Det Nye Testamente 2023
14. maj. Hvordan hjælper Herren mænd og kvinder til at arbejde sammen i ægteskabet? Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18


»14. maj. Hvordan hjælper Herren mænd og kvinder til at arbejde sammen i ægteskabet? Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023 (2022)

»14. maj. Hvordan hjælper Herren mænd og kvinder til at arbejde sammen i ægteskabet?, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023

et par uden for templet

14. maj.

Hvordan hjælper Herren mænd og kvinder til at arbejde sammen i ægteskabet?

Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18

rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Indled derefter en drøftelse om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af nedenstående spørgsmål eller ved hjælp af dine egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan følge op på det, I drøfter.

  • Efterlevelse af evangeliet. Hvordan kan det at vende sig til Herren hjælpe os med at klare udfordringer og prøvelser?

  • Omsorg for dem, der har brug for hjælp. Kender vi til nogen, der har brug for vores bønner og vores venskab?

  • Indbyd alle til at acceptere evangeliet. Hvilke planer om at dele evangeliet med andre er blevet drøftet på menighedens ungdomsrådsmøder? Hvordan kan vores klasse eller kvorum engagere sig?

  • Knyt familier sammen for evigt. Hvordan kan det at udføre slægtsforskning styrke vores forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Ved lektionens afslutning kan du gøre følgende, hvis det er relevant:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der er blevet gennemgået.

  • Mind klasse- eller kvorumsmedlemmerne om de planer og opfordringer, der blev fremsat i løbet af mødet.

undervis i læren-ikon

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter

Forbered dig åndeligt

Lige siden Adam og Eva har vor himmelske Fader og Jesus Kristus forsøgt at styrke og forene hustruer og ægtemænd i ægteskabet. Han sagde: »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød« (Matt 19:5). Samtidig gør Satan alt, hvad han kan, for at nedbryde ægteskaber og splitte familier. Medlemmerne af din klasse eller dit kvorum er sandsynligvis klar over de mange udfordringer, som ægteskabet står over for i dag. Måske har de også set hustruer og ægtemænd arbejde sammen og søge himlens hjælp for at opnå samhørighed. Overvej, hvordan disse erfaringer kan lære dem noget om, hvad der skal til for at opnå samdrægtighed i et ægteskab. Hvad kan du gøre for at lære dem, at det er vigtigt at forberede sig nu på fremtidige ægteskabsforhold?

I sidste uge havde klasse- eller kvorumsmedlemmerne mulighed for at læse Frelserens belæringer om ægteskab i Matthæus 19:4-6. Forbered dig på undervisningen ved at studere disse skriftsteder samt præsident Dieter F. Uchtdorfs tale »Til ære for dem, der værner« (Liahona, maj 2016, s. 77-80) eller andre indlæg, der foreslås i denne undervisningsoversigt.

Lær sammen

Ægteskab er måske ikke noget, som mange unge tænker på. Men noget så vigtigt fortjener omhyggelig forberedelse. Du kan eventuelt bede de unge om at forestille sig, at de knæler ved et alter i templet for at blive beseglet, og besegleren har rådet dem til at studere Matthæus 19:4-6. Hvilke observationer finder vi i disse vers, som kan hjælpe et nygift par? Hvordan bliver en ægtemand og hustru »ét«? Hvordan kan Frelseren hjælpe? Med aktiviteter som nedenstående kan du hjælpe din klasse eller dit kvorum med at forstå, hvordan man opnår samdrægtighed i ægteskabet.

  • Adam og Eva er et godt eksempel på en mand og hustru, der arbejder sammen i enighed. Du kan vise et billede af dem (se Evangelisk kunst (2009), nr. 5) og bede din klasse eller dit kvorum om at læse Moses 5:1-12, og lægge mærke til, hvordan Adam og Eva arbejdede sammen i fuld enighed. Hvad gjorde de, så Gud kunne velsigne deres forhold? For at hjælpe de unge til at lære mere om samdrægtighed i ægteskabet kan de studere skrifthenvisningerne i »Yderligere ressourcer«.

  • Præsident Dieter F. Uchtdorf har talt om, at i mange samfund i dag »synes alting at være til engangsbrug«. Men denne holdning må ikke gælde vores ægteskaber og familier; i stedet bør vi »gøre vores bedste for at beskytte og berige dem« (»Til ære for dem, der værner«, s. 77). For at illustrere dette kan du opfordre de unge til at tænke på noget, de for nylig har udskiftet, som var ødelagt, slidt eller forældet. Hvorfor er ægteskabet anderledes end sådanne udskiftelige genstande? Klassen eller kvorummet kan derefter læse afsnittet i præsident Uchtdorfs tale med titlen »Frelse vores ægteskab« og drøfte, hvordan ægtemænd og hustruer kan arbejde sammen og i samarbejde med Frelseren styrke deres ægteskab. Hvad kan vi gøre nu for at forberede os på at skabe stærke, samdrægtige ægteskaber?

  • Skriv eventuelt Samdrægtighed i ægteskabet på tavlen og bed de unge om at nævne ting, som hustruer og ægtemænd kan gøre for at stå samlet. Bed derefter de unge om at søge i »Familien: En proklamation til verden« (ChurchofJesusChrist.org) efter ideer, de kan føje til deres liste. Hvilke egenskaber ser medlemmerne af din klasse eller dit kvorum hos hinanden eller hos ægtepar, som de kender, som er vigtige for harmonien i ægteskabet? Hvorfor er det vigtigt at udvikle og anvende disse principper i vores indbyrdes forhold nu? Videoerne i »Yderligere ressourcer« giver eksempler på disse egenskaber i funktion.

  • Hvis medlemmer af din klasse eller dit kvorum har spørgsmål eller er bekymrede med hensyn til skilsmisse, kan du overveje at gennemgå dele af præsident Dallin H. Oaks’ tale sammen med dem »Skilsmisse« (Liahona, maj 2007, s. 70-73).

par, der omfavner hinanden

Lige siden Adam og Evas dage har vor himmelske Fader og Jesus Kristus forsøgt at styrke og forene hustruer og ægtemænd i ægteskab.

At handle i tro

Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at reagere på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem overveje, hvordan det vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, hvis de reagerer på de tilskyndelser de har modtaget.

Yderligere ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

Oprigtige udtryk for kristuslignende kærlighed har stor kraft til at blødgøre hjerterne hos de af klassens medlemmer, der har det svært. For at hjælpe klassens medlemmer med at føle sig velkomne og elskede, kan du bede dem om at deltage i en kommende lektion ved at dele en oplevelse eller deres tanker omkring et skriftsted.