2020
Udførelse af helligt arbejde i karantænetid
COVID19: Budskaber om tro


Kun digitalt: Unge Voksne

Udførelse af helligt arbejde i karantænetid

Mens templerne er lukket, kan vi fortsat bidrage til at udføre helligt arbejde hjemmefra.

Kvinde kigger på en tablet

Forfatteren bor i Manila i Filippinerne.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle høre ord som dem, der kom fra Det Første Præsidentskab i sidste måned: »Efter nøje og bønsom overvejelse, og med et ønske om at være ansvarlige verdensborgere, har vi besluttet at suspendere al tempelaktivitet.«1

I tænker måske lige som mig, hvordan man skal klare dagens udfordringer uden de hellige fredfyldte steder. Her i Filippinerne blev templerne tilmed lukket, inden man fra samfundets side lukkede ned, så jeg har længtes efter at vende tilbage til Herrens hus nogen tid nu.

Men jeg har indset noget vigtigt under karantænen. Selvom dørene til templet er lukket, er der ikke lukket for at forberede ordinancer. Vores forfædre er stadig på den anden side af sløret, hvor de venter på, at vi lærer mere om dem. Her er nogle få forslag, hvis I er på udkig efter at få den hellige stemning af tempeltjeneste ind i jeres hjem:

  • Begynd med at granske jeres slægtstræ på FamilySearch.org.

  • Prøv at indeksere. Det er langt mere givende end videospil!

  • Brug teknologi til at holde kontakt med levende slægtninge.

  • Skriv jeres egen families historie ned.

Jeg har set, hvordan sådanne aktiviteter har vendt min families hjerte, som det beskrives i Malakias 3:24, og reddet os fra frustration, kedsomhed og håbløshed. Og selvom det stadig ikke er ideelt at være i karantæne, er jeg taknemmelig for den mulighed, den giver mig for at bidrage til dette tempelhjemmearbejde.

Dette kan blive en hellig tid i vores liv. Måske vil denne pandemi minde os om, hvor vigtige templer er. Måske vil vi påskønne muligheden for at besøge templet mere, end vi gjorde før. Som Det Første Præsidentskabs bekendtgørelse lød: »Dette er en midlertidig tilpasning, og vi ser frem til den dag, hvor templerne åbner igen.«2

Jeg glæder mig sådan til den dag, hvor vi igen kan udføre de frelsende ordinancer for vores forfædre! Indtil da er der så meget arbejde, vi kan udføre.

Noter

  1. »Det Første Præsidentskab lukker alle templer midlertidigt«, 25. mar. 2020; newsroom.ChurchofJesusChrist.org.

  2. »Det Første Præsidentskab lukker alle templer midlertidigt«, newsroom.ChurchofJesusChrist.org.