»Genoprettelsens røster: Joseph Smiths familie«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Lære og Pagter 2025, 2025
»Joseph Smiths familie«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2025,
Genoprettelsens røster
Joseph Smiths familie
Vi bliver alle meget påvirket af vores familieliv, og Joseph Smith var ingen undtagelse. Hans forældres religiøse overbevisninger og skikke såede frø af tro, der gjorde genoprettelsen mulig. I Josephs dagbog står der denne hyldest: »Ord kan ikke udtrykke den tak, som jeg skylder Gud for at have givet mig så hæderlige forældre.«
Følgende citater fra hans mor, Lucy Mack Smith, hans bror William Smith og profeten selv giver os et glimt af, hvilken rolle religion spillede i familien Smiths hjem.
Joseph Smiths familie [Joseph Smith Family], af Dan Baxter
Lucy Mack Smith
»[Omkring 1802] blev jeg syg … Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke var parat til at dø, for jeg kendte ikke Kristi veje, og det syntes for mig som om, at der var en mørk og ensom kløft mellem mig selv og Kristus, som jeg ikke vovede at forsøge at krydse …
Jeg så hen til Herren og tiggede og bad Herren om, at han ville spare mit liv, så jeg kunne opdrage mine børn og trøste min mands hjerte; således lå jeg hele natten … Jeg indgik pagt med Gud om, [at] hvis han ville lade mig leve, ville jeg bestræbe mig på at få den religion, der ville gøre mig i stand til at tjene ham rigtigt, om det så var i Bibelen, eller hvor den nu blev fundet, selv hvis den skulle fås fra himlen ved bøn og tro. Til sidst talte en røst til mig og sagde: ›Søg, så skal du finde, bank på, så skal der lukkes op for dig. Lad dit hjerte være trøstet. Du tror på Gud, tro også på mig‹ …
Fra da af fik jeg til stadighed styrke. Jeg sagde ikke så meget om religion, selvom det helt optog mit sind, og jeg tænkte, at jeg ville gøre en stor indsats, så snart jeg var i stand til at finde en from person, der kendte til Guds veje, og som kunne lære mig om det, der hører himlen til.«
William Smith
»Min mor, der var en meget from kvinde og meget interesseret i sine børns ve og vel, både her og nu og herefter, brugte alle de midler, som hun i sin moderlige kærlighed kunne komme på, for at få os til at være engageret i at søge vores sjæls frelse eller (som vendingen var dengang) ›blive religiøs‹. Hun tilskyndede os til at komme til møder, og næsten hele familien bliv interesseret i dette og søgte efter sandheden.«
»Så langt tilbage jeg kan huske, har vi altid bedt familiebøn. Jeg husker tydeligt, hvordan far altid havde sine briller i lommen på sin vest … og når vi drenge så ham række ned efter dem, vidste vi, at det var tid til at gøre sig klar til bøn, og hvis vi ikke bemærkede det, sagde mor: ›William‹, eller hvem det nu måtte være, der var uopmærksom, ›gør dig klar til bøn.‹ Efter bønnen sang vi altid en bestemt sang.«
Joseph sen. og Lucy Smith lærte deres familie at studere skrifterne.
Joseph Smith
»Jeg siger nu, at min far efter mit vidende aldrig i sit liv foretog en ond gerning, som kunne kaldes smålig. Jeg elskede min far og hans minde, og mindet om hans ædle gerninger fylder meget i mit sind; og mange af hans venlige og faderlige ord til mig er nedskrevet i mit hjerte. De tanker, som jeg nærer om hans livshistorie, som er flydt gennem mit sind og er blevet plantet der gennem mine iagttagelser, lige siden jeg blev født, er hellige for mig … Min mor er også en af de ædleste og bedste af alle kvinder.«