Biskopper – Hyrder for Herrens flok

Ældste Quentin L. Cook

De Tolv Apostles Kvorum

Biskoppen har en altoverskyggende rolle i at virke som hyrde for at lede den opvoksende generation til Jesus Kristus.

Mine kære brødre i præstedømmet, en af de mest mindeværdige linjer i en højt elsket salme spørger: »Skal vi svigte vore pagter?«¹ Dybt fra mit hjerte svarer jeg inderligt »nej« på dette spørgsmål.

For at sikre, at dette svar er sandt, vidner jeg i dag om, at støtte til den opvoksende generation i en tid med usædvanlige udfordringer og fristelser er et afgørende ansvar, der er givet til forældre og biskopråd af vor himmelske Fader.² Lad mig illustrere betydningen af et biskopråd med en personlig oplevelse.

Da jeg var diakon, flyttede min familie til et nyt hjem i en anden menighed. Jeg gik i syvende klasse, og jeg begyndte også på en ny skole. Der var en vidunderlig gruppe af unge mænd i det diakonernes kvorum. De fleste af deres forældre var aktive medlemmer. Min mor var fuldstændig aktiv; min far var exceptionel på mange områder, men var ikke et aktivt medlem.

Andenrådgiveren i biskoprådet,³ bror Dean Eyre, var en hengiven leder. Mens jeg stadig skulle vænne mig til den nye menighed, blev der annonceret et far-søn-arrangement ved Bear Lake – omkring 65 km væk. Jeg troede ikke, at jeg skulle deltage uden min far. Men bror Eyre kom med en særlig invitation til mig om, at jeg kunne komme med ham. Han roste og talte respektfuldt om min far og understregede betydningen af min mulighed for at være sammen med de andre medlemmer af diakonernes kvorum. Så jeg bestemte mig for at tage med bror Eyre, og jeg havde en vidunderlig oplevelse.

Bror Eyre var et fantastisk eksempel på kristuslignende kærlighed i opfyldelsen af biskoprådets ansvar for at støtte forældre i at våge over og styrke de unge. Han gav mig en fremragende start i den nye menighed og var en mentor for mig.

Nogle få måneder før jeg rejste på mission i 1960, gik bror Eyre bort på grund af kræft som 39-årig. Han efterlod sig en hustru og deres fem børn, som alle var under 16 år. Hans ældste sønner, Richard og Chris Eyre, har forsikret mig om, at i deres fars fravær har biskopråd støttet og våget over dem og deres yngre brødre og søster med kristuslignende kærlighed, hvilket jeg er taknemlig for.

Forældre vil altid have hovedansvaret for deres familie. Kvorumspræsidentskaber yder også væsentlig støtte og vejledning til kvorumsmedlemmer ved at hjælpe dem med at gøre pligter og kraften i Det Aronske Præstedømme til midtpunktet i deres liv.⁵

I dag er min hensigt at fokusere på biskopper og deres rådgivere, som passende kan kaldes »hyrder for Herrens flok« – med vægt på at være hyrder for den opvoksende generation.⁶ Det er interessant, at apostlen Peter henviser til Jesus Kristus som »jeres sjæles hyrde og tilsynsmand.«⁷

Biskoppen har fem overordnede ansvar, når han præsiderer over en menighed:

Biskoppen er den præsiderende højpræst i menigheden.⁸
Han er præsident for Det Aronske Præstedømme.⁹
Han er almindelig dommer.¹⁰
Han koordinerer arbejdet med frelse og ophøjelse, herunder at tage sig af de nødlidende.¹¹
Og han fører tilsyn med optegnelser, økonomi samt brug af kirkebygningen.¹²

Biskoppen er i sin rolle som præsiderende højpræst menighedens »åndelige leder«.¹³ Han er en »trofast Jesu Kristi discipel«.¹⁴

Desuden »koordinerer biskoppen arbejdet med frelse og ophøjelse i menigheden.«¹⁵ Biskoppen bør tildele det daglige ansvar for at forkynde evangeliet, styrke nye og tilbagevendende medlemmer, omsorg samt tempeltjeneste og slægtshistorie til præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen.¹⁶ Biskoppen koordinerer dette arbejde i menighedsrådet og i menighedens ungdomsråd.

Biskoppen har en altoverskyggende rolle i at virke som hyrde for at lede den opvoksende generation, herunder unge voksne, til Jesus Kristus.¹⁷ Præsident Russell M. Nelson har lagt vægt på den grundlæggende rolle for biskoppen og hans rådgivere. Han har sagt, at deres »første og vigtigste ansvar er at tage sig af de unge mænd og unge kvinder i [deres] menighed.«¹⁸ Biskoprådet støtter forældre i at våge over og styrke børn og unge i menigheden. Biskoppen og præsidenten for Unge Kvinder sidder i råd sammen. De stræber efter at hjælpe de unge med at efterleve standarderne i Til styrke for de unge, være værdige til at modtage ordinancer og til at indgå og holde hellige pagter.

Man kan spørge: »Hvorfor bliver biskoppen bedt om at tilbringe så meget tid med de unge?« Herren har organiseret sin kirke til at opnå afgørende prioriteringer. Derfor har hans kirkes organisation en struktur, hvor biskoppen har et dobbelt ansvar. Han har et doktrinært ansvar for menigheden som helhed, men han har også et specifikt doktrinært ansvar for præsternes kvorum.¹⁰

De unge mænd, der er præster, og de unge kvinder i samme aldersgruppe, befinder sig på et meget vigtigt tidspunkt i deres liv og udvikling. I løbet af meget kort tid træffer de beslutninger, der har væsentlige og livsvarige konsekvenser. De afgør, hvorvidt de kan komme i templet, tjene på mission,²⁰ stræbe efter at blive gift i templet og forberede sig til deres livs gerning. Disse beslutninger har, når de først er truffet, afgørende åndelige og praktiske indvirkning på resten af deres liv. Biskopper, vær opmærksomme på, at det kræver relativt kort tid sammen med en ung præst, ung kvinde eller en ung voksen for at hjælpe dem til at forstå den kraft, der er tilgængelig for dem gennem Jesu Kristi forsoning. Det kan give dem en vision, som vil få stor indflydelse på hele deres liv.

Et af de bedste eksempler, jeg har set på en biskop, som gav sine unge den form for vision, var biskop Moa Mahe. Han blev kaldet som den første biskop i San Francisco Menighed (Tongansk).²¹ Han var en immigrant fra Vava’u i Tonga. Hans menighed lå i nærheden af lufthavnen i San Francisco i Californien, hvor han arbejdede.²²

Menigheden havde et stort antal unge, hvor de fleste kom fra familier, der for nylig var immigreret til USA. Biskop Mahe lærte dem ikke blot ved sit ord og eksempel, hvordan man blev retskafne Jesu Kristi disciple, men han gav dem også en vision af, hvad de kunne blive, og hjalp dem med at forberede sig til templet, missioner, uddannelse og beskæftigelse. Han tjente i næsten otte år, og hans drømme og ønsker for de unge blev til virkelighed.

Næsten 90 procent af de unge mænd i Det Aronske Præstedømme tjente på mission. 15 unge mænd og kvinder var de første i deres familie til at gå på college.²³ Han mødtes med inspektøren på den lokale high school (som ikke tilhørte vores tro), og de blev venner og samarbejdede om, hvordan man kunne hjælpe hver eneste af de unge med at opnå gode mål og overvinde problemer. Inspektøren fortalte mig, at biskop Mahe hjalp ham i arbejdet med alle immigranter fra alle trossamfund, som havde problemer. De unge vidste, at biskoppen elskede dem.

Desværre gik biskop Mahe bort, mens han tjente som biskop. Jeg glemmer aldrig den rørende og inspirerende begravelse. Der var mange til stede. Koret bestod af flere end 35 trofaste unge medlemmer, som havde været på mission, på college eller bare været unge, mens han var biskop. En taler gav udtryk for den intense følelse af påskønnelse fra de unge og unge voksne i hans menighed. Han hyldede biskop Mahe for den vision, han havde givet dem som forberedelse til deres liv og retskafne tjeneste. Men allervigtigst havde biskop Mahe hjulpet dem til at opbygge tro på Herren Jesus Kristus som grundlag for deres liv.

Nuvel, biskopper, uanset hvor I tjener, I kan i jeres interview og i andre sammenhænge bidrage med den slags vision og opbygge tro på Jesus Kristus. I kan fremsætte kraftfulde opfordringer til at ændre adfærd, forberede dem på livet og inspirere dem til at forblive på pagtens sti.

Desuden kan I hjælpe nogle unge, som er i konflikt med forældre over relativt uvæsentlige ting.²⁴ På et tidspunkt, hvor unge synes at have det maksimale konfliktniveau med deres forældre, er den person, som præsiderer over deres kvorum, og som de kirkeligt refererer til, også den person, som deres forældre går til for at få tempelanbefalinger. Det placerer biskoppen i en unik position til at rådgive både de unge og deres forældre, når intern strid har skabt splittelse. Biskopper kan hjælpe ved både at se ting i et evigt perspektiv og ved at løse problemer af større eller mindre betydning. Vi anbefaler, at biskopper ikke bliver tildelt familier som omsorgsbror, så de kan fokusere deres tid og energi på at hjælpe de unge og deres familier i sådanne situationer.²⁵

Jeg kender en biskop, som kunne løse op for en ekstrem strid mellem en søn og hans forældre og bringe harmoni til hjemmet og en større forpligtelse over for evangeliet. Biskoppen hjalp forældrene med at forstå, at det var vigtigere at stræbe efter at være Jesu Kristi discipel, end hvordan og hvornår pligter i familien blev udført.

For at tilbringe mere tid med de unge, uanset hvor de er, herunder til skolearrangementer eller aktiviteter, er biskopråd blevet rådet til at uddelegere passende møder og rådgivning af voksne. Selv om biskopper kan rådgive om akutte og hastende sager, anbefaler vi, at uddelegering af fortsat rådgivning i kroniske og mindre presserende sager, som ikke involverer bedømmelse af værdighed, bliver tildelt medlemmer af ældsternes kvorum eller Hjælpeforeningen – normalt præsidentskaber eller omsorgsbrødre og -søstre. Ånden vil vejlede lederne²⁶ til at vælge de rette medlemmer til at varetage denne rådgivning. De, som får disse uddelegerede opgaver med rådgivning, har ret til åbenbaring. De skal selvfølgelig altid bevare alt strengt fortroligt.

Betænksomme ledere har altid ofret sig for den opvoksende generation. Det er her, at medlemmer af biskopråd tilbringer størstedelen af deres tid i kirketjeneste.

Nu ønsker jeg at sige et par ting direkte til de unge og derefter til vores biskopper.

Mange af jer dyrebare unge har måske ikke en tydelig vision af, hvem I er, og hvem I kan blive. Alligevel befinder I jer på dørtrinnet til de vigtigste afgørelser, I vil træffe i jeres liv. Rådfør jer med både jeres forældre og jeres biskop om vigtige valg, som ligger foran jer. Lad biskoppen være jeres ven og rådgiver.

Vi er opmærksomme på, at I oplever prøvelser og fristelser komme imod jer fra alle retninger. Vi har alle behov for at omvende os dagligt, som præsident Nelson har sagt. Tal endelig med jeres biskop om enhver sag, hvor en almindelig dommer kan hjælpe jer med at bringe jeres liv i orden med Herren som forberedelse til det »store værk«, som han har til jer i denne sidste uddeling.²⁷ Som præsident Nelson har opfordret jer til, så bliv værdige til at være en del af Herrens bataljon for unge!²⁸

Nu nogle ord til jer dyrebare biskopper på vegne af Kirkens ledere og medlemmer. Vi er dybt taknemlige for jer. Kære biskopper, med de tilpasninger, som I er blevet bedt om at foretage de seneste år, kan I være forvisset om, at vi elsker og værdsætter jer. Jeres bidrag til riget kan næsten ikke beskrives. Kirken har 30.900 biskopper og grenspræsidenter, der tjener i hele verden.²⁹ Vi ærer hver eneste af jer.

Nogle ord og de hellige kaldelser, de beskriver, indeholder en næsten åndelig og himmelsk betydning. Kaldelsen som biskop ligger helt sikkert på øverste hylde blandt sådanne ord. At tjene Herren i denne kapacitet er usædvanligt på så mange måder. Kaldelsen, opretholdelsen og indsættelsen af en biskop er en oplevelse, som aldrig glemmes. For mig er den placeret blandt et lille antal ophøjede oplevelser på grund af det omfang og dybden af følelser, den fremkalder. Den ligger komfortabelt i et hierarki af dyrebare begivenheder som ægteskab og faderrollen, som ikke kan beskrives med få ord.³⁰

Biskopper, vi støtter jer! Biskopper, vi elsker jer! I er virkelig Herrens hyrder for hans flok. Frelseren vil ikke svigte jer i disse hellige kaldelser. Dette vidner jeg om i denne påskeweekend, i Jesu Kristi navn. Amen.