Tro til at hindre en oversvømmelse
Det var en forårsdag i Helsinki i Finland. Solen skinnede klart, og sneen smeltede hurtigt. I flere timer havde jeg arbejdet sammen med mine sønner, Juha på otte og Hannu på seks, for at undgå, at smeltevandet oversvømmede vores kælder. Afløbet, som skulle have ledt vandet bort, var frosset til.
Da min mand kørte på arbejde om morgenen, sagde han, at vi skulle sørge for, at der ikke kom vand i kælderen. Vi arbejdede hårdt indtil ud på eftermiddagen, hvor det var tid at tage i Primary (dengang blev Primary afholdt på en hverdag). Men jeg fortalte mine drenge, at de ville være nødt til at gå glip af Primary, fordi de var nødt til at hjælpe mig med at holde vandet ud af kælderen. Desuden var min mand ikke medlem af Kirken, og han ville ikke kunne forstå, hvor meget Primary betød for vore sønner.
Juha og Hannu forsikrede mig samstemmende om, at hvis vi tog til Primary, så ville vor himmelske Fader sørge for, at vandet ikke løb ned i kælderen. Jeg kiggede frem og tilbage fra vandet, der samlede sig, til mine sønners ansigter, som lyste af tro. Noget i mig sagde: »Du kan ikke tage af sted nu, for ingen magt kan hindre vandet i at løbe ned i kælderen.« Jeg bønfaldt min himmelske Fader om hjælp. Og så traf jeg en vanskelig beslutning.
»Vi tager til Primary nu!« sagde jeg og satte spandene fra mig. Uanset hvad der skete, ville jeg ikke skade mine børns tro.
Drengene havde det pragtfuldt i Primary. Men da vi kørte hjemad bagefter, voksede frygten i mig, jo nærmere vi kom vores hus. Drengene styrtede ind i haven og om til kælderdøren. De kiggede ned og råbte: »Vi sagde det jo, mor!« Jeg skyndte mig derhen. Jeg glemmer aldrig det syn, der mødte mig. Området var fuldstændig tørt, som om nogen havde tørret det med en moppe. Der var intet spor af vand. Selv i dag, 40 år senere, er det svært for mig at tro, hvad jeg så.
Mine drenges strålende øjne afspejlede glæde og tillid til vor himmelske Fader. Mit hjerte fyldtes også af glæde – og taknemlighed!
Ingen kraft i verden overgår barnetro. Skriften siger, at hvis vi tror uden at tvivle, kan vi flytte bjerge (se Matt 17:20). Den dag hindrede mine børns tro en oversvømmelse.