Seminar
Opnå åndelig kundskab, del 3: Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder


»Opnå åndelig kundskab, del 3: Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Opnå åndelig kundskab, del 3: Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Opnå åndelig kundskab, del 3

Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder

Fiji: Studium af skrifterne

Et af formålene med evangelisk mesterlære er at hjælpe dig med at lære og at anvende principper for at opnå åndelig kundskab. Denne lektion kan hjælpe dig med at forstå vigtigheden af at søge sandheden fra kilder, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har givet i kærlighed.

Gør brug af guddommeligt anviste kilder. Lær eleverne at orientere sig mod guddommeligt anviste kilder, når de søger svar på åndelige spørgsmål. Det kan gøres ved at vise processen for eleverne. Hjælp dem til at lære at skelne sandhed fra vildfarelse og forstå, at nogle informationskilder er upålidelige eller søger at forpurre tro.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på vigtige spørgsmål eller bekymringer, som de har, og forskellige kilder, de kan anvende for at få svar. Tilskynd dem til at være forberedt på at komme med et eksempel på en af disse kilder eller endda tage et med til klassen.

Mulige læringsaktiviteter

Kilder betyder noget

Rent vand-projekt

Overvej at bruge vand som illustration. En mulighed er at hælde vand i et gennemsigtigt glas og bede en elev om at drikke det foran klassen. En anden mulighed er at bede en elev om at vaske sine hænder i et fad med vand.

Tænk et øjeblik over betydningen af vand i jeres liv.

  • Hvornår betyder det mest for jer, at I har vand?

  • Hvorfor er kilden til det vand, I drikker, vigtig?

At søge sandheden kan være som drikkevand: Kilden betyder noget. Tænk på kilder, I gør brug af, når I har spørgsmål eller bekymringer. Hvor sikre er I på, at disse kilder giver sande svar?

Overvej at opfordre eleverne til at fortælle, hvad de tænkte på i elevforberedelsen.

At søge svar fra pålidelige kilder kan gøre en stor forskel med hensyn til at lære sandheden og at blive bedraget af falske idéer. Vi opdager det måske ikke altid, når kilder indeholder fejlinformation. Nogle kilder kan endda være beregnet til at skabe mistillid, frygt og tvivl. Vor himmelske Fader ønsker at besvare oprigtige spørgsmål og har givet os troværdige kilder til at vejlede os. Denne lektion er beregnet til at lære jer om og søge svar gennem guddommeligt anviste kilder.

Søg sandheden

En mand ved navn Sherem konfronterede i Mormons Bog Jakob, Nefis bror, i et forsøg på at »rokke [Jakob] fra troen« (Jakob 7:5). Sherem hævdede, at Jakob underviste i falske lærdomme om Jesus Kristus: »Ingen kender til noget sådant; for man kan ikke fortælle om det tilkommende« (Jakob 7:7). Jakobs svar var at fortælle, at han kendte sandheden om den kommende Frelser.

Læs Jakob 7:8-12, og se efter kilder, der hjalp Jakob til at lære om Jesus Kristus.

  • Hvorfor tror du, at Jakob stolede på, at disse kilder gav ham sandheden?

Overvej at skrive en liste over guddommeligt anviste kilder på tavlen. Når kilderne i Jakob 7:8-12 er fundet, kan du eventuelt bede eleverne om at nævne andre troværdige kilder, de kender. Giv eleverne opfordring om til at være forberedt på at tilføje kilder til listen, når de har udført følgende aktivitet.

Læs afsnit 1, 11-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022, og se efter oplysninger om kilder til viden. Overvej at markere ord eller udtryk, der er betydningsfulde for dig.

  • Hvad lægger du mærke til i disse vers?

  • Hvordan kan de kilder, du bruger, gøre en forskel i de oplysninger, du finder?

  • Hvordan viser guddommeligt anviste kilder vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed til os?

handout iconFølgende aktivitet, der fortsætter scenariet med Adry fra »Opnå åndelig kundskab, del 2«, kan hjælpe eleverne til at øve sig i at bruge guddommeligt anviste kilder. Hvis eleverne allerede bruger disse kilder fortroligt, kan I overveje at gå videre til den individuelle studieaktivitet.

Eleverne kan arbejde enkeltvis, parvist eller i små grupper. Overvej at skrive spørgsmålet på tavlen og vise de foreslåede kilder, eller give dem som uddelingsark. Hjælp eleverne til at bruge deres tid effektivt, så de har tid til den individuelle studieaktivitet.

Gør brug af guddommeligt anviste kilder.

Mormons Bog – Lærerens hæfte(2024)—“Opnå åndelig kundskab, del 3”

I en tidligere lektion blev Adry introduceret, han stillede spørgsmålet: »Hvis der virkelig findes en kærlig Gud, hvorfor tillader han så folk at lide?« Øv jer i at søge sandheden fra guddommeligt anviste kilder ved at bruge nogle få minutter på at udføre mindst to af følgende aktiviteter. Skriv det, I lærer, i jeres studiebog.

  1. Forældre og kirkeledere: Send en sms med Adrys spørgsmål til en forælder eller kirkeleder, og forklar, at I taler om spørgsmålet i seminar og ønsker at vide, hvad de mener om det.

  2. Bøn: Bed i en stille personlig bøn Herren om vejledning og inspiration fra Helligånden om dette spørgsmål. Nedskriv de tanker og følelser, der kommer til jer.

  3. Skrifterne: Find skriftsteder, der kan hjælpe Adry. I kan for eksempel læse om Almas folk i Mormons Bog, der oplevede lidelser ved fysisk fangenskab (se Mosi 23:21-23; 24:8-15).

  4. Herrens profeter: Find en profetisk udtalelse, der kan hjælpe Adry. Læs for eksempel følgende udtalelse af ældste Joseph B. Wirthlin (1917–2008) fra De Tolv Apostles Kvorum:

    At lære at udholde tider med skuffelser, lidelser og sorg er en del af den erfaring, vi gør os i livet. Disse erfaringer er, selv om de er svære at bære i selve øjeblikket, præcis den slags oplevelser, som udvikler vores forståelse, danner vores karakter og øger vores medfølelse for andre.

    Fordi Jesus Kristus led så meget, forstår han vores lidelser. Han forstår vores sorg. Så vi oplever svære ting, for at vi også kan få større medfølelse og forståelse for andre. (Joseph B. Wirthlin, »Tag livet, som det kommer, og elsk det«, Liahona, nov. 2008, s. 27).

Benyt følgende spørgsmål eller andre, der kan hjælpe eleverne til bedre at forstå, hvordan guddommeligt anviste kilder kan give svar på svære spørgsmål.

  • Hvad lærer disse kilder jer, som I gerne vil dele med Adry?

  • Hvad har I lært, der vil gøre en forskel for, hvordan I søger svar på svære spørgsmål?

Sjælens spørgsmål

Vær under den følgende aktivitet opmærksom på elever, der måske har brug for hjælp. Overvej at anvise dem nyttige ressourcer, eller stil opfølgende spørgsmål for at hjælpe dem til at fokusere.

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har omtalt livets vanskelige spørgsmål og bekymringer som »sjælelige spørgsmål« (se »Kender I mig«, Liahona, nov. 2016, s. 103). Skriv nogle »sjælelige spørgsmål« i jeres studiebog. Det kan være spørgsmål, I har, eller spørgsmål, som jeres venner eller familiemedlemmer muligvis har.

Vælg et spørgsmål, som I har brug for vor himmelske Faders hjælp til at forstå. Brug noget tid på at søge yderligere kundskab fra guddommeligt anviste kilder. Bed Helligånden om at vejlede jer, og skriv den forståelse I modtager, i jeres studiebog

Til at begynde med kan I søge på dk.jesukristikirke.org, appen Evangelisk Bibliotek eller konferenceudgaver af Kirkens tidsskrifter for at finde udtalelser fra kirkeledere, der besvarer jeres spørgsmål. I Guide til skrifterne og indekset til tre-i-en’eren kan I også finde nyttige skriftsteder.

En dreng sidder på gulvet med en bærbar computer, forskellige bøger, notesbøger, dagbøger og blade omkring sig.

Husk, at det tager tid at søge svar på åndelige spørgsmål. Når I følger Herrens mønster for at opnå åndelig kundskab, kan Helligånden undervise jer »linje på linje … lidt her og lidt der« (2 Nefi 28:30). Se efter muligheder for at dele det, I lærer, med familiemedlemmer eller kirkeledere.

Giv de elever, der er villige, opfordring til at fortælle, hvordan det at søge svar fra guddommeligt anviste kilder hjælper dem til at komme vor himmelske Fader og Jesus Kristus nærmere. Overvej at bære vidnesbyrd om denne sandhed.