Kom og følg mig 2024
8.-14. april: »Herren arbejder med os.« Jakob 5-7


»8.-14. april: ›Herren arbejder med os.‹ Jakob 5-7«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Mormons Bog 2024, 2024

»8.-14. april: Jakob 5-7«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2024, 2024

Mænd arbejder i en olivenlund

Allegorien om oliventræet [Allegory of the Olive Tree], af Brad Teare

8.-14. april: Herren arbejder med os

Jakob 5-7

Der findes rigtig mange mennesker, der endnu ikke har hørt om Jesu Kristi evangelium. Hvis I nogensinde føler jer overvældet af det store omfang i opgaven med at indsamle dem til Herren, så påminder og forsikrer det, som Jakob sagde om oliventræerne i Jakob 5 os om følgende: Vingården tilhører Herren. Han har givet os alle et lille område, hvor vi kan hjælpe ham i hans værk – vores familie, vores venner – vores indflydelsessfære. Og nogle gange er den første person, vi hjælper med at indsamle, os selv. Men vi er aldrig alene i arbejdet i vingården, for Herren arbejder sammen med sine tjenere (se Jakob 5:72). Gud kender og elsker sine børn, og han vil berede en vej for dem alle, så de kan høre hans evangelium, selv dem, der tidligere har afvist ham (se Jakob 4:15-18). Og når arbejdet er gjort, vil alle de, der »har været flittige til at arbejde sammen med [ham] … glæde [sig] sammen med [ham] på grund af [hans] vingårds frugt« (Jakob 5:75).

Se også »Jacob Teaches about the Gathering of Israel«, video, Evangelisk Bibliotek.

Forslag til læring i hjem og i kirke

Jakob 5

Jesus Kristus er vingårdens Herre.

Jakob 5 er en historie med symbolsk betydning. Den beskriver træer, frugt og arbejdere, men den handler i virkeligheden om Guds omgang med sit folk gennem historien. Så når I læser den grundlæggende historie, så tænk over, hvad nogle af tingene i historien kan symbolisere.

Hvis vingården for eksempel repræsenterer verden, og det forædlede oliventræ repræsenterer Israel (eller dem, der har indgået pagter med Gud, se Jakob 5:3), hvad kan de vilde oliventræer så repræsentere? Hvad kan den gode og den dårlige frugt repræsentere? Hvilke andre forskelle kan I se?

Selvom Jakob 5 underviser om nationer og århundreders verdenshistorie, handler kapitlet også om jer og jeres liv. Hvilke budskaber finder I til jer i Jakob 5?

Det vigtigste er nok, at Jakob 5 handler om Jesus Kristus. Se efter ham, mens I læser. Hvad lærer I for eksempel om ham i vers 40-41, 46-47?

Find yderligere indsigt om Jakob 5 i diagrammet sidst i dette oplæg.

Jakob 5:61-75

ikon, seminar
Herren indbyder mig til at arbejde med ham i sin vingård.

De »andre tjenere« (Jakob 5:70), der blev kaldet i Herrens vingård, omfatter personer som jer. Hvilke principper finder I i Jakob 5, især i vers 61-62 og 70-75, om at arbejde i Herrens vingård? Hvad har I lært om ham ved at hjælpe med hans værk?

Når I læser om den »sidste gang«, Herren arbejder i sin vingård, hvad inspirerer jer så til at tjene Herren med »alle jeres kræfter«? (Jakob 5:71). Måske kan I tænke på en personlig oplevelse, hvor I har følt glæde ved at tjene vingårdens Herre – for eksempel ved at fortælle andre om evangeliet, tjene i templet eller styrke andre. I kan også udforske de eksempler, ældste Gary E. Stevenson har delt i sin tale »Helt enkelt smukt – Smukt i sin enkelhed« (Liahona, nov. 2021, s. 47-50).

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Hver gang I gør noget, der hjælper nogen – på begge sider af sløret – til at tage et skridt mod at indgå pagter med Gud og modtage deres nødvendige dåbs- og tempelordinancer, bidrager I til Israels indsamling. Så enkelt er det« (»Zions ungdom« [verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018], ChurchofJesusChrist.org). Overvej at begynde at lave en liste over forslag til, hvad I kan gøre for at hjælpe med at indsamle Israel. Hvad føler I ud fra jeres liste, at Herren ønsker, at I gør i hans vingård i dag? Hvordan belønner Herren os ifølge vers 75 for at tjene i hans vingård?

Se også »Israel, Israel, Gud nu kalder«, Salmer og sange, nr. 9; »Old Testament Olive Vineyard«, video, Evangelisk Bibliotek.

6:57

Olivenlund på Det Gamle Testamentes tid

(Jacob 5–6) Seminary students visit an Old Testament olive vineyard and are taught how to care for olive trees. They discover conditions in the vineyard that parallel the conditions in Zenos’s allegory. Segment 1, Old Testament Olive Vineyard

Undervis i læresætningerne. Sørg for, at jeres drøftelser fokuserer på den grundlæggende lære fra skrifterne. I kan gøre det ved at læse skrifterne sammen og derpå fortælle hinanden om de sandheder, I finder, såvel som oplevelser med at efterleve de sandheder.

Jakob 6:4-5

Herren husker sit folk i kærlighed og barmhjertighed.

En betydning af udtrykket holde fast er at holde sig til eller holde fast i noget, helt og aldeles. Hvordan påvirker den definition den måde, hvorpå I forstår Jakob 6:4-5? Hvordan rakte vingårdens Herre sin »barmhjertighedens arm« ud i historien om oliventræet? (Se fx Jakob 5:47, 51, 60-61, 71-72). Hvordan har han gjort det for jer?

Jakob 7:1-23

Jeg kan stå fast, når andre udfordrer min tro på Jesus Kristus.

Nefitternes oplevelse med Sherem gentages ofte i vore dage: Folk forsøger at ødelægge troen på Kristus. Hvordan reagerede Jakob, da hans tro blev angrebet? Hvad lærer I af hans svar? Hvad kan I gøre nu for at forberede jer til tider, hvor jeres tro på Frelseren bliver udfordret?

Se også Jeffrey R. Holland, »Prisen for og velsignelserne ved at følge Kristus«, Liahona, maj 2014, s. 6-9; »Sherem fornægter Kristus«, video, dk.jesukristikirke.org/mormons-bog-videoer.

Se flere forslag i denne måneds nummer af Liahona og Til styrke for de unge.

Forslag til undervisning af børn

Jakob 5

Herren har omsorg for sit folk.

  • Tænk over, hvordan I kan fortælle allegorien om oliventræerne på en måde, som børnene forstår. En måde er at gå en tur for at se på et træ og kort gennemgå hovedpunkterne i historien. Hvad gjorde vingårdens Herre for sine træer? Hvordan kan vi være som medarbejdere i historien og hjælpe andre til at føle Frelserens kærlighed?

  • Jakob fortalte historien om oliventræerne for at indbyde sit folk til at komme til Kristus. Den kan gøre det samme for jeres børn. I kan eventuelt sammenfatte historien med vers som Jakob 5:3-4, 28-29, 47 og 70-72 (se også »Old Testament Olive Vineyard«, video, Evangelisk Bibliotek). I eller jeres børn kunne derefter læse Jakob 5:11, 41, 47 og 72 og se efter ting, der viser, hvor stor en omsorg vingårdens Herre (Jesus Kristus) havde for træerne. Hvad gør Frelseren for at vise, at han har omsorg for os?

    6:57

    Olivenlund på Det Gamle Testamentes tid

    (Jacob 5–6) Seminary students visit an Old Testament olive vineyard and are taught how to care for olive trees. They discover conditions in the vineyard that parallel the conditions in Zenos’s allegory. Segment 1, Old Testament Olive Vineyard

Jakob 6:4-5

Min himmelske Fader elsker mig og vil tilgive mig, når jeg omvender mig.

  • Jakob 6:4-5 har et vigtigt budskab til os, når vi træffer forkerte valg. Måske kan I hjælpe jeres børn med at finde det. Hvilke ord i disse vers giver os håb om Guds forløsende kærlighed? Ældste Allen D. Haynies historie om at blive beskidt i et mudderhul i hans tale »Husk, til hvem vi har sat vores lid« (Liahona, maj 2015, s. 121-122) kan være en hjælp. Hvad lærer denne historie og Jakob 6:4-5 os om, hvad vi er nødt til at gøre for at blive frelst i Guds rige?

Jakob 7:1-23

Jeg kan forsvare det, som jeg ved er sandt.

  • Hvordan kan I inspirere jeres børn til at stå for sandheden, ligesom Jakob gjorde? Jeres børn kan se videoen »Chapter 10: Jacob and Sherem« (Evangelisk Bibliotek) og rollespille mødet mellem Jakob og Sherem ved at bruge Jakob 7:1-23 som vejledning. Hvordan stod Jakob for det, han vidste var rigtigt? Bed jeres børn om at fortælle om oplevelser, hvor de stod for det rette, eller fortæl om en af jeres egne. De kan måske også synge en sang, der udtrykker mod som Jakobs, fx »Sand og tro«, Børnenes sangbog, s. 81.

Se flere forslag i denne måneds udgave af Vores Ven.