Daglig genoprettelse
Vi har brug for et dagligt tilskud af himmelsk lys. Vi har brug for tider, hvor vi kan ånde frit. Tider med personlig genoprettelse.
Vi samles denne smukke sabbatsformiddag for at tale om Kristus, glæde os i hans evangelium og støtte og opløfte hinanden, når vi går vor Frelsers »vej.«1
Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige samles vi med dette formål hver sabbatsdag hele året. Hvis I ikke er medlemmer af Kirken, byder vi jer varmt velkommen og takker jer for at være sammen med os for at tilbede Frelseren og lære af ham. Ligesom jer, stræber vi – selvom vi er ufuldkomne – efter at blive bedre venner, naboer og mennesker,2 og vi stræber efter at gøre det ved at følge vores forbillede, Jesus Kristus.
Vi håber, at I kan mærke oprigtigheden af vores vidnesbyrd. Jesus Kristus lever! Han er den levende Guds Søn, og han leder profeter på jorden i vore dage. Vi indbyder alle til at komme og høre Guds ord, og tage del i hans godhed! Jeg bærer mit personlige vidnesbyrd om, at Gud er iblandt os, og at han uden tvivl kommer alle nærmere, der kommer ham nærmere.3
Vi anser det for at være en ære at gå med jer på Mesterens snævre og trange sti som disciple.
Kunsten at gå i en lige linje
Der er en ofte gentaget teori om, at folk, der er faret vild, går i cirkler. For ikke så længe siden testede forskere ved Max Planck Institute for Biological Cybernetics den teori. De tog deltagere ud til en tætbevokset skov og gav dem enkle instruktioner: Gå i en lige linje. Der var ingen synlige pejlemærker. Testpersonerne måtte udelukkende stole på deres retningssans.
Hvordan tror I, de klarede sig?
Forskerne konkluderede: »Folk går virkelig i cirkler, når de ikke har nogen pålidelige pejlemærker til, i hvilken retning de skal gå.«4 Da nogle af deltagerne efterfølgende blev spurgt, påstod de selvsikkert, at de ikke havde afveget det mindste. På trods af deres store selvsikkerhed, viste GPS-data, at de havde gået i ring med helt ned til 20 meter i diameter.
Hvorfor har vi så svært ved at gå i en lige linje? Nogle forskere har en hypotese om, at små, tilsyneladende ubetydelige afvigelser i terrænet udgør forskellen. Andre har påpeget, at vi alle har et ben, der er en smule stærkere end det andet. Men »mere sandsynligt« kæmper vi med at gå lige frem på grund af »tiltagende usikkerhed omkring, hvor lige frem er.«5
Uanset hvad årsagen er, ligger det i den menneskelige natur: Uden pålidelige pejlemærker, viger vi fra kursen.
På afveje
Er det ikke interessant, hvordan små, tilsyneladende ubetydelige faktorer, kan gøre en kæmpe forskel i vores liv?
Jeg ved dette af personlig erfaring som pilot. Hver gang jeg påbegyndte indflyvningen til en lufthavn, vidste jeg hvor stor en del af mit resterende arbejde, der bestod af at foretage konstante mindre kursrettelser for sikkert at lede flyet til vores ønskede landingsbane.
I har måske haft lignende oplevelser, når I har kørt en bil. Vind, ujævnheder i vejen, ufuldstændig hjulindstillinger, uopmærksomhed – for ikke at nævne andre bilisters handlinger – kan alt sammen skubbe jer væk fra jeres tilsigtede vej. Undlader I at være opmærksomme på disse faktorer, kan I ende med at få en dårlig dag.6
Dette gælder for os fysisk.
Det gælder også for os åndeligt.
De fleste ændringer i vores åndelighed – både positive og negative – sker gradvist, et skridt ad gangen. Ligesom deltagerne i Max Planck-forsøget, indser vi det måske ikke, når vi skifter kurs. Vi kan endda have stor tiltro til, at vi går i en lige linje. Men faktum er, at uden pejlemærker til at vejlede os, vil vi uundgåeligt afvige fra kursen og ende op på steder, vi aldrig havde troet vi ville være.
Det gælder for enkeltpersoner. Det gælder også for samfund og nationer. Skrifterne er fulde af eksempler.
I Dommerbogen står der, at efter Josva døde, »kom et nyt slægtled, som ikke kendte Herren og det, han havde gjort mod Israel.«7
På trods af forbløffende himmelsk indgriben, himmelske besøg og redninger og de mirakuløse sejre Israels børn var vidner til i løbet af Moses’ og Josvas liv, havde folket inden for en generations tid forladt vejen og var begyndt at gå i henhold til deres egne ønsker. Og selvfølgelig tog det ikke længe, inden de betalte prisen for den adfærd.
Nogle gange tager dette frafald generationer. Andre gange finder det sted i løbet af år eller blot måneder.8 Men vi er alle påvirkelige. Uanset hvor stærke vores åndelige oplevelser har været førhen, har vi som mennesker tendens til at vandre om på må og få. Det har været mønstret siden Adams tid indtil nu.
Her er de gode nyheder
Men alt er ikke tabt. Ulig de omvandrende testpersoner, har vi pålidelige, synlige pejlemærker, vi kan bruge til at evaluere vores kurs.
Og hvad er disse pejlemærker så?
De omfatter helt sikkert daglig bøn og at grunde over skrifterne og bruge inspirerede redskaber som Kom og følg mig. Hver dag kan vi nærme os Guds trone i ydmyghed og ærlighed. Vi kan tænke over vores handlinger og gennemgå dagens øjeblikke – overveje vores vilje og ønsker i lyset af hans. Hvis vi er drevet væk, bønfalder vi Gud om at oprejse os, og vi forpligter os til at gøre det bedre.
Denne tid med selvrefleksion er en mulighed for kalibrering. Det er en have af eftertanke, hvor vi kan gå med Herren og få instruktioner, blive opløftet og renset ved vor himmelske Faders ord, der er skrevet og åbenbaret gennem Ånden. Det er en hellig tid til at huske vores højtidelige pagter om at følge den milde Kristus, når vi vurderer vores fremgang og tilpasser os de åndelige pejlemærker, Gud har givet sine børn.
Tænk på det som jeres personlige, daglige genoprettelse. På vores rejse som pilgrimme på vejen mod herlighed ved vi, hvor nemt det er at falde fra. Men ligesom små afvigelser kan trække os væk fra Frelserens vej, så kan små og enkle regulerende handlinger helt sikkert også føre os tilbage. Når mørke kryber ind i vores liv, som det ofte gør, åbner daglig genoprettelse vores hjerte for himmelsk lys, der oplyser vores sjæl og jager skygger, frygt og tvivl bort.
Små ror, store skibe
Hvis vi søger den, vil Gud uden tvivl »ved sin hellige Ånd, ja, ved den ubeskrivelige gave, som Helligånden er, give [os] kundskab«.9 Så ofte vi beder om det, vil han lære os vejen og hjælpe os med at følge den.
Dette kræver selvfølgelig en regelmæssig indsats fra vores side. Vi kan ikke stille os tilfredse med åndelige oplevelser fra vores fortid. Vi har brug for en jævn strøm.
Vi kan ikke sætte vores lid til andres vidnesbyrd for evigt. Vi må opbygge vores eget.
Vi har brug for en daglig tilførsel af himmelsk lys.
Vi har brug for tider, hvor vi kan ånde frit.10 Tider med personlig genoprettelse.
»Rindende vand« kan ikke »forblive urent« længe.11 For at holde vores tanker og handlinger rene, må vi holde os i gang!
Genoprettelsen af Kirken er trods alt ikke noget, der skete engang for alle og er overstået. Det er en vedvarende proces – en dag ad gangen, et hjerte ad gangen.
Som vores dage går, så gør vores liv det også. En forfatter beskrev det således: »En dag er som et helt liv. Man begynder på en ting, men ender med at gøre noget helt andet, planlægger at løbe et ærinde, men når det aldrig … Og ved slutningen af ens liv, har ens eksistens også samme tilfældige kvalitet. Hele ens liv har taget form som en enkelt dag.«12
Vil I gerne ændre formen på jeres liv?
Ændre formen på jeres dag?
Vil I ændre jeres dag?
Lav om på denne time.
Lav om på det I tænker, føler og gør i dette øjeblik.
Et lille ror kan styre et stort skib.13
Små mursten kan blive storslåede palæer.
Små frø kan blive tårnhøje sequoiatræer.
Minutter og timer, der bruges fornuftigt er byggeklodser til et liv, der leves fornuftigt. De kan inspirere til godhed, opløfte os fra fangenskabet af ufuldkommenheder og føre os opad til den frelsende vej med tilgivelse og helliggørelse.
En Gud med nye begyndelser
Jeg løfter mit hjerte med jer i taknemmelighed over den storslåede gave med nye muligheder, nyt liv og nyt håb.
Vi løfter vores stemmer i lovprisning af vores gavmilde og tilgivende Gud. Han er helt sikkert en Gud med nye begyndelser. Den storslåede ende på hele hans værk er at hjælpe os, hans børn, med at få succes i vores søgen efter udødelighed og evigt liv.14
Vi kan blive nye skabninger i Kristus, for Gud har lovet os: »Så ofte som mit folk omvender sig, vil jeg tilgive dem deres overtrædelser imod mig«15 og »husker ikke mere på dem.«16
Mine elskede brødre og søstre, kære venner, vi driver alle fra tid til anden væk.
Men vi kan komme tilbage på rette kurs. Vi kan navigere gennem dette livs mørke og prøvelser og finde vores vej tilbage til vor kærlige himmelske Fader, hvis vi søger og accepterer de åndelige pejlemærker, han har givet os, favner personlig åbenbaring og stræber efter daglig genoprettelse. Det er sådan vi bliver sande disciple af vor elskede Frelser, Jesus Kristus.
Når vi gør det, vil Gud tilsmile os. »Herren din Gud vil velsigne dig i det land, han vil give dig. Herren vil bekræfte dig som sit hellige folk.«17
Det er min bøn, at vi vil søge daglig genoprettelse og fortsat stræbe efter at gå Jesu Kristi vej. I Jesu Kristi navn. Amen.