Besøgsundervisning

Forstå kraften i tjenesten

Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab

Vor himmelske Fader ønsker, at vi skal følge en højere vej og vise, at vi er hans disciple ved oprigtigt at drage omsorg for hans børn.

Kristus tjente andre under sit jordiske virke. Når vi ønsker at være hans disciple, skal vi betragte ham som vores forbillede. Han sagde: »Det, som I har set mig gøre, det skal I også gøre« (3 Ne 27:21). Det Nye Testamente er fyldt med eksempler på Kristi omsorg. Han åbenbarede for kvinden fra Samaria, at han var Messias. Han helbredte Peters svigermor. Han gav Jairus’ datter tilbage til hendes forældre og Lazarus til hans sørgende søstre. Selv i sin kvalfulde smerte på korset »bekymrede Frelseren sig om sin mor, som på det tidspunkt højst sandsynligt var enke med behov for underhold«.¹ Fra korset bad han Johannes om at våge over sin mor.

Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har sagt: »I Hjælpeforeningen [og besøgsundervisningen] øver vi os i at være Kristi disciple. Vi lærer det, som han ønsker, vi skal lære, vi gør det, som han ønsker, vi skal gøre, og vi bliver, som han ønsker, vi skal blive.«²

Forstå kraften i tjenesten

At tjene og yde hjælp til andre har altid været kernen i Hjælpeforeningen. »I løbet af årene har søstre og ledere i Hjælpeforeningen lært ved at tage et skridt ad gangen for at udvikle deres evne til at våge over hinanden,« siger søster Beck. »Der har været tidspunkter, hvor søstrene har haft større fokus på at udføre besøgene, give budskabet og give besked, når de har besøgt deres søstre. Denne praksis har hjulpet søstrene til at lære, hvordan man våger. Akkurat som folk på Moses’ tid koncentrerede sig om at overholde en række regler, har søstrene i Hjælpeforeningen til tider påført sig selv mange skrevne og uskrevne regler i deres ønske om at forstå, hvordan de kan styrke hinanden.

Med så stort et behov for hjælp og undsætning hos søstrene og deres familier i dag har vor himmelske Fader brug for, at vi følger en højere vej og viser vores hengivenhed for ham ved at drage oprigtig omsorg for hans børn. Med dette vigtige mål for øje bliver lederne belært om at bede om rapport over søstrenes og deres families åndelige og timelige velbefindende og om den tjeneste, som er ydet. Besøgslærerne har nu ansvaret for ›at kende og elske hver enkelt søster oprigtigt, når de hjælper hende med at styrke hendes tro og yde tjeneste.‹«³

Vores Hjælpeforenings historie, Døtre i mit rige, og Håndbog 2: Forvaltning af Kirken lærer os, hvordan vi kan følge en højere vej og vise, at vi er disciple:

Bed dagligt for dem, du besøger, og deres familie.
Søg inspiration, så du kan kende dine søstres behov.
Besøg dine søstre regelmæssigt for at opmuntre og styrke dem.
Kontakt dine søstre ofte ved besøg, telefonopkald, breve, e-mail, sms’er og små venlige gerninger.
Hils på dine søstre i kirken.
Hjælp dine søstre, når de er syge eller har andre akutte behov.
Undervis dine søstre i evangeliet ud fra skrifterne og besøgsbudskabet.
Inspirér dine søstre ved at være et godt eksempel.
Aflæg rapport om dine søstres åndelige og timelige velfærd til en leder i Hjælpeforeningen.⁴

Fokus på tjenestegerning

Vi er Herrens hænder. Han har brug for enhver af os. Jo mere vi betragter vores besøgsopgave som et af vore vigtigste ansvar, desto mere vil vi tjene dem, som vi besøger.

Vi vil sørge for oplevelser, der indbyder Ånden og hjælpe vore søstre med at øge deres tro og personlige retskaffenhed.
Vi vil drage oprigtig omsorg for dem, vi besøger, og hjælpe dem med at styrke deres hjem og familie.
Vi tager affære, når vore søstre har behov for det.

Følgende er Marias og Gretchens eksempel – de er besøgslærere, som forstår styrken i at tjene. Her kan vi se, at besøgslærere nu har mulighed for at gå ud på besøg alene eller sammen. De kan tælle deres »omsorg« med, uanset om de er ude sammen og kommer med et budskab eller ej. De kan udføre det fornødne uden at skulle bedes om det. De kan aktivt søge, modtage og handle ud fra personlig åbenbaring, så de ved, hvordan de skal reagere på hver enkelt af deres søstres åndelige og timelige behov.

Rachel ventede sit første barn og måtte ligge i sengen det meste af sin graviditet. Hendes besøgslærere bad om inspiration til at vide, hvordan de bedst kunne hjælpe hende. Maria, som boede i nærheden, kunne hjælpe Rachel i hjemmet de fleste dage, inden hun gik på arbejde. En dag gjorde hun en del af badeværelset rent, og næste dag klarede hun resten af det. En anden dag støvsugede hun i stuen, og næste dag tilberedte hun frokost til Rachel. Og hendes tjenestegerning fortsatte med at ordne vasketøj, støve af og gøre det, som Rachel nu havde brug for.

Gretchen ringede ofte til Rachel og opmuntrede hende. Nogle gange snakkede og lo de. Gretchen og Maria besøgte på andre tidspunkter Rachel i hendes soveværelse og bar deres vidnesbyrd, læste fra skrifterne eller besøgsbudskabet. De fortsatte med at hjælpe Rachel, efter at barnet blev født.

Samtidig samarbejdede Maria og Gretchen med Hjælpeforeningspræsidentskabet for at koordinere den øvrige indsats, som Rachel og hendes familie havde brug for. Hjælpeforeningspræsidentskabet sad i råd med biskoppen og menighedsrådet, så hjemmelærere og andre kunne yde yderligere hjælp.

Denne tjeneste føltes dejligere, efterhånden som søstrene udviklede kærlighed til hinanden, og når de udvekslede åndelige oplevelser. Som besøgslærere kan vi følge samme mønster og principper for tjenestegerning og modtage de samme velsignelser.

Omsorg på Kristi måde

»Som hengivne Kristi disciple arbejder vi på at øge vores evne til at gøre de ting, som han ville gøre, hvis han var her,« siger søster Beck. »Vi ved, at for ham er det vores omsorg, der tæller, og derfor prøver vi at koncentrere os om at sørge for vore søstre frem for at udfylde en liste af gøremål. Sand tjenestegerning måles på dybden af vores næstekærlighed snarere end på vore flotte statistikker.«⁵

Som besøgslærere ved vi, at vi har haft succes med vores tjenestegerning, når vore søstre kan sige: »Mine besøgslærere hjælper mig til at udvikle mig åndeligt. Jeg ved, at mine besøgslærere har oprigtig omsorg for mig og min familie, og hvis jeg har problemer, ved jeg, at de vil hjælpe mig.« Ved at være besøgslærere på et højere niveau tager vi del i Herrens mirakuløse virke og udfører Hjælpeforeningens formål med at øge troen og den personlige retskaffenhed, styrke familien og hjemmet og hjælpe de nødlidende.

Fotoillustrationer: Jerry Garns