Det Nye Testamente 2023
23. april. Hvordan kan jeg udvise større kærlighed over for mine medmennesker? Matthæus 18; Lukas 10


»23. april. Hvordan kan jeg udvise større kærlighed over for mine medmennesker? Matthæus 18; Lukas 10«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023 (2022)

»23. april. Hvordan kan jeg udvise større kærlighed over for mine medmennesker?«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023

Den barmhjertige samaritaner, af Annie Henrie Nader

Den barmhjertige samaritaner, af Annie Henrie Nader

23. april

Hvordan kan jeg udvise større kærlighed over for mine medmennesker?

Matthæus 18; Lukas 10

rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Indled derefter en drøftelse om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af nedenstående spørgsmål eller ved hjælp af dine egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan følge op på det, I drøfter.

  • Efterlevelse af evangeliet. Hvilke nylige oplevelser har bragt os tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

  • Omsorg for dem, der har brug for hjælp. Er der nogen, som for nylig er flyttet til vores menighed eller sluttet sig til Kirken? Hvordan kan vi hjælpe dem med at føle sig velkomne?

  • Indbyd alle til at acceptere evangeliet. Hvilke kommende aktiviteter kan vi invitere vores venner til at deltage i?

  • Knyt familier sammen for evigt. Hvad kan vi gøre for at gemme vores personlige historie?

Ved lektionens afslutning kan du gøre følgende, hvis det er relevant:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der er blevet gennemgået.

  • Mind klasse- eller kvorumsmedlemmerne om de planer og opfordringer, der blev fremsat i løbet af mødet.

undervis i læren-ikon

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter

Forbered dig åndeligt

Da Jesus havde undervist en »lovkyndig« om vigtigheden af de to store bud – at elske Gud og at elske vores næste – spurgte den lovkyndige: »Hvem er så min næste?« (se Luk 10:25-29; Matt 22:35-40). Som svar fortalte Frelseren en lignelse om en samaritaner, der risikerede sit liv for at tage sig af en såret jødisk mand, tog manden med på et herberg for at tage sig af ham og betalte for omkostningen ved hans helbredelse. Samaritaneren fokuserede ikke på forskellene på sig selv og manden, som hans folk betragtede som en fjende, og han dømte ham ikke, ligesom han ikke fandt på grunde til ikke at hjælpe ham. Han hjalp den nødstedte mand på trods af personlige ulemper og ofre og viste derved både den nødstedte mand og Gud sin kærlighed. Når du tænker over Frelserens belæring i Lukas 10:25-37, så overvej, hvad det virkelig betyder at »elske … din næste som dig selv« (v. 27).

Hvordan vil du hjælpe dem, du underviser, til at forstå, at når de tjener andre mennesker, så viser de Gud deres kærlighed til ham? Hvad kan inspirere dem til at elske og tjene deres medmennesker? Når du forbereder dig, kan du læse præsident Russell M. Nelsons tale »Det andet store bud« (Liahona, nov. 2019, s. 96-100).

Lær sammen

For at indlede en drøftelse om at vise vores medmennesker større kærlighed kan du bede klassens eller kvorummets medlemmer om at fortælle, hvad de har lært om at elske andre ud fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som findes i Lukas 10:25-37. Hvad kan vi lære om forholdet mellem det første og det andet store bud i Lukas 10:27 og i præsident Dallin H. Oaks’ udtalelse i »Yderligere ressourcer«? De følgende forslag kan hjælpe dig med at føre en drøftelse om at vise vores medmennesker større kærlighed.

  • Jesus Kristus er vores store eksempel med hensyn til at vise Gud kærlighed ved at tjene andre, og medlemmer af klassen eller kvorummet vil blive inspireret af at studere hans eksempel. Bed hver enkelt person om at tænke over Jesu Kristi liv og om at vælge en oplevelse fra hans liv, som viser hans store kærlighed til andre mennesker. Bed hver enkelt om at fortælle, hvilken oplevelse de har valgt, og hvorfor den er betydningsfuld for dem. Bed dem, du underviser, om at overveje en måde, hvorpå de kunne tænke sig at følge Frelserens eksempel med hensyn til at vise næstekærlighed. De kan også fortælle om en person, de kender, som følger dette eksempel.

  • Læs og drøft med klasse- eller kvorumsmedlemmerne udtalelsen fra præsident Russell M. Nelson, som findes i »Yderligere ressourcer«. Du kan bede medlemmer af klassen eller kvorummet om at gennemgå en eller flere af de taler fra generalkonferencen, der er nævnt i denne oversigt, for at finde lærdomme, der kan vejlede os i vores bestræbelser på at vise næstekærlighed. De kan fokusere på følgende: Eksempler på, hvordan vi kan tjene fra »Det andet store bud« af præsident Nelson; afsnit I, II og VI i præsident Oaks’ tale »Elsk og lev med forskelligheder«; og historien om kaniner og rådet til de unge fra »Hjerter knyttet sammen« af ældste Gary E. Stevenson. I kan også sammen læse Mosija 2:17 og Moroni 7:45-48. Det kan være nyttigt at skrive de lærdomme, som de unge har drøftet, op på tavlen. Derefter kan klassen eller kvorummet i fællesskab tale om specifikke måder, hvorpå de bedre kan anvende disse lærdomme i deres forhold til familiemedlemmer, venner og i deres samfund, selv når folk synes svære at elske.

  • Klassens eller kvorumsmedlemmernes indsats i arbejdet vedrørende frelse og ophøjelse vil give mere mening og glæde, når den er inspireret af næstekærlighed. For at hjælpe dem med at se, hvordan hvert aspekt af arbejdet med frelse og ophøjelse (se Kirkens håndbog, 1.2) er motiveret af næstekærlighed, skriv da de fire aspekter op på tavlen. Bed derefter de unge om at drøfte, hvordan det at have et hjerte fyldt med kærlighed til andre kan ændre deres måde at engagere sig på i hvert af disse aspekter. De har måske erfaringer fra deres eget liv eller andres liv, som de kan videregive.

Unge mænd og kvinder pynter en kage

Præsident Russell M. Nelson har udtalt: »Når vi elsker Gud af hele vores hjerte, retter han vores hjertes opmærksomhed mod andresvelbefindende«.

At handle i tro

Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at reagere på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de dele deres tanker. Bed dem om at overveje, hvordan det vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, hvis de reagerer på de tilskyndelser de har modtaget.

Yderligere ressourcer

  • Dallin H. Oaks, »Elsk og lev med forskelligheder«, Liahona, nov. 2014, s. 25.

  • Gary E. Stevenson, »Sammenknyttede hjerter«, Liahona, maj 2021, s. 19.

  • »A Good Samaritan«, »The Greatest Commandment« (videoer), ChurchofJesusChrist.org

  • Præsident Dallin H. Oaks har udtalt: »Vores ildhu for at holde dette andet bud må ikke få os til at glemme det første bud, at elske Gud af hele vores hjerte, sjæl og sind … Vi må forsøge at holde begge disse store bud. For at gøre det må vi følge en hårfin balance mellem at holde buddene og gå på pagtsstien, mens vi elsker vores næste undervejs. Det kræver, at vi søger guddommelig inspiration om, hvad vi skal støtte, og hvad vi skal være imod, og hvordan vi kan elske og lytte respektfuldt og samtidigt undervise i processen. Vores vandring kræver, at vi ikke går på kompromis med befalingerne, men udviser en hel del forståelse og kærlighed« (»To store bud«, Liahona, nov. 2019, s. 73-75).

  • Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Sidste dages hellige … søg i sandhed at efterleve det første og det andet store bud. Når vi elsker Gud af hele vores hjerte, vil han vende vores hjerte til altid på smukkeste vis at søge andres velbefindende … At give for at hjælpe andre – at gøre en bevidst indsat for at tage sig lige så meget af andre eller mere, end vi tager os af os selv – er vores glæde. Jeg kunne tilføje, især når det ikke er bekvemt, og når det fører os ud af vores komfortzone. At efterleve det andet store bud er nøglen til at blive en sand Jesu Kristi discipel« (»Det andet store bud«, Liahona, nov. 2019, s. 97, 100).

Undervisning på Frelserens måde

Din personlige erfaring med at efterleve evangeliet vil gøre dig i stand til at bære et stærkt vidnesbyrd om de principper, du underviser i. Da du selv efterlever dem, kan Helligånden bevidne, at det, du underviser, er sandt.