Imødegå vores åndelige orkaner ved at tro på Kristus

Ældste Sean Douglas

De Halvfjerds

Vi kan bedst klare vores åndelige orkaner ved at tro på Kristus og holde hans bud.

I de sidste seks år har min kære Ann og jeg boet i Texas nær Golfkysten, hvor nogle af de største orkaner har ramt USA og efterladt enorme ødelæggelser og endda tab af menneskeliv. Desværre har de seneste måneder også budt på sådanne ødelæggende begivenheder. Vores kærlighed og bønner går til alle, der på nogen måde er blevet berørt. I 2017 oplevede vi personligt orkanen Harvey, som gav rekordstore nedbørsmængder på op til 1500 mm.

Naturlove styrer dannelsen af orkaner. Temperaturen i havet skal være mindst 27 grader celsius, og den temperatur skal række ned til 50 meter under havets overflade. Når vinden møder det varme havvand, får den vandet til at fordampe og stige op i atmosfæren, hvor det fortættes og bliver flydende. Derefter dannes der skyer, og vindene danner et spiralmønster over havoverfladen.

Orkaner er kolossale i størrelser, de når 15 km eller mere op i atmosfæren og spænder over mindst 200 km på tværs. Det er interessant, at orkaner begynder at blive svækket, når de møder landjorden, fordi de ikke længere befinder sig over det varme vand, der er nødvendigt for at give dem styrke.¹

I møder måske aldrig en ødelæggende fysisk orkan. Men vi har alle klaret os igennem og vil alle skulle ride gennem åndelige orkaner, der truer vores fred og sætter vores tro på prøve. I vor tid synes de at blive mere hyppige og intense. Heldigvis har Herren givet os en sikker måde at overvinde dem på med glæde. Ved at efterleve Jesu Kristi evangelium er vi forvisset om, at »når trængslernes uvejr os true med ufred, forfølgelse, død, et smilende håb da vi skue.«²

Præsident Russell M. Nelson har forklaret:

»Hellige kan være glade under alle omstændigheder. Vi kan føle glæde, selvom vi har haft en dårlig dag, en dårlig uge eller tilmed et dårligt år!

Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.

Når vi har fokus på Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv.«³

Ligesom naturlove styrer fysiske orkaner, styrer guddommelige love, hvordan vi kan føle glæde midt i vores åndelige orkaner. Den glæde eller elendighed, vi føler, når vi trodser livets storme, er bundet til de love, som Gud har fastsat. Præsident Nelson har sagt: »De kaldes bud, men de er lige så sande som loven om løft, loven om tyngdekraften [og] loven, der styrer hjerteslagene.«

Præsident Nelson fortsætter: »Det bliver en ret enkel formel: Hvis du vil være lykkelig, så hold buddene.«⁴

Tvivl er en fjende af tro og glæde. Ligesom varmt havvand er grobund for orkaner, er tvivl grobund for åndelige orkaner. Ligesom tro er et valg, er tvivl også. Når vi vælger at tvivle, vælger vi at blive påvirket og giver modstanderen magt, hvilket gør os svage og sårbare.⁵

Satan forsøger at føre os til tvivlens grobund. Han forsøger at forhærde vores hjerter, så vi ikke vil tro.⁶ Tvivlens grobund kan virke indbydende, fordi dens tilsyneladende fredelige, varme vand ikke kræver, at vi lever »efter hvert ord, som udgår af Guds mund.«⁷ I sådanne farvande frister Satan os til at slippe vores åndelige årvågenhed. Denne uopmærksomhed kan føre til en mangel på åndelig overbevisning, hvor vi er »hverken kolde eller varme.«⁸ Hvis vi ikke er forankret i Kristus, vil tvivlen og dens lokken føre os til apati, hvor vi hverken vil finde mirakler, varig lykke eller »hvile for [vores] sjæle.«⁹

Ligesom orkaner svækkes over land, erstattes tvivl af tro, når vi bygger vores grundvold på Kristus. Vi bliver da i stand til at se åndelige orkaner i deres rette perspektiv, og vores evne til at overvinde dem bliver større. »Så når Djævelen sender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden … at det ingen magt skal få over [os] … til at drage [os] ned i elendighedens og den uendelige jammers kløft på grund af den klippe, som [vi] er bygget på, som er en sikker grundvold.«¹⁰

Præsident Nelson har sagt:

Tro på Jesus Kristus er fundamentet for al tro og kanalen til guddommelig kraft …

Herren kræver ikke fuldkommen tro, for at vi kan få adgang til hans fuldkomne kraft. Men han beder os om at tro.«¹¹

Siden aprilkonferencen har min familie og jeg forsøgt at styrke vores tro på Jesus Kristus og hans forsoning for at hjælpe os med at »vende [vores] udfordringer til uovertruffen vækst og muligheder.«¹²

Vores barnebarn, Ruby, er blevet velsignet med en stærk vilje til at tage ansvar. Da hun blev født, var hendes spiserør ikke forbundet med hendes mave. Selv som spædbarn mødte Ruby, med sine forældres hjælp, denne prøvelse med usædvanlig beslutsomhed. Ruby er nu fem år gammel. Selv om hun stadig er meget ung, er hun et stærkt eksempel på, at hun ikke lader omstændighederne bestemme hendes lykke. Hun er altid glad.

I maj sidste år stod Ruby over for endnu en orkan i sit liv med troen. Hun blev også født med en mindre end fuldt udviklet hånd, som krævede rekonstruktiv kirurgi. Inden denne ret komplicerede operation besøgte vi hende og gav hende en tegning, som smukt forestiller en børnehånd, der varmt holder Frelserens hånd. Da vi spurgte hende, om hun var nervøs, svarede hun: »Nej, jeg er glad!«

Så spurgte vi hende: »Ruby, hvordan kan det være?«

Ruby hævdede tillidsfuldt: »Fordi jeg ved, at Jesus vil holde mig i hånden.«

Rubys helbredelse har været mirakuløs, og hun er fortsat lykkelig. Et barns rene tro i står i kontrast til den tåbelige tvivl, som ofte kan friste os, når vi bliver ældre!¹³ Men vi kan alle blive som små børn og vælge at lægge vores vantro til side. Det er et enkelt valg.

En omsorgsfuld far bønfaldt indtrængende Frelseren: »Hvis du kan gøre noget … hjælp os.«¹⁴

Jesus sagde da til ham:

»Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.

Straks råbte drengens far: ›Jeg tror, hjælp min vantro!‹«¹⁵

Denne ydmyge far valgte klogt nok at stole på sin tro på Kristus frem for på sin tvivl. Præsident Nelson har sagt: »Kun jeres vantro vil afholde Gud fra at velsigne jer med mirakler for at flytte bjerge i jeres liv.«¹⁶

Hvor nådig er Gud ikke, at han sætter kravet til os ved troen og ikke ved viden!

Alma siger:

»Velsignet er den, der tror på Guds ord.«¹⁷

»[For] Gud er barmhjertig mod alle, som tror på hans navn; derfor ønsker han for det første, at I skal tro«.¹⁸

Ja, Gud ønsker for det første, at vi tror på ham.

Vi kan bedst klare vores åndelige orkaner ved at tro på Kristus og holde hans bud. Vores tro og lydighed forbinder os med en kraft, der ligger ud over vores egen, til at overvinde »uanset hvad der sker - eller ikke sker - i vores liv.«¹⁹ Ja, Gud velsigner os straks for at tro og adlyde.²⁰ Faktisk bliver vores tilstand over tid ændret til lykke, og »vi er blevet gjort levende i Kristus«, når vi udøver vores tro på ham og holder hans bud.²¹

Brødre og søstre, må vi i dag vælge således: »Tvivl ikke, men vær troende«.²² »Den rette vej er at tro på Kristus«.²³ Vi er »tegnet … i hans håndflader«.²⁴ Han er vor Frelser og Forløser, som står ved vores dør og banker på.²⁵ I Jesu Kristi navn. Amen.