»Se, jeg er en Gud, der gør mirakler«
Mirakler, tegn og undere er talrige blandt Jesu Kristi følgere i dag, i jeres liv og i mit.
Min kære brødre og søstre, sikke et privilegium det er at stå foran jer i dag. Forenet med dem, der allerede har talt til denne konference, vidner jeg for jer om, at Jesus Kristus lever. Han leder sin kirke, han taler til sin profet, præsident Russell M. Nelson, og han elsker alle vor himmelske Faders børn.
På denne påskesøndag fejrer vi Jesu Kristi opstandelse, vor Frelser og Forløser,1 den vældige Gud, Fredsfyrsten.2 Hans forsoning, der kulminerede med hans opstandelse efter tre dage i en lånt grav, er det største mirakel i menneskehedens historie. »Og se,« sagde han, »jeg er en Gud, der gør mirakler.«3
»Er mirakler da hørt op, fordi Kristus er steget op til himlen og har sat sig ved Guds højre hånd«?4 spurgte profeten Mormon i Mormons Bog. Han svarer: »Nej, ej heller er englene hørt op med at betjene menneskenes børn.«5
Efter korsfæstelsen viste en engel sig for Maria og nogle få andre kvinder, der havde besøgt graven for at salve Jesu legeme. Englen sagde:
»Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?«6
»Han er ikke her; han er opstået.«7
Profeten Abinadi fra Mormons Bog erklærede om det mirakel:
»Hvis Kristus ikke var opstået fra de døde … kunne der ikke være nogen opstandelse.
Men der er en opstandelse; derfor har graven ingen sejr, og dødens brod er opslugt i Kristus.«8
Jesu Kristi mirakuløse gerninger fik hans tidlige disciple til at udråbe: »Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og de adlyder ham?«9
Udover at de tidlige apostle fulgte Jesus Kristus og hørte ham undervise i evangeliet, så bevidnede de mange mirakler. De så, at »blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.«10
Mirakler, tegn og undere er talrige blandt Jesu Kristi følgere i dag, i jeres liv og i mit. Mirakler er guddommelige gerninger, manifestationer og udtryk for Guds ubegrænsede magt og en bekræftelse af, at han er »den samme i går, i dag og for evigt«11 Jesus Kristus, som skabte havene, kan stilne dem; han, som gav synet tilbage til de blinde, kan løfte vores blik mod himlen; han, som helbredte de spedalske, kan udbedre vores skrøbeligheder; han, som helbredte den syge mand, kan kalde os til at rejse os med »kom så og følg mig.«12
Mange af jer har oplevet mirakler, flere end I er klar over. De kan synes små i forhold til, at Jesus oprejste de døde. Men omfanget betegner ikke et mirakel, kun at det kom fra Gud. Nogle antyder, at mirakler bare er tilfældigheder eller ren og skær held. Men profeten Nefi fordømte dem, der nedgør »Guds kraft og mirakler og priser for sig selv deres egen visdom og deres egen lærdom, så de kan skaffe sig vinding.«13
Mirakler udvirkes ved guddommelig kraft af ham, der er »mægtig til at frelse.«14 Mirakler er udslag af Guds evige plan, mirakler er en livslinje fra himlen til jorden.
Sidste efterår var søster Rasband og jeg på vej til Goshen i Utah for at deltage i en verdensomspændende Ansigt til ansigt-begivenhed, der skulle transmitteres til over 600.000 på 16 forskellige sprog.15 Programmet skulle fokusere på begivenhederne i genoprettelsen af Jesu Kristi evangelium med spørgsmål, der var indsendt af unge voksne fra hele verden. Søster Rasband og jeg havde personligt gennemgået spørgsmålene; de gav os mulighed for at vidne om Joseph Smith som Guds profet, åbenbaringens kraft i vores liv, den vedvarende gengivelse af Jesu Kristi evangelium samt de sandheder og befalinger, som vi værdsætter. Mange af dem, der lytter med i dag, var en del af den mirakuløse begivenhed.
Til at begynde med skulle transmissionen komme fra den hellige lund i staten New York, hvor, som Joseph Smith vidnede: »Jeg så to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, mens han pegede på den anden: Det er min elskede Søn. Hør ham!«16 Det, brødre og søstre, var i sig selv et mirakel.
Den verdensomspændende pandemi tvang os til at flytte transmissionen til Goshen i Utah, hvor Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har genskabt en del af det gamle Jerusalem til brug i filmoptagelser. Søster Rasband og jeg var et par kilometer fra Goshen den søndag aften, da vi så tyk røg komme fra retningen af vores destination. Skovbrande raserede i området, og vi var bekymret for, om transmissionen var i fare. Ganske rigtigt, 20 minutter i 18.00, vores transmissionstid, gik al strømmen i hele komplekset. Ingen strøm! Ingen transmission. Der var én generator, som nogle mente, at vi kunne få gang i, men der var ingen garanti for, at den kunne holde det avancerede udstyr i gang.
Alle os på programmet, heriblandt fortællere, musikere og teknikere – selv 20 unge voksne blandt vores egne slægtninge – var fuldt ud opsatte på det, der skulle finde sted. Jeg gik lidt væk fra deres tårer og forvirring og bønfaldt Herren om et mirakel. Jeg bad: »Himmelske Fader, jeg har sjældent bedt om et mirakel, men jeg beder for et nu. Dette møde må finde sted for alle de unge voksne i verden. Vi har brug for, at strømmen kommer igen, hvis dette er din vilje.«
Syv minutter over 18.00 kom strømmen tilbage lige så hurtigt, som den var forsvundet. Alt begyndte at virke lige fra musikken og mikrofonerne til videoerne og alt udstyret til transmissionen. Vi var oppe og køre. Vi havde oplevet et mirakel.
Da søster Rasband og jeg sad i bilen på vej hjem senere den aften, sendte præsident og søster Nelson os denne sms-besked: »Ron, vi vil gerne have, at I skal vide, at lige så snart vi hørte, at strømmen var gået, bad vi om et mirakel.«
I sidste dages hellige skrifter står der skrevet: »For jeg, Herren, har udrakt min hånd for at slippe himlens kræfter løs; I kan ikke se det nu, men inden længe skal I se det og vide, at jeg er, og at jeg skal komme og regere sammen med mit folk.«17
Det var nøjagtigt, hvad der skete. Herren rakte sin hånd ud og strømmen kom tilbage.
Mirakler udvirkes gennem troens kraft, som præsident Nelson så kraftfuldt underviste os om ved det sidste møde. Profeten Moroni sagde til sit folk »For hvis der ikke er nogen tro blandt menneskenes børn, kan Gud ikke udføre noget mirakel blandt dem; derfor viste han sig ikke, førend de troede.«
Han fortsatte:
»Se, det var Almas og Amuleks tro, som fik fængslet til at styrte til jorden.
Se, det var Nefis og Lehis tro, der udvirkede forandringen af lamanitterne, så de blev døbt med ild og med Helligånden.
Se, det var Ammons og hans brødres tro, der udvirkede så stort et mirakel blandt lamanitterne …
Og der er heller ikke nogen, der på noget tidspunkt har udvirket mirakler, førend de troede; derfor troede de først på Guds Søn.«18
Jeg kunne føje dette til skriftstedet: »Det var troen hos de oprigtige unge voksne optrædende, transmissionsteknikere, kirkeledere og medlemmer, en apostel og en Guds profet, der søgte så stort et mirakel, at strømmen ville komme tilbage til et fjerntliggende filmstudie i Goshen i Utah.«
Mirakler kan komme som svar på bøn. De er ikke altid det, vi beder om, eller som vi forventer, men når vi stoler på Herren, vil han være der, og han vil have ret. Han vil tilpasse miraklet til det øjeblik, vi har brug for.
Herren udvirker mirakler for at minde os om sin magt, sin kærlighed til os, hans rækkevidde fra himlen til vores erfaringer med jordelivet, og hans ønske om at undervise os i det, der er mest værd. Han sagde til de hellige i 1831, og løftet gælder stadig i dag: »Den, der har tro på mig til at blive helbredt og ikke er bestemt til at dø, skal blive helbredt.«19 Der er love fastsat i himlen, og vi er altid underlagt dem.
Der er tidspunkter, hvor vi håber på et helbredelsesmirakel til én af vores kære, om ændring af en uretfærdig handling eller blødgørelse af hjertet hos en bitter eller skuffet sjæl. Gennem vores jordiske øjne ønsker vi, at Herren skal skride ind, skal fikse det, der er i stykker. Gennem tro vil miraklet komme, men ikke nødvendigvis efter vores tidsplan eller med den udgang, vi ønskede. Betyder det, at vi er mindre trofaste og ikke har fortjent Herrens indgriben? Nej. Herren elsker os. Han gav sit liv for os, og hans forsoning fortsætter med at befri os fra byrder og synd, når vi omvender os og kommer ham nærmere.
Herren har påmindende sagt: »Jeres planer er ikke mine planer.«20 Han tilbyder os: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile«21 – hvile fra bekymring, skuffelse, frygt, ulydighed, bekymring for ens kære, fra tabte eller knuste drømme. Fred midt i forvirring eller sorg er et mirakel. Husk Herrens ord: »Gød jeg ikke fred i dit sind angående sagen? Hvad større vidnesbyrd kan du få end et fra Gud?«22 Miraklet er, at Jesus Kristus, den store Jahve, den Højestes søn, svarer med fred.
Ligesom han viste sig for Maria i haven, kaldte hende ved navn, således kalder han på os til at udøve vores tro. Maria søgte at tjene ham og tage sig af ham. Hans opstandelse var ikke det, hun forventede, men det var i henhold til den store plan for lykke.
»Stig ned fra korset,«23 råbte de ikke-troende til ham på Golgata. Han kunne have udført et sådant mirakel. Men han kendte enden fra begyndelsen, og han havde i sinde at være tro mod sin Faders plan. Det eksempel bør ikke være spildt på os.
I vores svære tider sagde han til os: »Betragt sårene, som gennemborede min side og ligeledes naglemærkerne i mine hænder og fødder; vær trofaste, hold mine befalinger, så skal I arve Himmeriget.«24 Brødre og søstre, det er miraklet, der er lovet os alle.
Denne påskesøndag, hvor vi fejrer miraklet ved vores Herres opstandelse, beder jeg ydmygt, som Jesu Kristi apostel, om, at I vil føle Forløserens kraft i jeres liv, at jeres bønner til vor himmelske Fader vil blive besvaret med den kærlighed og hengivenhed, som Jesus Kristus viste i sit virke. Jeg beder om, at I må kunne stå standhaftigt og trofast i alt, hvad der skal komme. Og jeg velsigner jer med, at mirakler vil følge jer, ligesom vi oplevede det i Goshen – hvis det er Herrens vilje. Se efter disse himmelske velsignelser i jeres liv, idet I søger »denne Jesus, om hvem profeterne og apostlene har skrevet, så den nåde, der er i Gud Faderen og også i Herren Jesus Kristus og i Helligånden, som aflægger vidnesbyrd om dem, må være og forblive i jer for evigt.«25 I Jesu Kristi navn. Amen.