Det Nye Testamente 2023
10. september. Hvordan kan jeg finde trøst i Jesus Kristus, når en af mine kære dør? 1 Korinther 14-16


»10. september. Hvordan kan jeg finde trøst i Jesus Kristus, når en af mine kære dør? 1 Korinther 14-16«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023 (2022)

»10. september. Hvordan kan jeg finde trøst i Jesus Kristus, når en af mine kære dør?, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023

kvinder der spadserer

10. september

Hvordan kan jeg finde trøst i Jesus Kristus, når en af mine kære dør?

1 Korinther 14-16

rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Indled derefter en drøftelse om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af nedenstående spørgsmål eller ved hjælp af dine egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan følge op på det, I drøfter.

  • Efterlevelse af evangeliet. Hvordan kan det at vende sig til Herren hjælpe os med at klare problemer og prøvelser?

  • Omsorg for dem, der har brug for hjælp. Kender vi til nogen, der har brug for vores bønner eller vores venskab?

  • Indbyd alle til at acceptere evangeliet. Hvilke planer for at fortælle andre om evangeliet er blevet drøftet på menighedens ungdomsrådsmøder? Hvordan kan vores klasse eller kvorum deltage?

  • Knyt familier sammen for evigt. Hvordan kan slægtsforskning styrke vores forhold til vor himmelske Fader og Jesus?

Ved lektionens afslutning kan du gøre følgende, hvis det er relevant:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der er blevet gennemgået.

  • Mind klasse- eller kvorumsmedlemmerne om de planer og opfordringer, der blev fremsat i løbet af mødet.

undervis i læren-ikon

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter

Forbered dig åndeligt

Det kan være meget smerteligt, når en person, vi holder af, dør. Adskillelse fra vores pårørende medfører dyb sorg og bedrøvelse. Men Paulus belærte om, at »døden er opslugt og besejret« (1 Kor 15:54) på grund af Jesu Kristi opstandelse. Med andre ord er »dødens brod« – den smerte og håbløshed, vi føler i jordelivet – »opslugt i Kristus« (Mosi 16:7-8; se også 1 Kor 15:54-57).

På et eller andet tidspunkt vil alle opleve, at en af deres nærmeste dør. Hvordan vil du hjælpe dem, du underviser, med at finde trøst i sådanne svære tider gennem deres tro på Jesus Kristus? Tænk over dette spørgsmål, imens du forbereder dig til at undervise ved at læse 1 Korinther 15, Mosija 16:7-9, og Lære og Pagter 42:44-46.

Lær sammen

Du kan bede medlemmer af klassen eller kvorummet om at fortælle, hvornår de har følt noget, der gør ondt. Spørg dem dernæst, hvorfor de tror, at Paulus brugte ordet »brod« til at beskrive døden (se 1 Kor 15:54-56). Giv dem et par minutter til at gennemgå 1 Korinther 15 så de kan fortælle om det, de finder om, hvordan dødens brod blev overvundet. Derefter kan du foreslå aktiviteter som nedenstående for at hjælpe de unge til at forstå, hvordan Frelseren kan trøste os, når en person, vi holder af, dør.

  • Del klassen eller medlemmerne af kvorummet op i par og bed hvert par om sammen at gennemgå nogle af skriftstederne i »Yderligere ressourcer«. De kan skrive svar på spørgsmål som »Hvilke vigtige sandheder håber jeg at kunne huske, når jeg mister en af mine kære?« Bed dem om at medtage oplysninger fra skrifterne i deres svar. Bed dem derefter om at præsentere de sandheder, der er af størst betydning for dem, samt hvorfor.

  • Du kan eventuelt gennemgå en tale fra en generalkonference, der viser, hvordan en person fandt håb i Jesus Kristus, da en nærtstående person døde. Det kan f.eks. være søster Reyna I. Aburtos tale »Graven har ingen sejr« (Liahona, maj 2021, s. 85-86) eller ældste S. Mark Palmers tale »Vores sorg skal blive vendt til glæde« (Liahona, maj 2021, s. 88-89). Du kan blive inspireret til at fortælle om dine egne erfaringer eller bede de unge om at berette om, hvordan de har fundet trøst og håb i Jesus Kristus, efter at en af deres kære døde.

  • Efter at have overvejet klassens- eller kvorumsmedlemmernes behov, kan du vise en eller flere af videoerne i »Yderligere ressourcer«. Bed de unge om at fortælle, hvad der gør indtryk på dem. Hvordan påvirker det vores syn på døden, at vi ved, at Jesus Kristus er opstået? Bed medlemmerne af din klasse eller dit kvorum om at bære deres vidnesbyrd om Frelseren og hans opstandelse og om, hvordan denne viden giver dem håb.

  • Johannes 11 beskriver Frelserens erfaring med en nærtstående persons død – hans ven Lazarus. Klassen eller kvorummet kan evt. læse versene 1-45 sammen, og mens de læser, kan de udtrykke det, de lærer af Frelserens eksempel. Hvad kan vi lære af denne beretning, som kan være en trøst for os, når en person, vi holder af, dør? Hvordan kan vi følge Frelserens eksempel med at »sørge med dem, der sørger … og trøste dem, der står i behov for trøst«? (Mosi 18:9). Hvad lærer vi af Lære og Pagter 42:45-46, som kan hjælpe os med at gøre dette? Du kan eventuelt vise videoen »One-on-One (Omsorg med kærlighed)« (ChurchofJesusChrist.org).

ung mand mediterer

Vores vidnesbyrd om Jesu Kristi opstandelse giver os håb, når en af vores kære dør.

At handle i tro

Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at reagere på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem om at overveje, hvordan det vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, hvis de reagerer på de tilskyndelser de har modtaget.

Yderligere ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

Undervisning indebærer at tjene med kærlighed samt at hjælpe andre til at modtage evangeliets velsignelser, og denne hjælp er ofte netop det, som et mindre aktivt klassemedlem har brug for. Vi er alle nødt til at arbejde sammen for at nå dem, der har det svært, og som lærer er du måske i en ganske særlig position til at hjælpe.