Personlig fred i udfordrende tider
Det har aldrig været vigtigere at søge personlig fred.
For nylig fik jeg til opgave at indvie en del af det historiske Nauvoo. Som en del af opgaven havde jeg mulighed for at besøge fængslet i Liberty i Missouri. Mens jeg så på fængslet overvejede jeg de begivenheder, der gjorde det til en så betydningsfuld del af Kirkens historie. De helliges liv blev truet som følge af en udryddelsesordre udstedt af guvernøren i Missouri. Desuden blev profeten Joseph og nogle få nære medhjælpere holdt uretfærdigt fængslet i fængslet i Liberty. En af grundene til den voldelige modstand mod vores medlemmer var, at de fleste af dem var imod slaveri.1 Denne intense forfølgelse af Joseph Smith og hans tilhængere er et ekstremt eksempel på den uretfærdige udøvelse af handlefrihed, som kan påvirke retfærdige mennesker. Josephs tid i fængslet i Liberty lærer os, at modgang ikke er bevis på Herrens ugunst og ej heller på tilbageholdelse af hans velsignelser.
Jeg blev dybt rørt, da jeg læste, hvad profeten Joseph Smith sagde, da han sad indespærret i fængslet i Liberty: »O Gud, hvor er du? Og hvor er paulunet, som dækker dit skjul?«2 Joseph spurgte, hvor længe Herrens folk ville »lide denne uret og ulovlige undertrykkelse«.3
Mens jeg stod i fængslet i Liberty, blev jeg dybt rørt, da jeg læste Herrens svar: »Min søn, lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik, og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje.«4 Det er klart, at modstand kan forfine os til en evig, himmelsk skæbne.5
Frelserens dyrebare ord: »Min søn, lad der være fred i din sjæl«,6 giver genlyd hos mig personligt og har stor betydning i vor tid. De minder mig om hans undervisning af sine disciple under hans tjeneste på jorden.
Inden Kristus led i Getsemane have og på korset, befalede han sine apostle at »elske hinanden. Som jeg har elsket jer«,7 og efterfølgende trøstede han dem med disse ord: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!«8
En af de mest elskede titler for vor Herre og Frelser, Jesus Kristus, er »Freds Fyrste«.9 I sidste ende vil hans rige blive etableret med fred og kærlighed.10 Vi ser frem til Messias’ tusindårige styre.
På trods af denne vision om det tusindårige styre ved vi, at fred og harmoni i verden ikke er fremherskende i vore dage.11 Jeg har i mit liv aldrig oplevet en større mangel på høflighed. Vi bombarderes med vredt, stridbart sprog og provokerende, ødelæggende handlinger, der ødelægger fred og ro.
Fred i verden er ikke lovet eller sikker før Jesu Kristi andet komme. Frelseren instruerede sine apostle om, at hans jordiske mission ikke ville føre til universel fred. Han sagde: »Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden.«12 Universel fred var ikke en del af Frelserens første tjenestegerning på jorden. Universel fred findes ikke i dag.
Derimod kan personlig fred opnås på trods af den vrede, stridighed og splittelse, som ødelægger og fordærver vores verden i dag. Det har aldrig været vigtigere at søge personlig fred. En smuk og elsket ny salme skrevet til nutidens ungdom af bror Nik Day med titlen »Fred i Kristus« erklærer: »Selv når jorden skælver, Jesus gi’r os fred.«13 Vi var velsignet med at få denne salme lige før den verdensomspændende COVID-19-pandemi.
Denne salme afspejler på en smuk måde ønsket om fred og understreger på passende vis, at fred er forankret i Jesu Kristi liv og mission. Præsident Joseph F. Smith erklærede: »Men den fred og kærlighed … vil aldrig kunne komme i verden, førend menneskeheden modtager Guds sandhed og Guds budskab … og anerkender hans magt og myndighed, som er guddommelig«.14
Selv om vi aldrig vil trække os tilbage fra bestræbelserne på at opnå universel fred, er vi blevet forsikret om, at vi kan få personlig fred, som Kristus lærer os. Dette princip er fremsat i Lære og Pagter: »Men lær, at den, der gør retfærdigheds gerninger, skal få sin belønning, nemlig fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden.«15
Hvad er nogle af de »retfærdighedens gerninger«, der kan hjælpe os med at håndtere mundhuggerier, mindske stridigheder og finde fred i denne verden? Alle Kristi lærdomme peger i denne retning. Jeg vil nævne nogle få, som jeg mener er særligt vigtige.
For det første: Elsk Gud, efterlev hans bud og tilgiv alle
Præsident George Albert Smith blev præsident for Kirken i 1945. Han var i sine år som apostel kendt som en fredselskende leder. I de foregående 15 år, før han blev præsident, havde udfordringerne og prøvelserne i forbindelse med en massiv verdensomspændende depression, efterfulgt af anden verdenskrigs død og ødelæggelse, været alt andet end fredelige.
Ved afslutningen af Anden Verdenskrig mindede præsident Smith ved sin første generalkonference som præsident i oktober 1945 de hellige om Frelserens opfordring til at elske deres næste og tilgive deres fjender, hvorpå han udtalte: »Det er den ånd, som alle sidste dages hellige bør søge at besidde, hvis de håber en dag at stå i Herrens nærvær og modtage en herlig velkomst hjem fra hans hænder.«16
For det andet: Søg Åndens frugter
Apostlen Paulus beskriver i Galaterbrevet modsætningen mellem retfærdige gerninger, som kvalificerer os til at arve Guds rige, og gerninger, som uden omvendelse kan diskvalificere os. Blandt de, der kvalificerer os, er Åndens frugt: »Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.«17 Paulus inkluderer også at bære hinandens byrder og ikke blive trætte af at gøre det gode.18 Blandt de gerninger, som ikke er retfærdige, inkluderer han fjendskaber, hidsighed og stridighed.19
En af de store lektioner i Det Gamle Testamente vedrører Abraham. Abraham og Lot, hans nevø, var velhavende, men fandt ud af, at de ikke kunne bo sammen. For at undgå stridigheder lod Abraham Lot vælge det land, han ville have. Lot valgte Jordansletten, som var både frugtbar og smuk. Abraham valgte den mindre frugtbare Mamre-slette. I skrifterne står der, at Abraham derefter slog sit telt op og byggede »et alter for Herren.«20 Lot derimod »teltede, indtil han nåede Sodoma.«21 For at få fredelige forhold er lektien klar: Vi bør være villige til at indgå kompromiser og fjerne stridigheder i forhold til ting, der ikke vedrører retfærdighed. Kong Benjamin sagde: »I har ikke tilbøjelighed til at forurette hinanden, men til at leve fredsommeligt«.22 Men når det gælder opførsel i forbindelse med retfærdighed og doktrinære krav, skal vi forblive faste og urokkelige.
Hvis vi ønsker at få den fred, som er belønningen for retfærdighedens gerninger, skal vi ikke slå vores telte op med udsigt til verden. Vi slår vores telte op med udsigt til templet.
For det tredje: Udøvelse af handlekraft til at vælge retfærdighed
Fred og handlefrihed er indbyrdes forbundne som væsentlige elementer i frelsesplanen. Det er beskrevet i Guide til skrifterne under »Handlefrihed«: »Den evne og ret, som Gud giver menneskene til selv at vælge og til at handle på egne vegne.«23 Derfor er handlefrihed kernen i den personlige udvikling og erfaring, som velsigner os, når vi følger Frelseren.24
Handlefrihed var et hovedspørgsmål i det førjordiske råd i himlen og i konflikten mellem dem, der valgte at følge Kristus, og Satans tilhængere.25 Hvis vi ville give slip på stolthed og kontrol og vælge Frelseren, kunne vi få hans lys og fred. Men den personlige fred ville blive udfordret, når mennesker udøvede deres handlefrihed på skadelige og sårende måder.
Jeg er sikker på, at den fredfulde forvisning, som vi følte i vores hjerte, blev styrket af den viden, vi havde om, hvad verdens Frelser ville gøre for os. Det står smukt beskrevet i Forkynd mit evangelium: »Når vi forlader os på Jesu Kristi forsoning, kan han hjælpe os til at udholde vore trængsler, sygdom og smerte. Vi kan blive fyldt med glæde, fred og trøst. Alt, hvad der er urimeligt ved livet, kan blive gjort godt igen ved Jesu Kristi forsoning.«26
For det fjerde: Opbyg Zion i vores hjerte og hjem
Vi er Guds børn og en del af hans familie. Vi er også en del af den familie, som vi er født i. Familien som institution er grundlaget for både lykke og fred. Præsident Russell M. Nelson har undervist os om, og under denne pandemi har vi lært det, at den hjemmecentrerede, kirkestøttede religiøse levevis kan »frigøre kraft i familierne … så de kan omdanne deres hjem til et fristed for tro.«27 Hvis vi har denne religiøse efterlevelse i vores hjem, vil vi også have Frelserens fred.28 Vi er klar over, at mange af jer ikke har velsignelserne ved retfærdige hjem og jævnligt kæmper med dem, der vælger uretfærdighed. Frelseren kan give beskyttelse og fred til i sidste ende at lede jer til sikkerhed og læ for livets storme.
Jeg forsikrer jer om, at den glæde, kærlighed og tilfredshed, som man oplever i kærlige, retskafne familier, frembringer både fred og lykke. Kærlighed og venlighed er helt centralt for at have Zion i vores hjerte og hjem.29
For det femte: Følg vores profets aktuelle formaninger
Vores fred bliver meget bedre, når vi følger Herrens profet, præsident Russell M. Nelson. Vi vil lige om lidt få lejlighed til at høre ham. Han blev forberedt fra verdens grundlæggelse til dette kald. Hans personlige forberedelse har været yderst bemærkelsesværdig.30
Han har lært os, at vi kan »mærke varig fred og glæde, selv i urolige tide«, når vi stræber efter at blive mere som vor Frelser, Jesus Kristus.31 Han har rådgivet os til at »omvende os dagligt« for at modtage Herrens »rensende, helbredende og styrkende kraft.«32 Jeg er et personligt vidne om, at vores elskede profet har modtaget og fortsat modtager åbenbaringer fra himlen.
Mens vi ærer og opretholder ham som vores profet, tilbeder vi vor himmelske Fader og vor Frelser, Jesus Kristus. Vi bliver betjent af Helligånden.
Jeg vidner om og aflægger mit personlige apostolske vidnesbyrd om, at Jesus Kristus, verdens Frelser og Forløser, leder og vejleder sin genoprettede kirke. Hans liv og forsonende mission er den sande kilde til fred. Han er Fredsfyrsten. Jeg bærer mit sikre og højtidelige vidne om, at han lever. I Jesu Kristi navn. Amen.