2008
Jeg vil være hans tjener
Oktober 2008


Fællestid

Jeg vil være hans tjener

»Se derfor til, o I, der indtræder i Guds tjeneste, at I tjener ham af hele jeres hjerte, kraft, sind og styrke, så I kan stå ulastelige over for Gud på den yderste dag« (L&P 4:2).

Ammon, en stor nefittisk missionær, rejste til lamanitternes land for at »kundgøre Guds ord for dem« (Alma 17:12). Da Ammon ankom til deres land, bandt lamanitterne ham og førte ham til kongen. Kongen spurgte Ammon, om han ville bo i deres land. Ammon spurgte kongen, om han måtte være hans tjener.

Ammon tjente kongen af hele sit hjerte, kraft, sind og styrke. Han viste folket kærlighed. Han brugte sin kraft til at beskytte kongens får og tjenere. Han brugte sit sind til at lære evangeliet at kende og forklare det for kongen. Han brugte sin styrke til at være fast og urokkelige i sin efterlevelse af evangeliet (se Alma 17-18).

Teksten fra primarysangen »Jeg vil være tapper« (Børnenes sangbog, s. 85) minder os om at være som Ammon.

Vor Gud har brug for væbner,

som tjener ham lydigt rundt omkring

og tro mod hans lærdom vil følge,

og kærligt tjener men’sker her på jord.

Vi kan lære at tjene andre, som Ammon gjorde. Vi kan vise kærlighed til dem, vi omgås, især vores familie og venner. Vi kan bruge vores energi på at gøre godt, såsom at hjælpe eller være venlig. Vi kan bruge vores sind til at lære evangeliet at kende ved at læse skrifterne og lytte til vore forældre og lærere. Vi kan vælge at være faste og urokkelige i at gøre det rette.

Jeg vil vær’ hans væbner

og holde pagterne med Gud.

For sandhed stå i retfærds sag,

og være tro mod hans bud.

Aktivitet

Klip ovalerne ud og lim dem sammen, bagside mod bagside. Klip de fire rektangler ud, fold dem på midten og lim bagsiderne sammen, så de bliver til kvadrater. Klip cirklen ud til toppen af uroen og prik huller i den som angivet. Find et foto af dig selv eller tegn et, som du kan sætte fast i den ovale ramme. Prik huller i toppen af den ovale billedramme og i hvert af de fire kvadrater. Brug snor eller garn til at gøre uroen færdig med. Hæng uroen op et sted, hvor den kan minde dig om at tjene Herren og andre.