Seminar
Mormon 7: »En tilstand af lykke, som ingen ende har«


»Mormon 7: ›En tilstand af lykke, som ingen ende har‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Mormon 7«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Mormon 7

»En tilstand af lykke, som ingen ende har«

Mormons Bog

Forestil jer, hvad Mormon kan have følt, da han var vidne til den sorg og ødelæggelse, der var forårsaget af de sidste kampe mellem nefitterne og lamanitterne. Før disse kampe krævede hans liv, afsluttede Mormon sine skrivelser ved at belære om Jesus Kristus og den evige lykke, der venter dem, der følger ham. Denne lektion kan hjælpe jer til at følge Jesus Kristus og forberede jer på at bo hos Gud i evig lykke.

Anspor til at få en vane med dagligt skriftstudium At udvikle en vane med daglig skriftstudie har potentiale til at velsigne eleverne i resten af deres liv. Prøv at finde måder, hvorpå du kan undervise eleverne om velsignelserne ved at studere skrifterne hver dag.

Elevforberedelse: Du kan bede eleverne om at møde forberedte på at fortælle, hvad der gør dem glade. Eleverne kan også tale med en i familien om, hvad der gør det pågældende familiemedlem glad.

Mulige læringsaktiviteter

For at hjælpe eleverne til at tænke over, hvad de ved om Mormon, kan du bruge følgende quiz. Eleverne kan svare elektronisk eller række hånden op, når det rigtige svar læses. I stedet for at lave en quiz kan du vise et billede af Mormon og bede eleverne om at fortælle, hvad de ved om ham. Eftersom Mormons skrivelser (hans egne ord og en forkortelse af nefitternes historie) indeholder alt fra Mormons Ord til Mormon 7, kan du bede eleverne med skrifterne i papirform om at slå op på disse kapitler for at visualisere, hvor mange sider i Mormons Bog han forkortede og skrev.

Svar på quizzen: 1) c; 2) a; 3) b (MormO-Morm 7 og Moro 7-9)

Mormons liv

Tag følgende quiz for at se, hvad I husker om profeten Mormon.

  1. Hvordan blev Mormon beskrevet i sin ungdom? (Se Morm 1:2).

    1. Han var en våbendrager i den nefitiske hær

    2. Han var bange

    3. Han var hurtig til at opfatte

  2. Hvad oplevede Mormon i en alder af 15? (Se Morm 1:15).

    1. Han blev besøgt af Herren

    2. Hans forkyndelse omvendte hundredvis

    3. Han blev skadet i kamp

  3. Hvor meget af Mormons Bog blev cirka skrevet eller forkortet af Mormon?

    1. Halvdelen

    2. To tredjedele

    3. Tre fjerdedele

Mormon havde ansvaret for at forkorte, skrive og bevare den hellige skrift, som vi nu kender som Mormons Bog. Mod slutningen af sit liv var Mormon vidne til og deltog i en stor krig mellem nefitterne og lamanitterne. Denne krig kostede i sidste ende Mormon livet (se Morm 8:3). Før han videregav de hellige optegnelser til sin søn Moroni, skrev Mormon sit sidste budskab til fremtidige læsere af Mormons Bog.

Bed eleverne om at tænke over og drøfte følgende spørgsmål i små grupper. Det giver flere elever mulighed for at dele deres tanker.

  • Når I tænker over Mormons liv, erfaring og vidnesbyrd, hvad tror I så, at han kan skrive i sit sidste budskab til fremtidige læsere af Mormons Bog? Hvorfor?

Se efter, når I studerer Mormon 7, hvordan Mormons budskab kan være meningsfuldt ikke blot for folk midt i en krig, men for folk i alle livssituationer.

Det, Mormon ønsker, at vi skal vide

Når eleverne studerer Mormon 7, kan de sammenligne Mormons lærdomme med de sandheder, de forventede, at han ville undervise i.

Læs Mormon 7:2-7. Markér i jeres skrifter eller skriv de ting i jeres studiebog, som Mormon ønskede, at læserne skulle vide. Læg især mærke til, hvad Mormon sagde om Jesus Kristus i vers 5-7.

  • Hvorfor tror I, at Mormon kan have følt, at det var vigtige sandheder, som vi skulle kende?

  • Hvilke af disse sandheder er mest betydningsfulde for jer personligt? Hvorfor?

  • Hvorfor er det afgørende at vide, »at I er af Israels hus« (Morm 7:2)?

Hvis du føler, at eleverne kan have gavn af et dybere studium af vers 2-7, kan du overveje at bede dem om at bruge hjælpekilder som Evangelisk Bibliotek, fodnoter eller generalkonferencetaler. Sådanne hjælpekilder kan hjælpe dem til bedre at forstå betydningen af det, Mormon opfordrede os til at vide. Nogle kan for eksempel studere betydningen af at vide, at »I er af Israels hus« (v. 2). Andre kan søge at forstå relevansen af at »nedlægge jeres krigsvåben« (v. 4).

I har måske bemærket, at da Mormon var omgivet af ugudelighed og krig, så han hen til Jesu Kristi opstandelse og forløsning. Han belærte om, at vi på grund af Jesus Kristus kan blive tilgivet for vores synder og således forberede os på at bo hos Gud i en tilstand af lykke (se Morm 7:7).

  • Hvilke udfordringer eller negative påvirkninger omgiver jer?

  • Hvordan kan en kundskab om Jesu Kristi forsoning og muligheden for evig lykke være en kilde til håb og styrke i jeres liv lige nu?

Gør viden til handling

At vide, at vi kan bo hos Gud i evig lykke, kan give os et stort håb. For at vi kan opnå denne lykke opfordrede Mormon os til at omsætte kundskab til handling. Dette indikeres af hans brug af ordet »derfor« i vers 8.

Overvej at skrive følgende ufuldstændige princip på tavlen. Eleverne kan skrive forskellige måder, hvorpå de kan bruge Mormons ord i vers 8-10 til at afslutte udtalelsen.

Skriv følgende ufuldstændige udtalelse i jeres studiebog: »Jeg kan bo sammen med Gud i en tilstand af lykke, når jeg …«

Læs Mormon 7:8-10 og færdiggør udtalelsen ved at skrive mindst tre handlinger, som Mormon opfordrer os til at gøre. Bemærk, at i vers 9 henviser »denne« til Mormons Bog, og »den« henviser til Bibelen.

Hjælp om nødvendigt eleverne til at finde frem til handlinger som følgende:

  • »Omvend jer derfor, og bliv døbt i Jesu navn« (Morm 7:8).

  • »… grib fat i Kristi evangelium [i skrifterne]« (Morm 7:8).

  • »… følg[er] Frelserens eksempel« (Morm 7:10).

Eleverne kan opdeles i små grupper og få tildelt en af de tre handlinger. Sammen kan de drøfte følgende spørgsmål.

  • Hvordan kan vi handle sådan?

  • Hvordan kan disse handlinger forberede os på at modtage den lovede lykke, der findes gennem Jesus Kristus?

Giv eleverne følgende skala, hvis det er muligt. Eller læs mulighederne højt, så eleverne kan tænke over deres svar.

Tænk over, hvor godt I handler på Mormons råd. Se på følgende skala, og bedøm jer selv i hver kategori (1 = aldrig, 5 = næsten altid).

skala 1 til 5 for hvert udsagn

Du kan fortælle en personlig historie eller et vidnesbyrd for at illustrere den fred, der kan komme af at omvende sig, studere skrifterne, følge Jesu Kristi eksempel og se frem til evig lykke med Gud. Eleverne kan færdiggøre følgende i deres studiebog.

Vælg en af Mormons opfordringer, som I føler kan hjælpe jer til at søge den lykke, der er tilgængelig gennem Jesus Kristus. Beslut jer for, hvad I kan gøre for at handle på den opfordring, og hvordan den kan hjælpe jer til at fokusere på Frelseren.