»Evangelisk mesterlære: Alma 39:9 – ›Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
»Evangelisk mesterlære: Alma 39:9«, Mormons Bog – Lærerens hæfte
Evangelisk mesterlære: Alma 39:9
»Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær«
I jeres studium af Alma 39 lærte I om vigtigheden af at efterleve kyskhedsloven, og hvordan man modstår fristelse ved at stole på Jesus Kristus. Denne lektion kan hjælpe jer med at lære mesterlæreskriftstedet og nøglesætningen i Alma 39:9 udenad, forklare læresætningen i dette skriftsted og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.
Mulige læringsaktiviteter
Forklar og lær udenad
Nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Alma 39:9 er: »Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær.« Brug følgende metode, eller en anden efter jeres eget valg, til at hjælpe jer til at lære henvisningen og nøglesætningen udenad.
Forestil jer, at I er missionærer, der underviser nogen om kyskhedsloven for første gang. Beskriv kort, hvad kyskhedsloven er, og brug Alma 39:9 til at forklare, hvordan man holder den.
Øv anvendelse
Ivan nyder at bruge tid på de sociale medier. Han er kreativ og bruger forskellige sociale medieplatforme til at dele positive budskaber. Men han ser også en masse indhold, der er upassende og til tider endda pornografisk. Til at begynde med generede det ham, men med tiden er han blevet mere og mere tryg ved det. På det seneste finder han endda mere af den slags indhold. Han bekymrer sig for tiden ikke om de valg, han træffer.
Brainstorm over, hvordan en forståelse og anvendelse af principperne for at opnå åndelig kundskab kan hjælpe Ivan til at se problemerne ved sine nuværende handlinger. Følgende spørgsmål og hjælpekilder kan være en hjælp.
Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv
-
Hvordan kan Ivan undersøge sin situation ud fra et evigt perspektiv?
-
Hvordan kan hans indsats for at holde sine tanker rene gøre en forskel gennem hele hans liv på jorden og i det næste liv?
-
Hvordan kan hans indsats påvirke hans forhold til vor himmelske Fader?
Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder
-
Hvilke eksempler er der på guddommeligt anviste kilder, der kan hjælpe Ivan? Hvordan kan Alma 39:9 være til hjælp?
-
Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, hæfte, 2022, »Hvad gør man i det øjeblik« i afsnittet »Gå i Guds lys«.
-
Generalkonferencetaler om seksuel renhed, pornografi eller sociale medier, som I finder i appen Evangelisk Bibliotek eller ChurchofJesusChrist.org
Handl i tro
-
Hvad kan Ivan gøre for at handle i tro og »ikke mere gå efter [sine] øjnes begær«? (Alma 39:9).
-
Hvordan kan det hjælpe ham at stræbe efter at vende sig til Kristus?
-
Hvilken læresætning fra vor himmelske Faders plan kan hjælpe Ivan og hvorfor?
-
Hvordan tror I, at principperne for at opnå åndelig kundskab kan hjælpe Ivan til at genkende faren ved sine nuværende handlinger?
-
Hvad kan han gøre for at foretage varige ændringer?