»Alma 36: Jeg kunne ›ikke mere erindre mine smerter‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
»Alma 36«, Mormons Bog – Lærerens hæfte
Alma 36
Jeg kunne »ikke mere erindre mine smerter«
At dele dyrebare åndelige oplevelser med dem, vi elsker, kan være en kilde til styrke for dem og os. Alma talte til sin søn Helaman og fortalte om sin oplevelse med at se en engel, pinen over sine synder og at finde udfrielse gennem Jesus Kristus. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at vende jer til Jesus Kristus i tro og føle glæden ved hans udfrielse.
Mulige læringsaktiviteter
Modsætninger
-
Smerte →
-
Fortrydelse →
-
Bedrøvelse →
Tænk over, hvornår I har syndet og oplevet en følelse i venstre side. Er den følelse nogensinde blevet det, I skrev i højre side? Hvad skete der for at gøre den overgang mulig?
Tænk over, hvor sande følgende udtalelser er for jer:
-
Når jeg har syndet, ved jeg, hvordan jeg vender mig til Herren for at modtage tilgivelse, fred og håb.
-
Jeg har tillid til, at jeg med Herrens hjælp kan ændre mig.
-
Jeg henvender mig regelmæssigt til Herren for at få denne hjælp.
I dag vil I studere, hvordan Alma den Yngres dybe smerte over sine synder blev vendt til glæde og fred, da han anråbte Frelseren. Mens I studerer, så se efter, hvordan I kan søge Herrens hjælp til at overvinde synd og dens virkninger og opleve glæde gennem Jesus Kristus.
Almas store forandring
Da zoramitterne havde afvist det evangelium, de blev belært om, sluttede de sig til lamanitterne for at ophidse dem til vrede mod nefitterne. Zoramitterne og lamanitterne angreb derefter nefitterne, hvilket førte til en stor krig. Mange af nefitterne »begyndte [også] at vokse sig hårde i hjertet« mod Guds ord (Alma 35:15). Som reaktion på nefitternes åndelige forfald kaldte Alma sine sønner sammen for at »give dem sin befaling hver for sig angående det, der har med retfærdighed at gøre« (Alma 35:16). Han talte først med sin søn Helaman og fortalte om sin omvendelsesoplevelse.
-
Hvad husker I om Alma den Yngre, og hvad der skildres på dette billede?
Læs Alma 36:6-11 og se efter detaljer, I måske er gået glip af.
-
Hvorfor tror I, at englens ord havde så stor indflydelse på Alma?
-
Udover at se en engel, hvad kan så få nogen til at indse, at hun eller han har brug for at ændre sig?
Læs i de følgende vers Almas beskrivelse af det, han oplevede og følte i løbet af de tre dage, han ikke kunne bevæge sig. Overvej at markere det, der er foreslået.
-
Alma 36:12-16: Ord eller vendinger, der beskriver, hvad Alma følte i forhold til sine synder
-
Alma 36:17-18: Ord eller vendinger, der indikerer, hvad Alma huskede og gjorde, der førte til hans forandring
-
Alma 36:19-21: Ord eller vendinger, der beskriver, hvordan Alma føler noget, der er modsat af eller står i kontrast til det, han oplevede til at begynde med
-
Hvad gør indtryk på jer ved det, der førte til Almas forandring?
-
Hvilke sandheder kan vi lære af hans oplevelse?
En sandhed, vi kan lære, er, at Jesus Kristus har magt til at udfri os fra smerten ved vore synder og fylde os med glæde.
-
Hvordan trak Alma på Frelserens magt til udfrielse?
Præsident Boyd K. Packer (1924-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede:
I behøver ikke at vide alt, før forsoningens kraft kan virke på jer. Hav tro på Kristus, så vil den begynde at virke, den dag I beder om det! (Boyd K. Packer, »Washed Clean«, Ensign, maj 1997, s. 10)
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt således:
Når vi ærligt bekender vores synder, genopretter det, vi kan, for de krænkede, og forsager vores synder ved at holde befalingerne, er vi i processen med at modtage tilgivelse. Med tiden føler vi, at kvalerne over vores sorg stilner af, og vi »borttage[s] skylden fra vort hjerte« og får »fred med samvittigheden«. (Neil L. Andersen, »Bliv omvendt … så jeg kan helbrede jer«, Liahona, nov. 2009, s. 42)
-
Hvilken yderligere indsigt fik I af disse udtalelser?
Hvad ville I sige til en teenager, der:
-
Føler stor fortrydelse og smerte på grund af sine synder.
-
Føler, at hans eller hendes synder ikke er forfærdelige og vil løse sig selv med tiden uden omvendelse.
Brug et øjeblik på at tænke over jeres egen situation, og hvordan dagens lektion kan anvendes i jeres liv. Overvej en ting, I kan gøre i dag for at vende jer til Frelseren og byde hans kraft til udfrielse ind i jeres liv.