»Mormon 1-2: Profeten Mormon«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024
»Mormon 1-2«, Mormons Bog – Elevens hæfte
Mormons Bog 1-2
Profeten Mormon
Når I stræber efter at følge Kristus, lægger I nok sommetider mærke til, at I opfører jer anderledes end mennesker omkring jer. Måske har I tænkt: »Hvordan kan jeg være stærk nok til at følge Kristus, når andre ikke synes at følge ham?« Profeten Mormon oplevede lignende omstændigheder, da han var ung. Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå fra Mormons eksempel, hvordan man følger Kristus, uanset hvad andre vælger at gøre.
At skille sig ud som en discipel af Jesus Kristus
-
Hvilke sammenligninger kan I lave mellem dette billede og nogle, der stræber efter at følge Kristus i verden i dag?
-
I hvilke situationer er unge nødt til at vælge mellem at gøre det rette og følge det, som andre omkring dem gør?
Når I begynder jeres studium af profeten Mormons liv og lærdomme, så se efter indsigt, der kan hjælpe jer til at følge Frelseren, når andre omkring jer måske vælger anderledes.
Profeten Mormon
Mormon blev valgt af Gud til at bevare og beskytte sit folks hellige optegnelser og til at føje sin egen historie og oplevelser til dem. Nogle af de optegnelser, som han skrev, forkortede og bevarede, blev senere oversat af profeten Joseph Smith som Mormons Bog.
Læs følgende skriftsteder for at lære nogle få ting om Mormon:
-
Hvad lagde I mærke til i Mormons beskrivelser?
Selv som ung mand måtte Mormon afgøre, om han ville følge trop med mange omkring ham, eller om han var villig til at skille sig ud som Jesu Kristi discipel.
I husker måske, at I lærte om den retfærdige civilisation, der blev grundlagt efter Frelserens besøg på det amerikanske kontinent. Desværre begyndte nefitterne og lamanitterne at blive stolte efter næsten 200 års retskaffen levevis. Til sidst blev de meget ugudelige og stridbare (se 4 Ne 1:24-49).
Læs Mormon 1:13-14, 16; 2:18-19 og se efter Mormons beskrivelse af det samfund, han voksede op i.
-
Hvad kan I lære af Mormons eksempel?
På grund af Mormons retfærdighed modtog han selv som teenager forbløffende velsignelser fra Gud. Læs Mormon 1:15 og kig efter en af disse velsignelser.
-
Hvordan kan en teenager i dag blive velsignet ved at »[smage og kende] til Jesu godhed«?
-
Hvordan har vor himmelske Fader velsignet jer for at følge Jesu Kristi eksempel, selv om andre ikke gjorde det?
Mormons eksempel
Mormons eksempel kan hjælpe jer til at finde frem til nogle specifikke måder, hvorpå I kan følge Kristus, selv når andre omkring jer ikke gør det. Følgende aktiviteter kan hjælpe jer til at få en større forståelse af Mormons egenskaber og finde måder, hvorpå I kan anvende dem, når I følger Kristus.