Seminar
Jakob 4: »Vor tro bliver urokkelig«


»Jakob 4: ›Vor tro bliver urokkelig‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Jakob 4«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Jakob 4

»Vor tro bliver urokkelig«

guldplader

At indgravere ord i metalplader var ikke en let opgave (se Jakob 4:1). Så hvorfor gjorde Jakob sig den anstrengelse at gøre det? Han havde oplevet glæden ved at kende Frelseren og ønskede også at hjælpe os til at komme til Frelseren. Denne lektion kan styrke jeres tro på Jesus Kristus ved at I identificerer, nedskriver og tænker over principper og sandheder, som Jakob underviste i.

Find læresætninger og principper i skrifterne. Hjælp eleverne til at lære at finde læresætninger og principper i skrifterne gennem eftertænksom indsats og øvelse. Nogle gange fremsættes de ligeud, mens de andre gange er indlejret i en beretning fra skriften. Når eleverne udbygger denne færdighed, vil de med større sandsynlighed vende sig til skrifterne for at finde vejledning og svar på spørgsmål.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at læse Jakob 4:7-14 og forberede sig på at fortælle om et princip eller en sandhed, som de føler, er særlig vigtig i verden i dag.

Mulige læringsaktiviteter

Hvad ville I dele?

Overvej til følgende skriveaktivitet at bede eleverne om at læse Jakobs beskrivelse af det svære ved at skrive på plader i Jakob 4:1-3. Bed dem derefter om at bruge en anden hård genstand end en kuglepen eller blyant til at skrabe eller »indgravere« lidt tekst ind i et stykke sølvpapir eller papir. Det kan hjælpe dem til bedre at værdsætte det arbejde, Jakob måtte udføre for at nedskrive sine ord til os.

Jakob opfyldte en befaling om på de små plader at skrive »en smule af det, som [han] anså for at være mest dyrebart« (Jakob1:2) for fremtidige generationer at læse (se Jakob 4:1-3). Forestil jer, at I på samme måde er blevet bedt om at skrive et kort budskab til folk i fremtiden.

Skriv et afsnit, der indeholder det vigtigste, som I ved eller har oplevet, så jeres børn og børnebørn kan læse om det i fremtiden.

Når eleverne er færdige, så bed dem, der er trygge ved det, om at fortælle klassen om det, de har skrevet.

Jakobs budskab til os

Når I studerer det budskab, som Jakob blev inspireret til at indgravere i Jakob 4, så folk i vore dage kunne læse det, vil I få mulighed for at øve jer i at bruge nyttige skriftstudiefærdigheder. Disse færdigheder omfatter:

  1. At identificere og nedskrive principper og sandheder

  2. At tænke over og stille spørgsmål, der hjælper jer til bedre at forstå sandhederne og principperne

Brugen af disse færdigheder kan hjælpe jer til at lære og føle mere fra Helligånden, når I studerer skrifterne.

Følgende del af lektionen er beregnet til at give eleverne et eksempel på, hvordan de kan bruge disse studiefærdigheder.

1. At identificere og nedskrive principper og sandheder

Når I læser skrifterne er det en god idé at stoppe op og nedskrive det, I lærer, som enkle erklæringer om sandheder. I kan bruge jeres egne ord eller ord og udtryk, der kommer direkte fra skrifterne.

Øv jer i at finde principper og sandheder ved at:

  • Læse Jakob 4:1, 4-6 og være opmærksomme på, hvad Jakob blev inspireret til at skrive om Frelseren.

  • Markere ord eller udtryk, der er betydningsfulde for jer.

  • Skrive i jeres studiebog eller i jeres skrifter, hvad I føler er de vigtigste budskaber i disse vers.

Bed eleverne om at fortælle om de principper eller sandheder, de har fundet frem til. Hvis eleverne har brug for et eksempel, kan du overveje at dele princippet med fed skrift i følgende afsnit.

Et eksempel på et princip, som I kan identificere fra vers 6, er at, oprigtig gennemsøgning af profeternes ord vil styrke min tro på Jesus Kristus. Overvej at skrive dette princip i jeres studiebog eller i jeres skrifter i nærheden af vers 6.

2. At tænke over og stille spørgsmål

Når I tænker dybere, kan det hjælpe jer til at forstå og anvende de principper og sandheder, I finder. I kan måske tænke over spørgsmål som følgende:

Overvej at vise eller give en kopi af følgende spørgsmål. Det kan hjælpe eleverne til bedre at forstå, hvordan man bruger denne studiemetode. Det giver dem også mulighed for at henvise til det, når de øver sig på selv at bruge denne færdighed senere i lektionen.

  • Hvorfor mener jeg, at folk i vore dage har brug for at kende denne sandhed?

  • Hvordan gør den sig gældende i mit liv?

  • Hvad ønsker Herren, at jeg gør på grund af det, jeg har lært?

Når de har haft noget tid til at tænke over det, så bed eleverne om at fortælle, hvad de lærte, da de grundede over princippet eller sandheden fra dette skriftsted. Overvej at fortælle om en personlig oplevelse af, hvordan en sandhed, der findes i dette skriftsted, har velsignet dit liv.

Følgende afsnit er beregnet til at hjælpe eleverne med at øve sig i færdighederne til at identificere, nedskrive og tænke over det, de lærer af skrifterne. Overvej at bede eleverne om at vælge, om de gerne vil færdiggøre denne aktivitet sammen med en makker eller alene.

Øvelse i at bruge skriftstudiemetoder

Øv evnerne til at identificere, nedskrive og tænke over principper og sandheder ved at:

  1. Studere Jakob 4:7-14 og søge efter vigtige lærdomme, som Jakob valgte at nedskrive om Frelseren.

  2. Skrive et princip eller en sandhed i jeres studiebog eller i jeres skrifter, som I føler er vigtig for folk i verden i dag at forstå.

    Overvej, før du fortæller om det næste skridt, at holde pause og bede frivillige om at skrive et princip eller en sandhed, de har fundet, på tavlen. Det vil vise eksempler på principper og sandheder for elever, der har mindre erfaring med at identificere dem.

  3. Tænk over vigtigheden af det, I har fundet. Stil spørgsmål, der kan hjælpe jer til bedre at forstå og anvende det i jeres egen tilværelse. (I kan finde eksempler på spørgsmål at tænke over i afsnittet »At tænke over og stille spørgsmål« tidligere i lektionen).

    Fortæl eleverne, at de får nogle minutter til at forberede sig på at fortælle om det princip eller den sandhed, de valgte, hvilke vers de fandt det i, og hvorfor de synes, det er vigtigt. De kan forberede sig på blot at fortælle de andre elever, hvad de har lært. Eller de kan forberede sig på at dele på andre måder. Det kan være ved at lave et meme, tegne et billede eller forberede et opslag, der kan deles på de sociale medier. Følgende punkter kan vises for at hjælpe eleverne, mens de forbereder sig.

    Vær opmærksom på og hjælp de elever, der kan have brug for det. Overvej at dele relevante oplysninger fra afsnittene »Kommentar og baggrundsinformation« og »Supplerende læringsaktiviteter«.

  • Hvordan princippet eller sandheden kan hjælpe en teenager til at styrke sin tro på Jesus Kristus

  • Andre skriftsteder eller udtalelser fra Kirkens ledere, der hjælper jer til bedre at forstå dette princip eller denne sandhed

  • Ting, I kan tænke over, og spørgsmål, I kan stille for bedre at forstå dette princip eller denne sandhed

  • Måder, hvorpå I kan anvende det, I har lært, for at styrke jeres tro på Jesus Kristus

  • Oplevelser, hvor I eller dem, I kender, er blevet velsignet ved at bruge det, Jakob lærte fra sig

Bed eleverne om at gå rundt i lokalet, finde en anden elev og skiftes til i to minutter hver at fortælle det, de forberedte sig på. Hvis der er tid til det, kan eleverne bytte makker og igen skiftes til at fortælle det, de forberedte sig på.

Når de har delt dette med hinanden, så bed eleverne om at skrive noget i deres studiebog, som de har lært, og som de gerne vil gøre brug af i deres liv. Bed dem om at bruge de færdigheder, de har øvet sig på i klassen i dag, i deres personlige skriftstudium.