Indbyd Kristus til at forfatte jeres historie

Camille N. Johnson

Primarys hovedpræsident

Lad jeres beretning være en af tro, der følger jeres forbillede, Frelseren Jesus Kristus.

Jeg begynder med at stille flere spørgsmål til selvreflektion.

Hvilken personlig beretning skriver I om jeres liv?
Er den vej, I beskriver i jeres historie, lige?
Slutter jeres historie, hvor den begyndte, i jeres himmelske hjem?
Er der et forbillede i jeres historie – og er det Frelseren Jesus Kristus?

Jeg vidner om, at Frelseren er vores »tros ophavsmand og fuldender.«¹ Vil I indbyde ham til at være jeres histories ophavsmand og fuldender?

Han kender begyndelsen fra enden. Han er Skaberen af himlen og jorden. Han ønsker, at vi vender hjem til ham og vor himmelske Fader. Han har investeret alt i os og ønsker, at vi får succes.

Hvad tror I forhindrer os i at overlade vores historie til ham?

Måske vil denne illustration hjælpe i jeres selvvurdering.

En god advokat ved, at ved et krydsforhør bør man sjældent stille et vidne et spørgsmål, man ikke kender svaret på. Når man stiller sådan et spørgsmål, indbyder man vidnet til at fortælle en – og dommeren og nævningene – noget, man ikke allerede ved. Man kan få et overraskende svar, der er modstridende med den beretning, man har udviklet til sin sag.

Selvom det generelt er uklogt for en advokat at stille et spørgsmål, advokaten ikke kender svaret på, er det modsatte gældende for os. Vi kan stille spørgsmål til vor kærlige himmelske Fader, i vor nådefulde Frelsers navn, og det vidne, der besvarer vores spørgsmål, er Helligånden, der altid vidner om sandhed.² Fordi Helligånden virker i fuldstændig harmoni med vor himmelske Fader og Jesus Kristus, ved vi, at tilkendegivelser fra Helligånden er pålidelige. Men hvorfor yder vi så nogle gange modstand mod at bede om denne form for himmelsk hjælp, sandhed tilkendegivet for os ved Helligånden? Hvorfor udsætter vi at stille et spørgsmål, vi ikke kender svaret på, når vidnet ikke bare er venligt, men også altid vil fortælle sandheden?

Muligvis er det, fordi vi ikke har tro til at acceptere det svar, vi måske vil få. Muligvis er det, fordi det naturlige menneske i os yder modstand mod fuldstændigt at overgive ting til Herren og stole på ham fuldt ud. Måske er det derfor, at vi vælger at holde os til den beretning, vi selv har skrevet om os, en bekvem version af vores historie, der er uredigeret af Mesterforfatteren. Vi ønsker ikke at stille et spørgsmål og få et svar, der ikke passer fint ind i den historie, vi skriver for os selv.

Ærlig talt ville de færreste af os nok skrive de prøvelser, der forbedrer os, ind i vores historie. Men elsker vi ikke den herlige kulmination på den historie, vi læser, når hovedpersonen går sejrrigt ud af kampen? Prøvelser er de elementer i handlingen, der gør vores yndlingshistorier fængslende, tidløse, trosfremmende og værd at fortælle. De smukke kampe, der er skrevet ind i vores historie, er det, der trækker os tættere på Frelseren og forbedrer os, gør os mere som ham.

For at David kunne overvinde Goliat, måtte drengen bekæmpe kæmpen. Den bekvemme beretning for David ville have været at vende om for at passe får. Men i stedet reflekterede han over sin erfaring med at redde lam fra en løve og en bjørn. Og baseret på de heroiske bedrifter, mønstrede han tro og mod til at lade Gud skrive sin historie ved at erklære: »Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister.«³ Med et ønske om at lade Gud råde, med et øre rettet mod Helligånden og med villighed til at lade Frelseren være ophavsmand og fuldender af hans historie slog drengen David Goliat og reddede sit folk.

Handlefrihedens storslåede princip giver os selvfølgelig mulighed for at skrive vores egen historie – David kunne været gået hjem, tilbage for at passe får. Men Jesus Kristus står klar til at bruge os som guddommelige redskaber, med en spidset blyant i sin hånd til et skrive et mesterværk! Han er barmhjertigt villig til at bruge mig, en splejset blyant, som et redskab i sine hænder, hvis jeg har tro nok til at lade ham, hvis jeg lader ham forfatte min historie.

Ester er endnu et smukt eksempel på at lade Gud råde. I stedet for at holde sig til et forsigtigt narrativ med selvopholdelse, udøvede hun tro og overlod sig fuldstændigt til Herren. Haman planlagde alle jøders undergang i Persien. Mordokaj, Esters slægtning, blev klar over planen og skrev til hende, han opfordrede hende til at tale med kongen på vegne af sit folk. Hun fortalte ham, at en person, der henvender sig til kongen, uden at blive hidkaldt, var i fare for at dø. Men i en umådelig handling i tro, bad hun Mordokaj om at samle jøderne og faste på hendes vegne. »På samme måde vil også jeg og mine piger faste,« sagde hun, »derefter vil jeg gå til kongen, selv om det er mod loven. Skal jeg dø, så lad mig dø!«⁴

Ester var villig til at lade Frelseren skrive sin historie, selvom det, med jordiske øjne, kunne være endt tragisk. Heldigvis tog kongen imod Ester, og jøderne i Persien blev reddet.

Selvfølgelig bliver vi sjældent bedt om at udøve samme grad af mod som Ester. Men at lade Gud råde, at lade ham være vores histories ophavsmand og fuldender kræver, at vi holder hans bud og de pagter, vi har indgået. Det er vores overholdelse af bud og pagter, der vil åbne kommunikationslinjen, så vi kan modtage åbenbaring gennem Helligånden. Og det er gennem Åndens tilkendegivelser, at vi vil føle Mesterens hånd skrive vores historie med os.

I april 2021 bad vores profet, præsident Russell M. Nelson, os om at overveje, hvad vi kunne gøre, hvis vi havde større tro på Jesus Kristus. Med større tro på Jesus Kristus kan vi stille et spørgsmål, som vi ikke kender svaret på – bede vor himmelske Fader, i Jesu Kristi navn, om at sende et svar gennem Helligånden, der vidner om sandhed. Hvis vi havde mere tro, ville vi stille spørgsmålet og derpå være villige til at acceptere det svar, vi modtager, selv hvis det ikke passer til vores bekvemme narrativ. Og de lovede velsignelser, der vil komme ved at handle i tro på Jesus Kristus er en forøgelse af tro på ham som vores ophavsmand og fuldender. Præsident Nelson har erklæret, at vi får »mere tro ved at gøre noget, der kræver mere tro.«⁵

Så et barnløst par, der er infertile, kan spørge i tro, om de skal adoptere børn og være villige til at acceptere svaret, selvom den beretning, de selv havde skrevet, omfattede en mirakuløs fødsel.

Et ældre ægtepar kan spørge om det er tid til, at de skal tage på mission og være villige til at tage af sted, selvom den beretning, de selv havde skrevet, omfattede mere tid på arbejdsmarkedet. Eller svaret kan være »ikke endnu«, og de vil i senere kapitler lære af deres historie, hvorfor de havde behov for at blive hjemme lidt længere.

En teenager kan spørge i tro, om det er mest værdifuldt for ham eller hende at forfølge en retning indenfor sport, videnskab eller indenfor musik og være villig til at følge det fuldkomne vidne, Helligånden.

Hvorfor ønsker vi, at Frelseren skal være vores historiers ophavsmand og fuldender? Fordi han kender vores potentiale fuldt ud, vil han føre os til steder, vi aldrig selv havde forestillet os. Han kan gøre os til en David eller Ester. Han vil strække os og forbedre os til at blive mere som ham. Det vi vil opnå, når vi handler med større tro, vil øge vores tro på Jesus Kristus.

Brødre og søstre, for kun et år siden spurgte vores kære profet: »Er I villige til at lade Gud råde i jeres liv? Er I villige til at give, hvad som helst Herren har brug for, at I gør, forrang over alle andre ambitioner?«⁶ Jeg tilføjer ydmygt til disse profetetiske forespørgsler: »Vil I lade Gud være jeres histories ophavsmand og fuldender?«

I Johannes’ Åbenbaring lærer vi, at vi skal stå foran Gud og blive dømt ud fra livets bog i henhold til vores gerninger.⁷

Vi vil blive dømt ud fra vores livets bog. Vi kan vælge at skrive en bekvem beretning til os selv. Eller vi kan vælge at lade Mesterforfatteren og -fuldenderen skrive vores historie med os, og lade den rolle, han har brug for, at vi spiller, have forrang over andre ambitioner.

Lad Kristus være jeres histories ophavsmand og fuldender!

Lad Helligånden være jeres vidne!

Skriv en historie, hvor vejen I befinder jer på er lige, i en retning, der fører jer tilbage til jeres himmelske hjem for at bo i Guds nærhed.

Lad den modgang og lidelse, der er en del af enhver god historie være midlet, hvorved I kommer tættere på og bliver mere som Jesus Kristus.

Fortæl en historie, hvori I indser, at himlene er åbne. Stil et spørgsmål, I ikke kender svaret på, med viden om, at Gud er villig til at tilkendegive sin vilje for jer gennem Helligånden.

Lad jeres beretning være en af tro, der følger jeres forbillede, Frelseren Jesus Kristus. I Jesu Kristi navn. Amen.