Genoprettelsens røster

Oversættelsen af Mormons Bog

I april 1829, den måned Lære og Pagter afsnit 6-9 blev modtaget, arbejdede Joseph Smith hovedsageligt med at oversætte Mormons Bog. Vi kender ikke til ret mange detaljer om den mirakuløse oversættelsesproces, men vi ved, at Joseph Smith var en seer, der fik hjælp af redskaber, som Gud havde forberedt: To gennemsigtige sten, der blev kaldt Urim og Tummim, og en anden sten, der blev kaldt en seersten.

Da Joseph senere blev bedt om at fortælle, hvordan den optegnelse var blevet oversat, sagde han, »at det ikke var meningen at fortælle verden om alle detaljerne«. Han sagde ofte helt enkelt, at den var oversat »ved Guds gave og kraft«.

Følgende udtalelser fra øjenvidner til oversættelsesprocessen støtter Josephs udsagn.

Det menes, at denne kasse, der tilhørte Hyrum Smith, midlertidigt blev brugt til at gemme guldpladerne i.

Emma Smith

»Da min mand oversatte Mormons Bog, skrev jeg en del af den, hvor han dikterede hver sætning, ord for ord, og når han kom til egennavne, han ikke kunne udtale, eller lange ord, så stavede han dem, og lavede jeg en stavefejl, mens jeg skrev, så stoppede han og rettede min stavning, selv om det var umuligt for ham at se, hvordan jeg skrev dem ned på det tidspunkt. Selv ordet Sara kunne han først ikke udtale, men var nødt til at stave det, og så udtalte jeg det for ham.«

»Pladerne lå ofte på bordet, uden at der blev gjort forsøg på at gemme dem, og de var pakket ind i en lille lærredsdug, som jeg havde givet ham til at pakke dem ind i. Jeg følte engang på pladerne, da de lå på bordet, og mærkede omridset og formen. De syntes at være bøjelige ligesom tykt papir, og de raslede med en metallisk lyd, når man kører tommelfingeren over kanten, sådan som man nogle gange bladrer i en bog …

Jeg tror på, at Mormons Bog er af guddommelig oprindelse – jeg nærer ikke den mindste tvivl om det. Jeg er overbevist om, at intet menneske kunne have dikteret manuskriptet, medmindre han var inspireret, for da jeg virkede som skriver for ham, dikterede [Joseph] for mig time efter time, og når han vendte tilbage efter måltiderne eller efter andre afbrydelser, begyndte han straks, hvor vi var standset, uden hverken at se manuskriptet eller få nogen del af det læst op for sig. Det var normalt for ham at gøre. Det ville have været usandsynligt, at noget lærd menneske kunne gøre det, og for en, der var så uvidende og ulærd som han var, ville det ganske enkelt have været umuligt.«

Oliver Cowdery

»Med min egen pen skrev jeg hele Mormons Bog (med undtagelse af nogle få sider), sådan som ordene lød fra profeten Joseph Smiths mund, mens han oversatte den ved Guds gave og kraft, ved hjælp af Urim og Tummim eller som de kaldes af bogen, hellige oversættere. Jeg så med mine øjne og mærkede med mine hænder guldpladerne, som den er oversat fra. Jeg så også oversætterne.«

Noter

1. For mere information, se Topics and Questions (Emner og spørgsmål), »Book of Mormon Translation« (Oversættelse af Mormons Bog), Evangelisk Bibliotek; Richard E. Turley Jr., Robin S. Jensen og Mark Ashurst-McGee, »Seeren Joseph«, Liahona, okt. 2015, s. 13-14.

2. »Minutes, 25-26 October 1831«, Minute Book 2, s. 13, josephsmithpapers.org.

3. I »Church History«, Times and Seasons, 1. mar. 1842, s. 707; se også Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 435-436.

4. I Edmund C. Briggs, »A Visit to Nauvoo in 1856«, Journal of History, bd. 9, nr. 4, okt. 1916, s. 454; citeret i Russell M. Nelson, »A Treasured Testament«, Ensign, juli 1993, s. 62.

5. I »Last Testimony of Sister Emma«, Saints’ Herald, 1. okt. 1879, s. 290, standardiseret.

6. I Reuben Millers dagbog, 21. okt. 1848, Kirkens historiske bibliotek i Salt Lake City; standardiseret stavemåde, tegnsætning og store og små bogstaver.