefi sagde, »at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre.«⁹ Vi må gøre vores bedste,¹⁰ hvilket omfatter omvendelse, men det er kun gennem hans nåde, at vi kan opnå vores guddommelige potentiale.¹¹

Lad mig til sidst dele råd på to områder til dem, der har et højt udgangspunkt. For det første kan vi være ydmyge omkring de omstændigheder, vi muligvis ikke selv har skabt. Som tidligere rektor for BYU Rex E. Lee citerede for de studerende: »Vi har alle drukket af brønde, vi ikke selv har gravet, og varmet os ved bål, vi ikke selv har bygget.«¹² Han bad derpå de studerende om at give noget tilbage og fylde på den uddannelsesmæssige brønd, som tidligere pionerer havde bygget. At undlade at genplante frø på de marker, andre har tilsået, kan sammenlignes med at give et talent tilbage uden forøgelse.

For det andet kan fokus på et højt udgangspunkt lokke os i den fælde, at føle vi har fremgang, når vores indre hældning i virkeligheden kan være temmelig stagnerende. Harvard-professoren Clayton M. Christensen har undervist om, at de mest succesfulde personer, er de mest ydmyge, fordi de har nok selvtillid til at blive irettesat og lære af andre.¹³ Ældste D. Todd Christofferson har rådet os til, at udvise »villighed til at acceptere og endog søge irettesættelse.«¹⁴ Selv når ting lader til at gå godt, må vi søge muligheder for at forbedre os gennem anmodninger i bøn.

Uanset om vi begynder under overdådige eller vanskelige vilkår, vil vi kun realisere vores højeste potentiale, når vi gør Gud til vores makker. Jeg havde for nylig en samtale med en nationalt prominent underviser, der spurgte til succesen for BYU – Pathway. Han var begavet og hans forespørgsel var oprigtig, men han var tydeligt interesseret i et verdsligt svar. Jeg fortalte ham om vores fastholdelsesprogrammer og mentorordninger. Men jeg konkluderede ved at sige: »Disse er alle gode fremgangsmåder, men den virkelige årsag til, at vores studerende udvikler sig, er, at vi lærer dem om deres guddommelig potentiale. Forestil dig, at du hele dit liv, havde fået at vide, at du aldrig ville blive til noget. Overvej derpå virkningen af at blive undervist om, at du faktisk er Guds søn eller datter med guddommelige muligheder.« Han holdt en pause, og svarede så helt enkelt: »Det er stærkt.«

Brødre og søstre, et af de mirakler ved denne, Herrens kirke, er, at vi alle kan blive noget mere i Kristus. Jeg kender ikke nogen anden organisation, der giver dens medlemmer flere muligheder for at tjene, give noget tilbage, omvende sig og blive bedre personer. Uanset om vi begynder under overdådige eller vanskelige omstændigheder, så lad os holde vores udsyn og hældning rettet mod himlen. Når vi gør det, vil Kristus løfte os til et højere sted. I Jesu Kristi navn. Amen.