»Evangelisk mesterlære: 2 Nefi 28:30 – ›Linje på linje, forskrift på forskrift‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024
»Evangelisk mesterlære: 2 Nefi 28:30«, Mormons Bog – Elevens hæfte
Evangelisk mesterlære: 2 Nefi 28:30
»Linje på linje, forskrift på forskrift«
I en tidligere lektion, »2 Nefi 28:27-32«, studerede I 2 Nefi 28:30 og lærte, at Gud åbenbarer sandhed linje på linje til dem, der er villige til at modtage den. Denne lektion kan hjælpe jer med at lære henvisningen til og nøglesætningen i skriftstedet 2 Nefi 28:30 udenad, forklare læresætningen i dette skriftsted og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i realistiske situationer.
Lær udenad og forklar
Som en hjælp til at lære nøglesætningen i 2 Nefi 28:30 udenad kan I tegne fire rækker med vandrette streger, der ligner trapper, i jeres studiebog.
Skriv nu nøglesætningen og skriftstedshenvisningen på disse linjer på følgende måde:
Tænk over, hvordan trapper kan minde jer om, hvordan Gud lærer os »linje på linje«.
Gentag denne skriftstedshenvisning og nøglesætning, indtil I kan fremsige dem udenad.
I en tidligere lektion, »2 Nefi 28:27-32«, lærte I, at Gud åbenbarer sandhed linje på linje til dem, der vil modtage den. Som en hjælp til at forberede jer på at forklare denne sandhed kan I overveje følgende spørgsmål og derpå færdiggøre følgende skriveaktivitet:
-
Hvad tror I, at »linje på linje« betyder?
-
Hvordan tror I, at modtagelse af den sandhed, som Gud allerede har givet os, forbereder os på at modtage mere?
Øv anvendelse
Tænk på to til tre ord eller udtryk, som I føler bedst beskriver, hvad vi lærer af hvert af principperne for at opnå åndelig kundskab. Hvorfor valgte I disse ord?
Gennemgå om nødvendigt afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022.
Læs følgende to scenarier om unge fra den samme menighed, der deltager i et faste- og vidnesbyrdsmøde. De har hver især forskellige tanker under mødet.
-
Thomas begynder at undre sig over, hvad der er galt med ham. Han tror på Gud, og at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er sand. Men han føler, at hans vidnesbyrd er svagt sammenlignet med andre medlemmer af menigheden. Han spekulerer på, om det overhovedet er muligt for ham at kende til alt det, som andre vidner om.
-
Halvvejs gennem mødet holder Lis op med at lægge mærke til vidnesbyrdene. Hun tænker ved sig selv: »Jeg har allerede hørt alt, hvad de siger, og jeg ved allerede, at det hele er sandt.« Hun har også haft mindre lyst til at læse skrifterne og deltage i seminar, fordi hun føler, at hendes vidnesbyrd allerede er stærkt nok.