Hvad kendetegner en god leder? I kong Benjamins tale får vi et glimt af den type leder og eksempel, han var for sit folk. Kong Benjamin var en, der tjente Gud ved at tjene sit folk og lære dem at tjene hinanden. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at blive bedre til at tjene Gud ved at blive bedre til at tjene andre.
Mulig læringsaktivitet
Hvad er jeres syn på tjeneste?
Brug 60 sekunder på at nedskrive så mange forskellige måder, I kan komme i tanke om, at I kan tjene nogen på denne uge.
Hvad kunne motivere nogen til at gøre disse ting?
Hvorfor ville nogen tøve med at gøre disse ting?
Hvilket af følgende kan bedst beskrive dine følelser i øjeblikket i forhold til muligheder for at tjene?
Jeg ser efter muligheder for at tjene.
Jeg svarer villigt, når jeg bliver bedt om at hjælpe.
Jeg ønsker at tjene, men synes, at det er svært at prioritere tjeneste i mit liv.
Jeg har en tendens til at tro, at en anden vil udføre den tjeneste.
Jeg kan godt lide at tjene, men jeg bekymrer mig om, hvordan andre kan opfatte mig.
Jeg kan godt lide at tjene, men kæmper med ønsket om at blive bemærket eller anerkendt af andre.
Andet:
Når I studerer denne lektion, så tænk over, hvordan og hvorfor I bedre kan tjene dem omkring jer, begyndende fra i dag.
Kong Benjamins eksempel på tjeneste
Da kong Benjamin nærmede sig slutningen af sit liv, bad han sin søn Mosija om at kalde det nefitiske folk sammen, så han kunne tale til dem. De samledes i familier ved templet for at lytte til kong Benjamin (se Mosi 2:1-9).
Læs Mosija 2:10-14 og se efter, hvordan kong Benjamin tjente sit folk.
Hvad lægger I mærke til ved kong Benjamin?
Hvordan ville jeres familie, skole eller lokalsamfund være anderledes, hvis mennesker levede, som kong Benjamin gjorde?
Derfor tjener vi
Læs Mosija 2:15-18 og se efter, hvad kong Benjamin sagde om tjeneste.
Hvilke sandheder kan I finde?
En sandhed, vi kan lære af kong Benjamin, er at »når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste«.
Hvordan tjener vi Gud, når vi tjener andre mennesker?
Hvad ser I i disse vers, der minder jer om Jesus Kristus?
Læs følgende udtalelse af præsident Thomas S. Monson (1927-2018), og se efter, hvad han lærer os om forholdet mellem vores tjeneste over for andre og vores forhold til Gud:
Når vi ser mod himlen, lærer vi uundgåeligt om vores ansvar for at række ud. For at finde sand lykke må vi søge efter den uden for os selv. Ingen har lært meningen med livet, før man har opgivet sit ego i tjeneste for sine medmennesker … Det Nye Testamente lærer os, at det er umuligt at have den rette holdning til Kristus uden at indtage en uselvisk holdning over for mennesker …
Vi ser hen til Frelseren som vores eksempel på tjeneste. Selv om han kom til jorden som Guds Søn, tjente han ydmygt dem omkring sig. Han kom fra himlen for at leve på jorden som et dødeligt menneske og for at grundlægge Guds rige. Hans storslåede evangelium omformede verdens tankegang. Han velsignede de syge. Han fik de lamme til at gå, de blinde til at se og de døve til at høre. Han vakte endda de døde til live igen. (Thomas S. Monson, »The Joy of Service«, New Era, okt. 2009, s. 4, 6)
Hvordan motiverer det jer til at tjene andre, når I tænker på Frelserens eksempel?
3:19
Hvordan er I blevet velsignet for at tjene andre?
Hvordan er I blevet velsignet af andres tjeneste?
Læg en plan
Søster Sharon Eubank, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, delte denne vigtige indsigt om tjeneste. Overvej det, hun underviser om, når I forbereder jer på at lægge en plan for at tjene andre. Se videoen »You Are the Gift«[Du er gaven] (0:54), der findes på ChurchofJesusChrist.org, eller læs følgende citat.
0:54
Hvis vi ændrer vores perspektiv, så omsorg for de fattige og trængende handler mindre om at give noget væk og mere om at tilfredsstille sulten efter menneskelig kontakt, tilbyde en meningsfuld samtale og skabe rige og positive forhold, så kan Herren sende os et sted hen …
Og husk, at I på samme måde som Frelseren selv er en af de bedste gaver, I kan give andre mennesker i nød. (Sharon Eubank, »Turning Enemies into Friends« (Brigham Young University forum, 23. jan. 2018), s. 6-7, speeches.byu.eduspeeches.byu.edu)
Hvad lægger I især mærke til ved det, søster Eubank sagde om tjeneste?
Hvordan kan I gøre det, hun underviste om? Tænk på jeres familie, venner eller lokalsamfund. Bed vor himmelske Fader om at inspirere jer til, hvordan I kan tjene. Skriv i jeres studiebog navne på personer, I kommer til at tænke på, og ideer til, hvordan I kan hjælpe dem. Beslut jer for, hvornår I vil handle på jeres indtryk. Måske er der noget, I kan gøre lige nu.