»9. april. Hvordan kan jeg styrke mit vidnesbyrd om Jesu Kristi opstandelse? Påske«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023 (2022)
»9. april. Hvordan kan jeg styrke mit vidnesbyrd om Jesu Kristi opstandelse?, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023
9. april.
Hvordan kan jeg styrke mit vidnesbyrd om Jesu Kristi opstandelse?
Påske
Rådfør jer med hinanden
Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter
Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Ud over at drøfte specifikke klasse- eller kvorumsanliggender kan du også tale om indtryk og emner fra generalkonferencen. Følgende spørgsmål kan måske være en hjælp.
-
Hvilke taler eller budskaber lagde I især mærke til? Hvad styrkede vores tro på Jesus Kristus?
-
Hvad styrkede vores vidnesbyrd om de nulevende profeter? Hvad føler vi os tilskyndet til at gøre på grund af det, vi har lært eller følt?
-
Hvad skal vi som klasse eller kvorum gøre for at huske og handle i overensstemmelse med de råd, som vi fik ved generalkonferencen?
Ved lektionens afslutning kan du gøre følgende, hvis det er relevant:
-
Bær vidnesbyrd om de principper, der er blevet gennemgået.
-
Mind klasse- eller kvorumsmedlemmerne om de planer og opfordringer, der blev fremsat i løbet af mødet.
Undervis i læren
Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter
Forbered dig åndeligt
Både fortidige og nutidige apostle vidner om, at Jesus Kristus lever! Han led og døde på korset, han blev begravet i en grav, og på den tredje dag opstod han igen. På grund af sin sejr over døden vil vi alle opstå. Frelserens opstandelse gav os løftet om udødelighed og håbet om evigt liv. Dette løfte er det centrale i påsken.
Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har vi en særlig grund til at tro på, at Jesus Kristus er opstået. Ud over vidnesbyrdene fra mennesker på Det Nye Testamentes tid har vi også vidnesbyrd fra mennesker, der levede på Mormons Bogs tid, og fra profeten Joseph Smith og fra vores nulevende profeter og apostle. Vi kan også modtage et personligt vidnesbyrd om opstandelsen gennem Helligånden. Hvordan kan du hjælpe de unge til at styrke deres vidnesbyrd om, at Jesus Kristus opstod? Når du forbereder dig, kan du overveje at læse søster Reyna I. Aburtos tale »Graven har ingen sejr« (Liahona, maj 2021, s. 85-86) og ældste S. Mark Palmers tale »Vores sorg skal blive til glæde« (Liahona, maj 2021, s. 88-89).
Lær sammen
Du kan indlede en drøftelse om Jesu Kristi opstandelse ved at bede de unge om at fortælle, hvad de har foretaget sig i denne uge for at fejre påske. Du kan spørge dem, hvad de har studeret eller gjort på egen hånd eller sammen med deres familie for at styrke deres vidnesbyrd om Frelserens opstandelse. Nedenfor er der aktiviteter, der kan styrke vidnesbyrdet hos medlemmerne af din klasse eller dit kvorum.
-
Tal sammen om, hvorfor vidner er vigtige i hverdagen. Lav derefter en liste over alle de mange vidner til Jesu opstandelse, som din klasse eller dit kvorum kan komme i tanke om. Hver person kan derefter vælge et skriftsted blandt dem, der er anført i »Yderligere ressourcer«, for at lære mere om nogle af disse vidner. Bed medlemmerne af klassen eller kvorummet om at fremlægge det, de har lært. Bed dem også om at fortælle, hvordan disse vidner styrker deres vidnesbyrd om Jesu Kristi opstandelse.
-
I hvilke situationer kan vi måske dele vores vidnesbyrd om Frelserens opstandelse? Hvis nogen i klassen eller kvorummet har haft en oplevelse med at tale med nogen om Frelserens opstandelse, så overvej at bede ham eller hende til at fortælle om denne oplevelse. Tilskynd medlemmerne af klassen eller kvorummet til at tænke over, hvordan de kan hjælpe nogen til at forstå Jesu Kristi opstandelse og få et vidnesbyrd om, at vi alle vil opstå på grund af ham. Hvad er vigtige sandheder om alle menneskers opstandelse, som det ville være vigtigt at fortælle andre? Klasse- eller kvorumsmedlemmer kan finde svar i henvisningerne i »Yderligere ressourcer«.
-
Da apostlene fortalte Thomas, at de havde set den opstandne frelser, sagde Thomas, at han ikke ville tro det, før han selv havde set det. Senere sagde Jesus til Thomas, »salige er de, som ikke har set og dog tror«. Gennemgå Thomas oplevelse i Johannes 20:24-29. Hvordan er vi blevet velsignet, fordi vi tror på Frelseren uden at have set ham? Hvordan kan vi styrke vores tro på Jesus Kristus? Bed klassens eller kvorummets medlemmer om at læse en eller flere af talerne fra Kirkens ledere i »Yderligere ressourcer« og forklare, hvorfor de er taknemmelige for Frelserens opstandelse. Hvordan påvirker vores viden om, at vi vil opstå, vores syn på vores krop og de beslutninger, vi træffer?
At handle i tro
Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at reagere på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de videregive deres idéer. Bed dem om at overveje, hvordan det vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, hvis de reagerer på de tilskyndelser de har modtaget.
Yderligere ressourcer
-
Matthæus 28:1-10; Lukas 24:13-35; Lukas 24:36-48; Johannes 20:11-29; 1 Korinther 15:3-8; 3 Nefi 11:1-15; Eter 12:38-39; Lære og Pagter 76:19-24 (Vidner om opstandelsen)
-
2 Nefi 9:10-15; Mosija 16:8-11; Alma 11:42-45; Alma 40:23-25; Lære og Pagter 93:33-34 (Skriftsteder, der belærer om alle menneskers opstandelse)
-
D. Todd Christofferson, »Jesu Kristi opstandelse«, Liahona, maj 2014, s. 111.
-
Gerrit W. Gong, »Hosianna og halleluja – Den levende Kristus: Hjertet af genoprettelsen og påske«, Liahona, maj 2020,•s. 52)
-
Reyna I. Aburto,»Graven har ingen sejr«, Liahona, maj 2021, s. 85-86
-
S. Mark Palmer, »Vores sorg skal blive forvandlet til glæde«, Liahona, maj 2021, s. 88-89
-
Påskevideoer findes under ChurchofJesusChrist.org/study/video/easter-videos.