2015
Mrekir el di Kmard a Tuich el Mobang
October 2015


Klumech er a First Presidency, Ongeteruich el buil 2015

Mrekir el di Kmard a Tuich el Mobang

Sera chuodel el taem er a Greece, e a rechad er a rurt a kaidesachel er a rurt el okedongall el lampadedromia.1 Chelsel tial rurt, e a rechad a remurt loba tuich er a chimorir e kaiuediuid er ngii el mora ta me a tang el di merekmo ngike el ulebongel el chad era rurt a lochedii a teb.

A nguked a dimlak le bo er ngike el mle kot el bekerurt—ng bai mlo er sel kot el chelechad el mo lochedii a teb el dirk ke kmard a tuich lobang.

Ngarngii a dmolech el suobel er tiang, el ngii a bla lolisechakl er ngii a reprofet er a recheuodel me a chelechang: ng uaisei el klou a belkul el domuchel er a rurt, eng di ngelmuut el klou a belkul a derekir a rurt el kmard a tuich el dobang.

A Solomon a Ulemuchel el Mesisiich

A ngarbab el King Solomon a okesiul a chad lomuchel el mesisiich. Sera lekekerei, eng “mle betik a rengul er a Rubak, e ulekiu a blekeklel a demal er a David” (1 Kings 3:3). A Dios a mle chemat e ungil a rengul kirel meng uleker ngii, “Ngera soam ak beskau” (1 Kings 3:5).

Ng dimlak lolengit a iilteet malechub el klemanget er a klengar, a Solomon a bai ulengit el kirel a “ungil klemedengei er a rengul el mo merritel er a rechedal, me bo lodengelii a ungil me a mekngit” (1 Kings 3:9).

Tia liluut el dochelii a deureng er a Rubak meng ulemekngeltngat er a Solomon el dimlak di lebsa llomes ng dirrek el milsa iilteet me a kemanget el klengar ngii.

Meng uaisei el Solomon a kmal mle mellomes e riruul a betok el ungil tekoi, eng di dimlak el mesisiich el mora ulebongel. Ng mekngit el dolekoi, le uriul taem er a klengar ngii, e a “Solomon a rirelii a mekngit er medal a Rubak, e mlo diak el mui loltirakl er a Rubak” (1 Kings 11:6).

Rokir a Rurt el Dengarngii

Ng tela el taem el domuchel er a kmo ngerang e diak derekir? Omengeled? Melisiich a bedenged? Blakelreng el mo menguiu chedaol llechukl er a bek el sils? Uldesued el mo telkib el ungil chedal a Jesus Kristo?

Ng tela el taem el deruul a moktek me a telbiled sel Kot el buil e kmal blak a rengud loltirakl el sesei el klebesei, malechub eng sesei el sandei, malechub eng sesei el buil e sola mo metik er kid er a Ongeteruich el buil, el kmo sel blakelreng a telkib el kekerei er a mekelkeltang el bas?

A ta er a klebesei e ak milsa otebedechur el siasing er a bilis el medechel er a bita er a tetat el babier el blal sedelii. Ng llechukl el kmo, “Babier er a Osischakl el Mengedung a Bilis.”

Bebil er a taem e kid a kmeed el uaisei.

Ng ungil a moktek er kid, kede omuchel el mesisiich, ng kmal soad el mo ungil. Eng di sel ulebongel eng mo medechel, mechoit, malechub e kede obes aikel moktek er kid.

Ng blekerdeled a rechad el mesibas, ruebet, e a lebebil er a taem e kede tuobed er a rurt. Eng di kid el chedal a Jesus Kristo, a mla tibir el diak di domuchel er a rurt ng dirrek el kired el rokir el mora ulebongel—el mekerkard a tuich el dolab. A Osobel a mle yaksok er a rechedal kmo, “Ngike el outekangel el mora ulebongel, a mo suobel” (Mateus 24:13).

Msall e kedebengii tial yaksok er a Osobel: Alsekum e kede oltirakl a llechul e rokir a rurt el dengarngii el dmiich a tuich el dolab, e kede mo nguu a diak a ulebengelel klengar, el ngii a kot el ngarbab er a rokui el sengk er a Dios (mesa D&C 14:7; dirrek el mesa 2 Nephi 31:20).

Sel Llomes el Diak el Ngemed

Bebil er a taem ruriul er a demesibas, derebet, malechub e dekimer, eng mo seselk a rengud e omdasu el kmo a llomes el dobang a dikeang me kid a mla mo make er a rurt. Eng di a kuchais el kmo a Llomes er a Kristo a diak lemad. Ng di dmiich er a chelsel sel kmal milkolk e lmuut el mekard a rengud alsekum e kede odersii a rengud el mo er Ngii (mesa 1 Kings 8:58).

Ng diak el iior er a kmo ng tela el taem el derebet, le Llomes er a Kristo a melemolem el dmiich. Luldimukl er a ikel kmal okrokr el iilkolk, alsekum e kede omakes el bedul Ngii, e sel llomes er Ngii a dokedekii a chucheb e lmuut el mekard a rengud.

Tia el rurt er a mo chedal a diak lorechudel el rurt; ng bai marasong. Ng diak el iior er a reched a dengar tial rurt. A mera er ngii, a di tal rolel e kede mo make er tial rurt a sel lak derekir.

Ngii di dolemolem el mekiis e omakes el bedul a Kristo, e kede mo kats er tial rurt e melemolem el kmard a tuich el dobang.

Le tuich el dobang a diak lolutk el kired me a ikel doruul.

Ng melutk el kirel a Osebelel a beluulechad.

E tiaikid a Llomes el diak el bol ngemed a kerdel. Ng Llomes el oridii a iilkolk, e suumech a rengud, e melemolem el metitianged luldimukl er a chelsel aikel dmolech el klengitelreng me a chelsel a klou el iilkolk.

Ng Llomes lengelakl er a di klemedengei er kid.

A dersta er kid bo el rekir a rurt el dulchelii. E okiu a ngeso er a Osobel el ngii a Jesus Kristo, e kede mo rokir loba deureng e a tuich el dolab a melemolem el mekerkard.

Uleklatk

  1. Harpers Dictionary of Classical Antiquities (1898), “Lampadedromia,” www.perseus.tufts.edu/hopper. A Pausanias a mesaod er a kuk ngodech el rurt el rechad lolab a tuich, el locha tal chad er a bek el kebliil, a dimlak lodersii a tuich lobang el mora ta er a chad. Eng di a kuk rurt er a lampadedromia, e a mo kats a ngike el chad el kot el mo rokir a rurt el kmard a tuich lobang.

Osischeklel Tia el Klumech

Molatk el mo mengelechel er tirkal molisechakl er tir me bo lomdasu el kmo te ngar ker er tial “rurt” er a klengar. A tuich el lolab ng mekerkard a dichel? Ng sebechem el mo choiuii sel bades el kmo a Llomes er a Kristo a ngii a “Llomes el oridii a iilkolk, e suumech a rengud, e melemolem el metitianged luldimukl er a chelsel aikel dmolech el kelngitelreng me a okrokr el iilkolk.” E sola momdasu a mo mesaod lobengterir tirka el molisechakl er tir el kmo a Llomes er a Kristo ngerang mla rulii er a klengar tir er a ngaramong e ngerang mla rulii er a klengar tir er chelechang.

Print