Vores sorg skal blive vendt til glæde
Jeg tilskynder alle, der føler sorg, alle der tænker over, hvad der sker, når vi dør, til at sætte deres lid til Kristus.
For adskillige år siden, mens jeg var til møder i Salt Lake City, blev jeg mødt af vores kære profet, Russell M. Nelson. På hans sædvanlige varme og personlige måde, spurgte han: »Mark, hvordan har din mor det?«
Jeg fortalte ham, at jeg havde været sammen med hende tidligere den samme uge i hendes hjem i New Zealand, og at hun var ved at blive gammel, men var fuld af tro og var en inspiration for alle, der kendte hende.
Han sagde så: »Send hende min kærlighed … og sig til hende, at jeg ser frem til at se hende igen.«
Jeg blev temmelig overrasket og spurgte: »Har du planlagt at tage til New Zealand snart?«
Med en eftertænksom oprigtighed svarede han: »Nej, nej, jeg vil se hende i det næste liv.«
Der var intet useriøst ved hans svar. Det var et helt naturligt udtryk for en kendsgerning. I dette private, ubevogtede øjeblik hørte og følte jeg et rent vidnesbyrd fra en levende profet om, at livet fortsætter efter døden.
Denne konferenceweekend vil I høre levende apostle og profeter vidne om Jesu Kristi opstandelse. »De fundamentale principper og grundsætninger i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus, at han døde, blev begravet og igen opstod den tredje dag … og alt andet, som falder ind under vores religion, er kun tillæg [til denne sandhed].«1 Jeg lover jer, at når I lytter med oprigtig hensigt, vil Ånden i jeres sind og i jeres hjerte bekræfte sandheden af disse vidnesbyrd.2
Jesu oprindelige apostle blev for evigt forandret, da han viste sig for dem efter sin død. Ti af dem så selv, at han var opstået. Thomas, der til at begynde med ikke var til stede, erklærede: »Hvis jeg ikke ser … tror jeg det ikke.«3 Senere formanede Jesus Thomas: »Vær ikke vantro, men troende.«4 Derefter underviste Herren om troens vigtige rolle: »Salige er de, som ikke har set og dog tror.«5
Den opstandne Herre gav sine apostle til opgave at vidne om ham. Ligesom vores levende apostle i dag, forlod de deres verdslige erhverv og brugte resten af deres liv på frimodigt at erklære, at Gud havde oprejst denne Jesus. Deres kraftige vidnesbyrd ledte til, at tusinder accepterede invitationen til at blive døbt.6
Det herlige budskab om påskemorgen er centralt for hele kristendommen. Jesus Kristus er oprejst fra de døde og på grund af dette, vil vi også leve igen, når vi dør. Denne kundskab giver vores liv mening og formål. Hvis vi går fremad i tro, vil vi blive forandret for evigt ligesom de gamle apostle. Vi vil, ligesom de var, være i stand til at udholde alle prøvelser med tro på Jesus Kristus. Denne tro giver os også håb i en tid, hvor vores »sorg skal blive til glæde.«7
Min egen tro tog sin begyndelse efter en sorgfuld tid.
Min far og mor opdrættede får i New Zealand.8 De nød deres liv. Som ungt par blev de velsignet med tre små piger. Den yngste af disse hed Ann. En dag, mens de var på ferie sammen ved en sø, var Ann på 17 måneder vandret væk. Efter et par minutters desperat søgen, fandt de hendes livløse krop i vandet.
Dette mareridt forårsagede en ubeskrivelig sorg. Far skrev år senere, at noget af latteren forsvandt fra deres liv for evigt. Det forårsagede også en længsel efter svar på livets vigtigste spørgsmål: »Hvad vil der ske med vores dyrebare Ann? Vil vi nogensinde se hende igen? Hvordan kan vores familie nogensinde blive lykkelig igen?«
Nogle år efter denne tragedie kom to unge missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til vores gård. De begyndte at undervise om sandhederne i Mormons Bog og Bibelen. Disse sandheder omfattede en forvisning om, at Ann nu levede i åndeverdenen. På grund af Jesu Kristi opstandelse vil hun også opstå. De underviste om, at Jesu Kristi Kirke var blevet genoprettet på jorden med en levende profet og tolv apostle. De underviste i den unikke og bemærkelsesværdige læresætning om, at familier kan blive knyttet sammen for evigt af den samme præstedømmemyndighed, som Jesus Kristus gav sin øverste apostel, Peter.9
Mor genkendte straks sandheden og modtog et vidne fra Ånden. Far kæmpede dog i et par år med tvivl og åndelige skub. Han var også tøvende over for at ændre sin livsførelse. En morgen efter en søvnløs nat, mens han gik frem og tilbage på gulvet, vendte han sig til mor og sagde: »Jeg bliver døbt i dag eller aldrig.«
Mor fortalte missionærerne, hvad der var sket, og de genkendte straks troens flakken i min far, der nu enten ville blive tændt eller slukket.
Samme morgen tog vores familie til den nærmeste strand. Vi børn var helt uvidende om, hvad der skete og holdt picnic på stranden, mens ældste Boyd Green og ældste Gary Sheffield ledte mine forældre ud i havet og døbte dem. I en anden troshandling lovede far privat Herren, at han uanset hvad hele sit liv ville være tro mod de løfter, som han indgik.
Ét år senere blev et tempel i Hamilton i New Zealand indviet. Kort tid derefter knælede vores familie, med én der repræsenterede Ann, rundt omkring alteret i Herrens hellige hus. Der blev vi ved præstedømmets myndighed forenet som en evig familie i en enkel og smuk ordinance. Dette bragte stor fred og glæde.
Mange år senere fortalte far mig, at hvis det ikke var for Anns tragiske død, ville han aldrig have været ydmyg nok til at acceptere det gengivne evangelium. Dog gav Herrens Ånd håb om, at det, som missionærerne underviste om, var sandt. Mine forældres tro fortsatte med at vokse, indtil de hver især brændte med vidnesbyrdets ild, der stille og ydmygt vejledte alle deres beslutninger i livet.
Jeg vil altid være taknemmelig for mine forældres eksempel for kommende generationer. Det er umuligt at måle antallet af liv, der for evigt er forandret på grund af deres troshandlinger som svar på dyb sorg.
Jeg tilskynder alle, der føler sorg, alle der kæmper med tvivl, alle der tænker over, hvad der sker, når vi dør, til at sætte deres lid til Kristus. Jeg lover, at hvis I ønsker at tro, og handler i tro og følger Åndens hvisken, vil I finde glæde i dette liv og i den kommende verden.
Hvor jeg dog ser frem til den dag, hvor jeg skal møde min søster Ann. Jeg ser frem til en glædelig genforening med min far, der døde for over 30 år siden. Jeg vidner om glæden, der kan findes ved at leve ved tro, at tro uden at se, men ved Helligåndens kraft at vide, at Jesus Kristus lever. Af hele mit hjerte og hele min sjæl vælger jeg at følge Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. Dette velsigner mit liv på alle områder. Jeg ved, at Jesus er Kristus, Guds Søn, vor Frelser og Forløser. I Jesu Kristi navn. Amen.